Forside Studievejledning

Studievejledning Campus Vejle

Campus Vejle studievejleder er din hjælp og støtte i forbindelse med dit valg af uddannelse eller under dit studie. På Campus Vejle har vi et dygtigt team af studievejledere, som er klar til at give dig dit personlige vejledningstilbud, når du har brug for det. 

5 tips fra studievejledning

Er du i tvivl? Det er faktisk helt ok! For der er en god grund til, at du tænker dig om mere end én gang.

Du er slet ikke alene om at mærke tvivlen. Mange af dine venner og veninder er i samme situation. Brug din tvivl på en god måde og lad den ikke tag kontrollen. Læs her om 5 tips til at få ro i maven, når du skal vælge uddannelse.

1. Glem det perfekte

Der vil altid være fag, du ikke er så vild med. Eller perioder, hvor du skal kæmpe lidt ekstra. Også på drømmestudiet. Du bliver gladere, når du accepterer, at der ikke findes et studie, der kun er fest og ballade.

Så: Ro i maven og stol på, at din beslutning er rigtig.

2. Elsk tvivlen

Hvis det var et nemt valg, var det måske heller ikke så betydningsfuldt? Når du er i tvivl, er det fordi, det er vigtigt for dig.

Og ps: Du behøver ikke være 100 % sikker. Du kan godt vælge om eller ændre retning undervejs.

Så: Vær glad for, at du tager det seriøst. Det er rart, at det betyder noget for dig.

3. Brug fornuften og følelsen

Det handler ikke kun om, hvad der lyder fedt. Og heller ikke kun om, hvad du kan bruge det til. Det bedste valg er det, hvor du kombinerer både fornuften og følelsen.

Så: Vælg med hjertet – og med hjernen.

4. Vælg selv

Det er dig, der skal lave lektierne. Tage bussen. Komme til timerne. Så det er også dig, der bestemmer, hvad du vil. Du kan få gode råd af dem, der kender dig. Men i sidste ende er det dig, der skal være glad.

Så: Mærk efter, hvad DU gerne vil.

5. Kom med

Det her er ikke sidste stop på din tur: Du kan vælge valgfag. Tage en praktik. Eller alt muligt andet, der trækker uddannelsen derhen, hvor du gerne vil. Og hvor dét er, finder du først rigtigt ud af undervejs.

Så: Hop ud i det. Det er den eneste måde, du finder ud af, hvad du gerne vil.

Book tid hos studievejledning

Har du brug for at booke en tid hos studievejlederen? Her kan du online booke tid og vælge hvilken studievejleder du ønsker at tale med. 

Book tid hos studievejleder online

Bliv klædt godt på til valg af din uddannelse

Året rundt tilbyder vi forskellige arrangementer og aktiviteter, hvor du får inspiration, viden om uddannelserne på Campus Vejle og dine muligheder for at læse på videregående uddannelser og spændende karriereveje i erhvervslivet.

Her er et lille udpluk af arrangementerne.

  • Jumpmesse
  • Skills
  • Åbent hus arrangementer
  • Brobygningforløb for 8. 9. og 10. klasse

Din tid efter Campus Vejle

Rejser der sig mange spørgsmål om, hvad du skal, efter du har afsluttet din uddannelse på Campus Vejle? Der er mange veje at gå. Studievalg Danmark tilbyder dig vejledning om valg af videregående uddannelse og karrieremuligheder. Hos Studievalg Danmark får du gratis og uvildig sparring til dit valg.

Læs mere om studievalg