Campus Vejle tilbyder dig et aktivt studieliv. Her får du et godt socialt fællesskab, foredrag, fælles sportsdag. Der er aktive elevråd og der tilbydes studieture til spændende steder i Europa.
Her er studielivet mere end “bare” skole
Det må gerne være rart at lære
Du må godt nyde det, mens du bliver klogere. Derfor har vi indrettet Campus Vejle med en hyggelig café med bløde sofaer. Der er hyggelige kroge at fordybe sig og snakke i, masser af grønne planter og kunst på væggene. Og vores bland selv-slik på gangen er ret populær…
Du kan få hjælp i vores lektiecafé, træne i Campus Fitness når du er sportscollege elev, spise lækkert og sundt i vores kantine eller klare shoppetrangen i Campus Vejles egen tøjbutik. Det er vigtigt for os, at du har de bedste rammer til at lære i.
Studielivet er to ord Studie og livet. Studie er en del af dit liv når du er på Campus Vejle og vi sørger for, at du får en uddannelse med dig i centrum. Uden dig intet Campus Vejle.
/
Fællesskab – vigtig del af dit studieliv
Fællesskabet hos os er stort. Vi er mange forskellige elever med forskellige drømme og forskellige kompetencer. Vi er både unge og voksne. Vi er 1-, 2- og 3-årige. Vi er sporty, naturvidenskabelige, merkantile og samfundsorienterede. Men vi er samtidig en enhed. Vi er vorescampus. Det fordrer en rummelighed, en anerkendelse og åbenhed, når vi er mangfoldige.
I hverdagen dyrker vi det nære fællesskab i det store. Fordi du er vigtig for os. Det er dig, der skal uddannes. Det er din udvikling, der betyder noget. Det er dig, der betyder noget.
Kantinen på Campus Vejle
Kantinen
tilbyder dagligt en varm ret, salatbuffet og andre lækre måltider.
I caféen
får du friskbagt brød, flutes og sandwich samt et stort udvalg af drikkevarer og forskellige former for kaffe eller te. Valget er dig.
Studie under åben himmel
Når det gode vejr melder sig, bliver parasollen slået op og havemøbler sat ud. I den hyggelige gårdhave kan du nyde dagens små pauser under åben himmel og i solskinnet. Melder sulten sig, ligger caféen lige ved siden af og en minipizza, snack eller andet lækkert er indenfor rækkevide.