Velkommen til Åbent Læringscenter
Vi glæder os rigtigt meget til at se dig. På denne side finder du en masse praktiske oplysninger, som du skal bruge i forbindelse med dit grundforløb.
Velkomstvideo
I den korte video møder du Marianne Bechmann, som er leder af Åbent Læringscenter på Campus Vejle.
Videoen er en velkomsthilsen kombineret med nogle praktiske oplysninger.
Inden du starter
Når din tilmelding til Åbent læringscenter er blevet registreret modtager du et bekræftigelsesbrev i din E-boks.
Du vil blive indkaldt til et informationsmøde inden du starter dit skoleforløb. Her vil du møde dine kontaktpersoner og medstuderende og blive klædt godt på den dag du starter.
Mesterlære
Er du mesterlæreelev foregår tilmeldingen i samarbejde med din arbejdsgiver og skolen. Du kan læse om mesterlæreforløbet her.
Din skoleuge
En skoleuge er normeret til en arbejdsuge på fuld tid. Timerne på skolen ligger i tidsrummet 8:05-14:30 mandag til torsdag. Fredag kan du holde weekend fra kl. 13.20. I dette tidsrum er der undervisning, opgaveløsning og gruppearbejde. Resten af tiden er hjemmearbejde.
Praktiske oplysninger
Der er mange ting, der er praktiske for dig at vide – bl.a. om programmer, platforme, parkering, wifi osv. Hæftet indeholder de mest nyttige oplysninger til din dagligdag her på skolen.
Platforme og programmer
I Åbent Læringscenter bruger vi forskellige IT-platforme som en del af undervisningen. I rullemenuen her får du en præsentation af de vigtigste.
Først og fremmest bruger vi en læringsplatform, som hedder Moodle.
I Moodle finder du bl.a. dit undervisningsmateriale og opgaver, som du bliver præsenteret for i undervisningen.
De såkaldte ”Moodlerum”, som er relevante for dig, har du adgang til under hele din uddannelse.
Du kommer til Moodle ved at trykke på knappen:
Vi har også et studieadministrativt system, som hedder Ludus Web.
Systemet bruger skolen til at holde styr på, hvilke elever, der er i gang med hvilke forløb, eksamenstidspunkter, karakterer, skemaer osv.
I Ludus kan du se dit skema og dine karakterer.
Du kommer til Ludus ved at trykke på knappen:
Du kan få en gratis version af Microsoft Office af skolen. Office-pakken er aktiv, mens du er elev hos os. Den vil altså ikke længere kunne åbnes, når du har afsluttet dit forløb.
For at kunne logge ind i forskellige systemer på skolen skal du benytte dit brugernavn og adgangskode.
Dit brugernavn er dit kursistnummer som du får oplyst. Din adgangskode der campusvejlexxxx, hvor xxxx er de sidste 4 cifre i dit personnummer.
Skift adgangskode
Din adgangskode skal du hurtigst muligt skifte til noget, som kun du selv kender og kan huske
Du skifter adgangskode ved at klikke på linket og vælge Skift dit kodeord:
SU under din uddannelse
Når du har modtaget bekræftelse på, at du er optaget i Åbent Læringscenter, kan du søge om SU.
Du kan læse mere om dine SU muligheder på SU´s hjemmeside her.
Kommunikation med skolen
Har du spørgsmål, både før og under din uddannelse, er vi altid klar til at hjælpe. Du kan kontakte Marianne Bechmann, som er leder af Åbent Læringscenter.
Nedenfor kan du se, hvor og hvordan vi kontakter dig, og du kan se, hvordan du kontakter IT-support, hvis du får brug for det.
Hvis du godt kan lide at have info ved hånden på din telefon, så kan du hente Campus Vejles app. Den fungerer bl.a. som elektronisk studiekort, så du kan bruge den eksempelvis ved fester her på skolen eller et eller andet sted, hvor du har brug for at vise, hvem du er for at opnå adgang og/eller rabat. I app’en finder du også dit skema.
App’en hedder min skole app og kan fremsøges både på ios- og Android-telefoner.
Når du har downloadet app’en, skal du først vælge din skole (Campus Vejle) og derefter logge ind med dit uni-login.
For at underviserne kan sende en mail til dig, er vi nødt til at kende din private mailadresse.
Hvis du ønsker at få SMS-besked fra skolen (f.eks. ved aflysning/ændring af undervisning), så er vi nødt til at kende dit mobilnummer.
Du oplyser os om din mail og evt. mobilnummer ved at gå ind på hjemmesiden på selvbetjeningssiden:
- Vælg Dine oplysninger
- Vælg Ret
- Indtast dine oplysninger
- Vælg Gem
Officielle henvendelser fra skolens administration kommer til dig i din e-Boks.
Du kan dagligt få hjælp af IT-service i tidsrummet 7:30-15:00, du finder dem i lokale i212.
Vær opmærksom på, at specielt i starten af skoleåret kan der være lang kø, så forsøg at hjælpe dig selv ved at se de mange vejledninger på hjemmesiden.
Gå til IT-services´s vejledninger ved at klikke på knappen:
Har du spørgsmål til dit skoleforløb?
Marianne Bechmann
Leder af Åbent Læringscenter
72 16 26 33 | |
mbe@campusvejle.dk |