Kontoruddannelse for voksne
Arbejd på kontor og skab balance i dit liv!
Kontoruddannelse for voksne er din vej, når du tænker på at skifte branche og du vil videre med job og karriere. Med en kontor- eller handelsuddannelse bliver du klar til mange forskellige opgaver inden for handel, spedition & shipping, økonomi, bogholderi eller administration inden for det offentlige eller private. En kontor- eller handelsuddannelse åbner døren for dig til et faglært job.
Kom til infomøde om Kontor-, Handels- og Butiksuddannelsen Tirsdag den 3. december kl. 13.00
Læs mere
Der er opstart januar 2025
"Bliv klar til nye jobmuligheder"
Tag første skridt mod en spændende karriere på kontor
EUX kontor- eller handelsuddannelse
Kickstart dit arbejdsliv med et alsidigt arbejde på kontor. Her får du fast arbejdsplads, mulighed for hjemmearbejdsdage, faste arbejdstider, ingen weekendarbejde eller vagter på skæve tidspunkter af døgnet.
Et arbejde på kontor giver dig mulighed for at opretholde en stabil work-life balance og have mere tid til dine personlige interesser og familie. Derudover giver et kontorjob også godt socialt samvær, hvor du opbygger sociale relationer og danner venskaber med dine kolleger.
Karrieremuligheder – valget er dit
Uanset hvad dine ambitioner er for fremtiden, vil du kunne finde kontorstillinger som passer til din personlighed og ønsker for fremtiden. Der er jobs til dig som gerne vil have stabilitet, struktur og rutine, hvor du kender dine faste arbejdsopgaver.
Er du derimod typen som søger udfordringer, forandringer og har ønsker om at gøre karriere er der mange muligheder. Med en kontoruddannelse sammen med erfaring og efteruddannelse/videreuddannelse, står døren åben til jobs som eksempelvis HR- eller personalekonsulent, teamleder, kontorchef, salgschef eller økonomiansvarlig.
Alsidige arbejdsopgaver på kontor
Kontorarbejde er en alsidig og dynamisk karrierevej med mange forskellige jobfunktioner og som en appetitvækker får du her nogle eksempler på jobopgaver som er karakteristiske for kontorjobs.
- Arbejdsopgaver hvor du binder logistik, økonomi, administration og kundeservice sammen
- Sekretærfunktioner
- Bogholderi med fakturering og afstemning af konti og lønadministration
- Kundeservice med daglig kundekontakt hvor du besvarer kundehenvendelser og yder god service. Kan f.eks. være i forbindelse med online salg.
- Daglig salgs- og serviceopgaver, ordremodtagelse, registrering, opfølgning, indhente priser og leveringstider samt udarbejde tilbud.
- HR- og personaleopgaver
- Kunde- og salgsopgaver, hvor du har stor kontaktflade til kunder, leverandører og kolleger
- Sagsbehandling og administrative opgaver
- Kombinationen af at være i ”frontlinjen” og tale med kunder samt arbejde backoffice med administrative og koordinerende opgaver, hvor du sikrer en smidig kommunikation mellem forskellige afdelinger.
Stor efterspørgsel efter elever
"Udnyt, at mange virksomheder i øjeblikket efterspørger kontorelever. Det gælder for alle brancher. Start på din kontor- eller handelsuddannelse til januar og bliv klar til at få en elevplads."
Adgangskrav
For at du kan starte på EUX kontor- eller handelsuddannelsen til januar 2025 skal du have bestået fagene Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C.
Skulle du mangle disse fag, kan du læse dem som fjernundervisning på HF. En anden mulighed er at læse fagene online på Ålborg Handelsskole. Info finder du her.
Et alternativt kan også være at tage et EUD detail/handel fuldtids-grundforløb fra august til januar. Her får du 5 C-niveau fag, og samtidigt får du chancen for – efter dette 20 ugers grundforløb – at gå i lære inden for butik eller handel (Business to Business) i stedet for at gå videre på EUX Business, hvis du synes at EUX kontoruddannelsen på 1 1/2 år + læretid er for lang. Hvis du tænker dette kunne være noget, kan du læse mere via linket om erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
Hvis du er over 25 år
Flere og flere virksomheder efterspørger elever som har livs- og erhvervserfaring. Er du over 25 år, står du med rigtig gode kort på hånden, hvis du overvejer at skifte branche til en kontorstilling. Du får bl.a. en højere løn og du har mulighed for at forkorte din uddannelse på baggrund af dine erfaringer, uddannelser m.m.
Hvis du har en studentereksamen
Er vejen til et kontorjob ganske nem. Med et koncentreret 5 ugers EUD-student forløb er du klar til at søge en af de mange ledige elevpladser der er i øjeblikket.
Uddannelsesforløb, fag og specialer
Kontor- og handelsuddannelsen består af et grundforløb, et studiekompetenceår og hovedforløbet med en læreplads i op til to år. Dermed er du sikret en grundig og omfattende uddannelse, der giver dig den rette faglige og praktiske viden til at fortsætte dit arbejdsliv inden for kontor- eller handelsfaget.
I din uddannelse har du følgende fag.
Grundforløb (1/2 år)
Afsætning C |
IT C |
Virksomhedsøkonomi C |
Matematik C |
Organisation C |
Uddannelsesspecifikt fag (kontor eller handel) |
Studiekompetenceår
Dansk A |
Afsætning B |
Virksomhedsøkonomi B |
Erhvervsinformatik B |
Engelsk B |
Kulturforståelse C |
Innovation C |
Valgfag (Tysk C eller Erhvervsjura C) |
Hovedforløb (op til 2 år)
Med en EUX har du adgang til at søge læreplads inden for alle de merkantile uddannelsesretninger. Dvs. både kontor, handel, butik, event og finans.
Din læreplads
Hovedforløbet med en læreplads er en væsentlig del af din uddannelse. Det er her du får erfaring og prøver kræfter med de mange arbejdsopgaver der venter dig. Under din læretid skal du også på skoleophold som i hovedreglen er mellem 3 til 6 ophold. Hvert ophold har en varighed mellem 1 til 4 uger, hvor du får undervisning med udgangspunkt i din hverdag ude i virksomheden. Du kan læse mere om din læretid og skoleophold på siden om din læretid.
Specialer
I din læreperiode fortsætter du med at specialisere dig inden for kontor eller handel. Specialisering afhænger af, hvor du har læreplads og du kan vælge mellem 10 forskellige specialer.
Kontor
Handel
Hjælp til at finde en læreplads
Lærepladsvejledningen på Campus Vejle er stedet, hvor du kan få hjælp i forbindelse med at du søger læreplads. Vi har 2 dygtige lærepladskonsulenter, som kan hjælpe dig med ansøgning, CV, gode råd til lærepladssøgning og de kan også hjælpe med at finde det helt rigtige match mellem dig og dine ønsker til en læreplads.
Og hvad med økonomien?
Hvis du tænker – Jeg kan ikke undvære min nuværende månedsløn, og derfor har jeg ikke råd til at starte på uddannelsen, jeg har lyst til. Så er der heldigvis gode nyheder til dig.
Som voksen findes der en lang række muligheder, som gør, at du kan få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at du er under uddannelse.
Du har f.eks. disse muligheder:
- Du kan indgå en mesterlæreaftale og få voksenelevløn under hele uddannelsesperioden
- Der findes en uddannelsespulje for ledige på dagpenge, som kan søges, hvis du f.eks. er ufaglært; faglært med en forældet uddannelse (over 5 år gammel); eller du ikke længere kan arbejde inden for dit uddannelsesfelt
- Du kan forkorte uddannelsen markant, når du har erhvervserfaring eller en gymnasial baggrund
- S.U.
- Er du ufaglært, ledig og over 30 år, har du sandsynligvis mulighed for at tage uddannelse på 80 eller 110% af din dagpengesats. Tag en snak med din sagsbehandler på jobcentret. Her kan du få præcis vejledning om dine rettigheder og muligheder.
Ring gerne til os og snak med vejleder Marianne Bechmann. Hun vil guide dig og fortælle om dine muligheder. Vi ved godt, hvor vigtig det er for dig, at din hverdag hænger sammen – også økonomisk.
Opstart på uddannelsen
Kan du mærke, at et kontorjob er lige dig? Men er der mange overvejelser og spørgsmål, som fylder i dine tanker, så kig gerne forbi til et info-møde og få svar på alle dine spørgsmål. Vi holder infomøde den første tirsdag i hver måned.
Du er også velkommen til at kontakte vejleder Marianne Bechmann. Hun vil gøre alt for at hjælpe dig videre og sikre, at du træffer det rigtige valg.
Er du helt afklaret med, at du gerne vil starte på kontor- og handelsuddannelsen til januar 2025 tilmelder du dig på hjemmesiden optagelse.dk
Opstart
Der er opstart på EUX Grundforløbet hvert år i midten af januar måned.
Lær i dit eget tempo
EUX kontor og handelsuddannelsen foregår i Åbent Læringscenter på Campus Vejle, som er et voksenmiljø, hvor du studerer i dit eget tempo og lærer på den måde, der passer dig bedst. Du arbejder meget selvstændigt, får oplæg ved en underviser og har mulighed for gruppearbejde.
Kontakt og spørgsmål
Marianne Sveigaard Bechmann
Leder af Åbent Læringscenter- Mail: mbe@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 26 33
Udfyld og send formularen så bliver du kontaktet af Marianne hurtigst muligt.