Forside HHX HHX studieretninger Global Marketing

Global Marketing

Global Marketing giver dig en smagsprøve på den globale verden med fokus på økonomi og handel.

Skal hele verden være din arbejdsplads? 

Studieretningen Global Marketing er for dig, som er nysgerrig på globalisering, internationale markeder og handel, FNs verdensmål, markedsføring og branding.

Denne studieretning kan du læse på enten dansk eller engelsk.
Læser du Global Marketing på dansk har du studieretningsfagene:

  • Afsætning A
  • International økonomi A

På Global Marketing har du fokus på:

  • I Danmark er vi afhængige af at handle med andre lande, derfor er der et naturligt fokus danske virksomheders muligheder og udfordringer på et globalt marked.
  • Viden om internationale organisationer og handelsrelationer og den globale forsyningskæde. 
  • Indblik i eksportvirksomheders marketing og branding 

For at styrke dine internationale kompetencer tilbyder vi dig et 2-ugers studieophold i et land, hvor dit 2. fremmedsprog tales. Opholdet består af en uge i sprogskole og en uges praktik i en lokal virksomhed. Der kræves ingen særlige sproglige forudsætninger for at deltage i denne tur, men du skal have lysten til at blive bedre til dit 2. fremmedsprog. 

Turen tilbydes kun på denne studieretning og er tillæg til de andre studieture. Den finansieres primært af EU-midler.

Bæredygtig udvikling
På Global Marketing arbejder du med at løse virkelighedsnære, globale problemstillinger, der har betydning for den bæredygtige udvikling. Du får viden om og samarbejder med brancher inden for eksport, internationalt indkøb og produktion, og du lærer at navigere i en økonomisk foranderlig verden.

Malte fortæller som studieretningen Global Marketing

Om studieretningsfagene på Global Marketing

Afsætning A
Afsætning er faget, der tager udgangspunkt i virksomheders forhold til omverdenen. Du lærer om hvordan virksomheder finder frem til deres kunder, udarbejder strategier og på bedst måde får afsat produkter eller serviceydelser til målgruppen.  

Virksomheden er centralt i faget, hvor du igennem forståelse -og analyse af forretningsmodeller får kendskab til hvordan virksomheder arbejder og konkurrerer på forskellige markeder og brancher.  

Du lærer at forstå hvordan virksomheder er en del af den omkringliggende omverden og igennem undersøgelse af virksomheder, brancher og kunders adfærd lærer du at forstå markedsføring og markedsmuligheder i et nationalt og globalt perspektiv. 

Samspillet mellem de to studieretningsfag, afsætning og international økonomi har sine styrker i en kombination af undersøgelse -og forståelsen af, hvordan virksomheden og dens strategiske muligheder harmonerer med den samfundsøkonomiske udvikling i et nationalt og globalt perspektiv. Et naturligt fokus er på hvordan virksomheden kan og bør agere indenfor den samfundsmæssige position, udvikling og vækst.

International økonomi A
International økonomi er dels samfundsøkonomisk dels almendannende. I faget lærer du om den omverden som påvirker vores virksomheder og samfundet generelt. Du får en større forståelse for de mekanismer som påvirker vores økonomiske situation dels i Danmark dels i verden.

I International økonomi beskæftiger du dig med både mikro- og makroøkonomi med udgangspunkt i aktuelle samfundsforhold. Men hovedvægten ligger på det makroøkonomiske niveau, hvor du kommer til at fordybe dig i sammenhænge, teorier, metoder og problemstillinger.

Forstå samspillet
Samspillet mellem international økonomi og afsætningsøkonomi tager typisk afsæt i virksomhedens muligheder for at oparbejde et nationalt eller globalt marked ud fra de nationaløkonomiske vilkår, som er gældende på det pågældende marked. Det vil her være oplagt at inddrage mikroøkonomiske- og makroøkonomiske synspunkter i vurderingen af virksomhedernes udvikling og vækst på markedet.

Som elev vil du også opleve, at der er samspil mellem international økonomi og virksomhedsøkonomi i krydsfeltet mellem virksomhedernes strategiske udviklingsretninger og de samfundsøkonomiske rammevilkår, der er givet i samfundet. Rammevilkårene kan dels have karakter af national politisk motiverede vilkår dels internationale økonomiske vilkår som påvirker virksomhederne.

Dine fag på Global Marketing

Studieretningsfag
International Økonomi A
Afsætning A
Obligatoriske fag
Dansk A
Engelsk A
Virksomhedsøkonomi B
Historie B
Matematik B
Samfundsfag C
Informatik C
Erhvervsjura C
Erhvervscase
Studieområdet (SO1 til 5)
Studieområdeprojekt (SOP)
Tysk B eller Spansk A
Valgfag for dig der har Tysk B
To valgfag i 3.g 
Valgfag for dig der har Spansk A
Et valgfag i 3.g

Se de andre studieretninger

Business Economics – Fokus på økonomi og matematik

Global Marketing English – Smagsprøve på den globale verden

Innovation – Får du gode ideer?

International Business & Finance – Naviger i verdensøkonomien

Marketing Management – Forstå samspil mellem salg og økonomi

Marketing Management Law – Vejen til karriere som jurist eller advokat

Social Marketing – Er din interesse trends og samfundsbeviste borgere?