Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
Er du voksen og drømmer du om at blive uddannet inden for handel (B2B) eller butik er vejen dertil en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Uddannelsen bygger videre på din erfaring og det du allerede kan. Dermed bliver din uddannelse kortere end du tror.
Kom til infomøde om Kontor-, Handels- og Butiksuddannelsen Tirsdag den 3. december kl. 13.00
Læs mere
Tag springet mod en succesfuld karriere inden for handel eller butik
"Handel og butik er meget mere end salg. Du bygger relationer, samarbejder i teams, tænker strategisk og driver forretningen fremad. Du kan starte på uddannelsen den 17. januar 2025. "
Mange fordele ved at være faglært
Fordelen ved at være faglært er, at du har tilgang til et større udvalg af jobmuligheder, som ofte har bedre betingelser end som ufaglært. Det betyder, at du vil have større mulighed for at få et job med mere løn, bedre fordele hos din arbejdsgiver, god tilknytning til arbejdsmarkedet og øgede muligheder for nye job- og karrieremuligheder.
Erhvervsuddannelser Vejle
Vejles placering som en vigtig handelsby og økonomisk kraftcenter i Trekantområdet skaber en gunstig ramme for, at du kan finde en spændende læreplads inden for handel eller butik med gode karriereudsigter og styrket jobmuligheder efter du har afsluttet din erhvervsuddannelse på Campus Vejle
Har du 2 års relevant erhvervserfaring?
Er du over 25 år og har mere end 2 års relevant erhvervserfaring inden for kontor, handel eller butik, kan du blive faglært uden at gå i lære. Det hedder EUV1.
Start til januar eller august
Vi optager elever helt frem til studiestart som er 17. januar 2025 og 11. august 2025.
Tilmelding
Vil du gerne starte på uddannelsen søger du via hjemmesiden optagelse.dk eller du kontakter vejleder Marianne Bechmann.
Ingen adgangsbegrænsninger
Der er ingen adgangsbegrænsninger til en erhvervsuddannelse for voksne. Vi har altid plads til dig.
Uddannelsesretninger
Hvilken vej vil du gå? Find din passion, udforsk mulighederne og skab den fremtid, du drømmer om. Du kan vælge mellem:
- Handelsuddannelsen
- Detailuddannelsen
Tag det første skridt mod en spændende karriere og opdag, hvor dine ambitioner kan føre dig hen
Din læretid
(hovedforløb)
Når du har bestået grundforløbet, er du klar til at blive elev i en virksomhed. Det kaldes også hovedforløbet og svarer til din læretid. Her skifter du mellem at arbejde i virksomheden og korte skoleophold, og det hele afsluttes med din fagprøve.
Få hjælp til læreplads
Har du behov for vejledning, tips og gode råd, når du skal søge læreplads, er lærepladskonsulenterne Thomas Nordestgaard Enevoldsen og Bjørn Stubager Hessellund klar til at hjælpe dig på lærepladskontoret.
Dit uddannelsesforløb på EUV
Dit udgangspunkt
Vi vurderer både dine faglige og personlige kompetencer og udarbejder en individuel uddannelsesplan. Her tager vi hensyn til, hvad du kan i forvejen.
Er du over 25 år skal du først have lavet en realkompetencevurdering.
Grundforløb 2
I Åbent Læringscenter.
Op til 20 uger
Mesterlære
I en virksomhed.
Op til 40 uger
Elevplads
(hovedforløb)
Her er du i lære i en virksomhed og har korte skoleophold.
Op til 2 år
Faglært
Efter endt elevtid er du faglært.
Fortsætte i job
Læse videre
Efter afsluttet hovedforløb kan du læse videre på erhvervsakademier (korte videregående uddannelser).
Hvis du har en studentereksamen
Er vejen til et job indenfor handel eller butik meget kort. Med et koncentreret 5 ugers EUD-student forløb er du klar til at søge en af de mange ledige elevpladser der er i øjeblikket.
Dine fag på grundforløb 2
Når du starter direkte i skole som voksen får du disse fag, som du lærer i vores Åbent læringscenter.
Har du allerede gennemført nogle af ovenstående fag forkortes dit grundforløb.
Åbent Læringscenter
Du gennemfører din erhvervsuddannelse for voksne i vores Åbent Læringscenter, hvor du arbejder med selvinstruerende materiale suppleret med lærervejledning.
Ny uddannelse – et svært valg?
Hvis du kan mærke en tvivl og synes, at det er en stor beslutning at springe ud i noget nyt, er det faktisk helt OK. For der er en god grund til, at du tænker dig om mere end én gang. Derfor giver vi dig her nogle svar på de overvejelser, som du sikkert har gjort dig.
Vi forstår godt at et brancheskift kan virke som en meget stor beslutning. Det gælder ikke mindst, hvis dine kompetencer og erfaring ligger langt fra kontor, handel eller detail branchen. Det positive er, at dine erfaringer fint kan komme i spil i en ny sammenhæng. Vi hjælper dig med at få vendt dine nuværende kompetencer til et plus. Gælder også når du skriver din ansøgning til en læreplads.
Derudover bliver du på forløbet klædt på med de fag og kompetencer, der kræves inden for dit kommende arbejdsfelt.
Og husk. Du skal ikke tænke på, at du er for gammel til at gå i gang med noget nyt. Du skal tage chancen og gøre det.
Der er en tendens i øjeblikket, hvor flere virksomheder efterspørger elever med både erhvervs-og livserfaring. Dine lærepladsmuligheder er bestemt gode i øjeblikket. Derudover kan du få hjælp til at søge en læreplads i vores lærepladsvejledning.
Nej på ingen måde. En erhvervsuddannelse er den korteste vej ud i en ny retning i erhvervslivet som faglært. Du kan altid bygge på din uddannelse senere i livet f.eks. med en uddannelse på Erhvervsakademier eller supplere din uddannelse med spændende kurser og efteruddannelse inden for din nye branche.
En erhvervsuddannelse sikre dig, at du kan vælge mellem flere jobs. Du er ikke først ind – først ud ved fyringer. Derudover giver en erhvervsuddannelse dig jobmuligheder, som du kan holde til resten af dit arbejdsliv.
Hvis du tænker – Jeg kan ikke undvære min nuværende månedsløn, og derfor har jeg ikke råd til at starte på uddannelsen, jeg har lyst til. Så er der heldigvis gode nyheder til dig.
Som voksen findes der en lang række muligheder, som gør, at du kan få økonomien til at hænge sammen, samtidig med at du er under uddannelse.
Du har f.eks. disse muligheder:
- Du kan indgå en mesterlæreaftale og få voksenelevløn under hele uddannelsesperioden
- Der findes en uddannelsespulje for ledige på dagpenge, som kan søges, hvis du f.eks. er ufaglært; faglært med en forældet uddannelse (over 5 år gammel); eller du ikke længere kan arbejde inden for dit uddannelsesfelt
- Du kan forkorte uddannelsen markant, når du har erhvervserfaring eller en gymnasial baggrund
- S.U.
Vi ved godt, hvor vigtig det er for dig, at din hverdag hænger sammen – også økonomisk. Alt om økonomi og meget mere, får du afklaret under din samtale med Marianne.
Løn og tilskud når du er over 25 år
Hvad skal du have i løn?
Du skal have løn iflg. overenskomsten. Nogle overenskomster har særlige satser for voksenelever, mens der ved andre står at man skal have ”hvad virksomheden vil betale en ufaglært for at lave tilsvarende arbejde og skal ske på baggrund af en lønforhandling”.
Kan en virksomhed få tilskud, når de ansætter mig?
Hvis uddannelse, som du uddanner dig inden for, er på Jobcentrets ”voksenlærlingeliste” og du lever op til de krav der stilles til eleven, kan der søges om voksenlærlingetilskud på 30-45 kr. i timen.
Virksomheden skal selv sørge for at ansøge Jobcentret om tilskuddet, da det ikke sker automatisk.
Det er en god idé at spørge Jobcentret, om en virksomhed er berettiget til tilskud, når de ansætter dig. Da tilskuddet afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund og eventuelt ledighedsperiode forud for elevtiden, vil Jobcentret kunne give et individuelt ”tilsagn”, som du kan bruge som ”salgsargument” i dine ansøgninger.
Indledende undervisning – GF plus
Måske fik du ikke afsluttet et tidligere uddannelsesforløb, eller det bare er mange år siden du sidst gik i skole. Du føler dig måske ikke helt klar til at starte direkte på grundforløbet? Start i stedet for på GF plus, som giver dig en opfriskning og en forberedelse til Grundforløb 2.
Bliv kontaktet
Udfyld formularen med dine oplysninger og vedhæft gerne CV, så Marianne kan vejlede dig bedst muligt med baggrund i tidligere uddannelse og erfaring.
Marianne kontakter dig inden for 2 dage pr. telefon eller mail.
Åbent Læringscenter
Boulevarden 48
7100 Vejle
Marianne Bechmann
Vejleder
72 16 26 33 | |
mbe@campusvejle.dk |