Vil du udvikle dit sproglige talent?
Vi tilbyder dig sproglig talentundervisning i Cambridge Engelsk, Goethe Tysk og DELE Spansk. Få certifikat på dine sprogkompetencer og udvid dine fremtidige erhvervsmuligheder.
Få bedre sprogkompetencer
Sprog gør en forskel – særligt for dem, som kan mere end ét sprog. På Campus Vejle tilbyder vi dig sproglig talentundervisning i Cambridge Engelsk, Goethe Tysk og DELE Spansk. I disse sprog kan du tage et internationalt kendt og anerkendt sprogcertifikat. Det giver mere interessante arbejdsopgaver, er karrierefremmende og øger din værdi på arbejdsmarkedet.
Hvem kan deltage?
Går du i 3.g kan du deltage i Cambridge Engelsk og DELE Spansk. Dog ikke, hvis du er sportscollegeelev.
Går du i 2.g kan du deltage i Goethe Tysk. Gælder også, hvis du er sportscollegeelev.
Undervisning
Undervisningen starter i uge 47 og foregår efter normal skoletid og består af 20 moduler.
Pris
Det er gratis at deltage i et af de sproglige talentprogrammer. Dog skal du regne med udgift til eksamen og certifikat, som ligger på kr. 1.500-2.500 afhængig af, hvilket sprog, du vælger.
Hvad kan du bruge et sprogcertifikat til?
Med et sprogcertifikat i hånden har du en række fordele:
- Bevis på dine sproglige evner ud over den almindelige sprogundervisning på HHX
- Du forbedrer dit CV
- Du har et internationalt bevis på dine sprogkompetencer
- Du forbedrer dine muligheder for at bo, studere eller arbejde i engelsk-, tysk- og spansktalende lande
- Bevis på, at du taler sproget på et højere niveau.