Forside EUX Business Uddannelsesretninger EUX Business Kontoruddannelsen Advokatsekretær

Advokatsekretær

Forudsætninger

Du skal være god til at koncentrere dig om dine arbejdsopgaver, for der sker rigtig meget omkring dig, når du arbejder på et kontor. Du skal have evnen til at arbejde under pres, da advokatbranchen kan være hektisk og krævende, især når det kommer til deadlines og tidsfrister. En vigtig forudsætning er en naturlig interesse for jura og retssystemet. Du skal være nysgerrig på lovgivning, retsprincipper og juridiske procedurer. 

God kommunikationsevne er vigtig. Som advokatsekretær vil du have tæt kontakt med klienter, advokater og andre fagfolk, hvor både skriftlig og mundtlig kommunikation er vigtig for at kunne formidle information klart og effektivt.

Ansættelsesområde

Advokatsekretærer er oftest ansat på advokatkontorer, men det kan også være i faglige organisationer og i store virksomheder eller f.eks. i retsvæsenet.

Mød Nikoline – kontorelev med speciale i advokatsekretær

Arbejdsområder

Som advokatsekretær spiller du en central rolle i at understøtte advokater og jurister i deres daglige arbejde. Din primære opgave er at håndtere administrative opgaver og lette byrden for advokaterne, så de kan fokusere på de juridiske aspekter af deres arbejde. 

Administrative opgaver kan bestå af fakturering, udarbejdelse af rapporter, opdatering af klientdatabaser, tidsstyring og kalenderstyring, planlægge møder, besvarer telefonopkald og e-mails og håndtering af korrespondance.

Kontakt studievejleder

Har du spørgsmål til specialet advokatsekretær, er du velkommen til at kontakte EUX studievejledningen. 

Kontakt studievejleder