Goethe
Tysk
Internationalt bevis på dine tyskkundskaber
Som HHX-elev på Campus Vejle kan du tage et internationalt kendt og anerkendt sprogcertifikat i tysk, som giver dig gode og yderst relevante kvalifikationer.
Danmarks største eksportmarked
Tysk er det mest udbredte sprog i Europa, og Tyskland er Danmarks primære handelspartner. Derudover vil sproglige og interkulturelle kompetencer forbedre dine chancer for job og karriere, idet gode tyskkundskaber åbner op for mange muligheder:
- Tyskkompetencer er efterspurgte i danske virksomheder
- Tyskkompetencer kan være nøglen til et internationalt arbejdsmarked
- Tyskkompetencer giver adgang til spændende uddannelsesmuligheder i Tyskland og tysktalende lande.
Træning i tysk
Goethe-certifikatet er et internationalt anerkendt bevis for tyskkundskaber på forskellige niveauer efter den fælles europæiske referenceramme for sprog.
Certifikatet er udelukkende sprogligt, og det vil sige, at der ikke arbejdes med analyse og fortolkning, men derimod trænes du i at forstå sagprosatekster og få talt tysk. Du bliver undervist én gang om ugen fra november til april.
Derefter skal du til en prøve, hvor dine læse-, lytte-, skrive- og taleevner bliver testet.
Unternehmen Deutsch
Vælger du tysk som valgfag, deltager du i undervisningsprojektet Unternehmen Deutsch, som gør tyskundervisning virkelighedsnær og samtidig åbner det døre for dig tidligt i din karriere med viden om tysk kultur og sprog.
Tværfaglig undervisning
Den tværfaglige undervisning giver dig dobbeltkompetencer, som er efterspurgte blandt virksomheder både i lokaleområdet og på landsplan. Udover færdigheder i det tyske sprog, indgår der også virksomhedsøkonomi og afsætning i undervisningsprojektet og samarbejde med partnervirksomheder, hvor du og klassen skal samarbejde om en større forretningside.
Kontakt
Hanne Meldgaard
Underviser HHX og International Koordinator- Mail: hame@campusvejle.dk