International matematik konkurrence
På Campus Vejle arbejder vi på at finde og styrke elever med lyst, evner og talent for såvel abstrakt som anvendt matematik.
Gennem deltagelse i den årlige nationale matematik-konkurrence Georg Mohr søger vi at styrke elevernes individuelle arbejde med den rene matematik, mens vi gennem den internationale teamkonkurrence MatA-lympiade søger at fremme den konkrete problembaserede matematiske tænkning hos eleverne. I foråret 2019 vandt fire elever fra Campus Vejle således en fornem 5. plads ved finalen i Utrecht i Nederlandene.