Forside EUX Business Uddannelsesretninger EUX Business Kontoruddannelsen Spedition & shipping

Spedition & shipping

Læs om:

Forudsætninger

Spedition og shipping er vital for global handel og logistik, hvor arbejdsområder spænder bredt fra toldregler til bæredygtige transportløsninger.

Du skal trives med at arbejde hurtigt i et travlt (internationalt) miljø, hvor du ikke ved hvad morgendagen bringer. Typisk har du kontakt til rigtig mange forskellige kunder og leverandører, når du arrangerer transport, så du skal have lyst til at tale med mange forskellige mennesker fra forskellige lande/kulturer.

Alle kontoruddannede skal kunne både skrive og tale korrekt dansk, men en stor del af speditions og shippingvirksomhederne arbejder med transport uden for Danmark, så du skal også kunne begå sig på et eller flere fremmedsprog. Samtidigt indgår transportjura, økonomi og salg som en del af det daglige arbejde. Du bruger IT til stort set alle opgaver, så du skal have lyst til hele tiden at dygtiggøre dig.

Ansættelsesområde

Jobbene findes inden for nationale og internationale transportvirksomheder. Det kan både handle om at sælge, købe og arrangere transporten og den kan ske både til lands, til vands og i luften. Ud over det ansætter også en del større danske virksomheder speditører i deres egne transportafdelinger.

Mød Anton – kontorelev med speciale i spedition og shipping

Arbejdsområde

Du arbejder med at arrangere transport af alt lige fra blomster til biler til vindmøller. Du udregner tilbud til kunder, sammensætter transporten af de forskellige transportsformer (sø, luft, jernbane, vej). Du sørger for, at de juridiske aspekter i transporten er i orden, forsikringsforhold samt sørge for fortoldning.

Kontakt studievejleder

Har du spørgsmål til specialet spedition & shipping, er du velkommen til at kontakte EUX studievejledningen

Kontakt studievejleder