Sportsgrene
Vi har plads til alle sportsinteressede unge. Hos os kan du dyrke din sportsgren uanset niveau, så længe du gerne vil blive dygtigere til din sport. Vores trænerne står klar til at hjælpe dig i din sportslige udvikling.
Dance academy
På danselinjen udvikler du din dansekompetencer – uanset hvilken stilart, du danser.
Din uddannelse er en forberedende danseuddannelse, der udvikler din dans, så du bliver helt klar til en fremtid i danseverdenen. Du har tre ugentlige dansetræninger samt mulighed for fysisk træning. Du får træning af dygtige dansetrænere fra hele Danmark – og prøver kræfter med mange forskellige stilarter. Som elev på Dance Academy kan du vælge mellem to forskellige spor, Danselinjen og Dans/Rytmelinjen, der begge tager udgangspunkt i dit niveau, og hvor du kan udvikle dig til at blive en endnu dygtigere danser
Trænerprofil – Dans
Navn: Anja Mørk Rasmussen
Træner-/ledererfaring: Daglig leder af danseskolen DanseQuilibrium (DQ) og linje-ansvarlig for danselinjen Vejle Idrætsefterskole. Fokus på danseglæde og udvikling samt fællesskab i og omkring dansetræningen.
Uddannelse: Uddannet danser, personlig træner og kompetencer inden for “styrkebaseret ledelse”.
Cykling
På cykellinjen kan du både køre landevej og MTB. Du har tre ugentlige fælles træninger på Campus Vejle og på VIES (Vejle Idrætsefterskole).
Du har adgang til hometrainers, så du kan holde formen ved lige og udfordre dig selv hele året. Der er selvfølgelig plads til din cykel i vores aflåste cykelkælder. Du får fællestræning, ligesom din træner laver en individuel træningsplan for dig. Vi tilbyder selvfølgelig også sparring, så du kan blive helt klar til en fremtid med cykling. Udover den ugentlige træning tager vi også på træningslejr i uge 6 til varmere træningsfaciliteter.
Trænerprofil – Cykling
Navn: Martin Mortensen
Erfaring som træner/leder: Cykelunderviser Campus Vejle og Vejle Idrætsefterskole. Leder for Team Herning elite/U19.
Erfaring som udøver: Team Waoo , Riwal CeramicSpeed Cycling Team, ColoQuick CULT, One Pro Cycling, Cult Energy Pro Cycling, Cult Energy Vital Water, Concordia Forsikring-Riwal, Vacansoleil-DCM, Leopard Trek, Vacansoleil, Team Designa Køkken, Team Differdange Luxembourg.
Fitness
På fitness linjen får du mulighed for at udvikle dig selv og andre! Fitness linjen er ét fælles hold med to forskellige spor.
Hvis du gerne vil være fitness instruktør
Det ene spor har fokus på at udvikle dig til at blive en dygtig fitness instruktør, så du kan træne og lave træningsprogrammer for dig selv og andre. Samtidig er der også mulighed for at du kan udvikle dine egne kompetencer inden for fitness og styrketræning. Via teoriundervisning og en masse træning får du en stor forståelse for flere typer af træning, teknik, fysiologi og anatomi.
Personlig udvikling inden for fitness
Det andet spor fokuserer i højere grad på din personlige udvikling inden for fitness. Du vil lære at lægge dit eget træningsprogram, så du kan opnå de mål du gerne vil indenfor fitness og styrketræning. På begge spor er der er fokus på at prøve forskellige former for træning, f.eks. styrketræning, vægtløftning, styrkeløft, kredsløbstræning og funktionel træning. Undervisningen kombinerer teori og praksis, så du får det bedste med fra begge verdener i tæt sparring med vores dygtige trænere.
Trænerprofil – Fitness
Navn: Søren Galsgaard, springtræner se profil
Trænerprofil – Fitness
Navn: Daniel Hestbech fitnesstræner se profil
Spring
På Springlinjen kan du træne både springgymnastik til morgentræning og i forlængelse af din skoledag.
Du får et fleksibelt springtilbud, hvor du kan gå på Campus Vejles springhold eller andre – du bestemmer selv. Du har tre ugentlige træninger i forbindelse med en lokalforening der tilbyder spring og rytmetræning + fysisk morgentræning for at styrke alt det, du bruger i din sport. Du får desuden træning af de dygtigste gæstetrænere fra hele Danmark.
Trænerprofil – Spring og fysioterapeut
Navn: Søren Galsgaard
Trænererfaring: DGI Ringkøbing- Skjernegnens Aspiranthold og Juniorhold, Efterskoleunderviser i spring og gymnastik
Gymnasterfaring: DGI Fyns Rep-hold, DGI Ringkøbing- Skjernegnens Rep-hold
Gjellerup Sdr. Senior herre, Teamgym
Uddannelse: Bachelor i Fysioterapi samt diverse kurser inden for spring og gymnastik
Fodbold
Drenge- og pigefodbold
To gange om ugen har du morgentræning med de øvrige elever på fodboldlinjen. Træningen har fokus på tekniske og individuelle færdigheder og du får desuden et individuelt styrketræningsprogram, så du også kan forbedre dine fysiske kompetencer til fodboldbanen.
Vælg selv klub
På fodboldlinjen kan du selv vælge, hvilken klub du spiller i. Vi samarbejder tæt med byens fodboldklubber, og vi kan helt sikkert finde et niveau, der passer til dig. Hvis du er motiveret for at blive en dygtigere fodboldspiller, er der i dén grad gode udviklingsmuligheder på Sportscollege.
Trænerprofil – Fodbold
Navn: Thomas K. Ransborg
Trænererfaring: SfB Oure (U19 division), FC Fredericia (1. division), Viby IF (DS).
Spillererfaring: 2. division.
Uddannelse: Kandidat i Idræt fra Aarhus Universitet, DBU A-Licens.
Trænerprofil – Fodbold
Navn: Kathrine Terp
Spillererfaring: Vejle Boldklub – Kvindeligaen
Uddannelse: Kandidat i Dansk og Idræt
Håndbold
To gange om ugen har du morgentræning med de øvrige elever på håndboldlinjen. På håndboldlinjen kan du selv vælge, hvilken klub du spiller i.
Du træner i din egen klub om eftermiddagen og har masser af plads til at kombinere din sport med din undervisning. Du får mulighed for individuel styrketræning og så får du selvfølgelig individuel sparring og rådgivning, så du bliver helt klar til en fremtid på håndboldbanen. På håndboldlinjen bliver du trænet af Søren Mogensen (spillererfaring Skanderborg Håndbold) og Mads Spanggaard (trænererfaring ungdoms- og divisionsniveau). Der vil blive arbejdet med individuelle kompetencer i et kollektiv set up med fokus på det enkelte individ.
Trænerprofil – Håndbold
Navn: Trine Pedersen
Trænererfaring: Ungdoms- og linjetræner på BGI Akademiet
Spillererfaring: 10 år i den danske Kvindeliga, og Champions League
Uddannelse: Cand.scient.anth, Antropolog og Kommunikationskonsulent
Trænerprofil – Håndbold
Navn: Mads Spanggaard
Trænererfaring: Ungdoms- og divisionsniveau samt kredstræner
Uddannelse: Kandidat i Idræt og Samfundsfag + diverse DHF-kurser
Trænerprofil – Håndbold
Navn: Rasmus Glad Vandbæk
Trænererfaring: Cheftræner Sønderjyske Herre, Assistenttræner Sønderjyske Herre, Talenttræner DHF, Landstræner i Kina (assistent).
Spillererfaring: Odder Håndbold, Brabrand IF, Skanderborg Håndbold og Vejle HK
Uddannelse: Cand. Merc. og Instruktør i Dansk Håndbold (DH) – Diplomuddannelsen.
Football
Styrketræning med trænere fra Triangle Razorbacks. Hjælp til at finde en klub. Individuelt styrketræningsprogram.
På footballlinjen træner du football i forlængelse af din skoledag. Du har to ugentlige morgentræninger i styrketræning med trænere fra Triangle Razorbacks. Vi hjælper dig til at finde en klub i Vejle, hvis du har behov. Dine trænere lægger et individuelt styrketræningsprogram for dig, så du bliver helt klar til en fremtid med football.
Styrketræning
Alle vores sportscollege elever har fri adgang til vores styrketræningslokale på Campus, så du har også gode muligheder for at prioritere din fysiske træning. I lokalet er der både mulighed for klassisk styrketræning med vægte og maskiner, ligesom vi har en lang række cardio-maskiner til fri afbenyttelse. Lokalet kan også bruges i forbindelse med morgentræning, hvor vores fysiske træner hjælper til med blandt andet styrketræning, genoptræning og skadeforebyggende øvelser.
Book fysisk træner
Du kan også booke vores fysiske træner til at få udarbejdet dit helt eget træningsprogram, som er specifikt tilpasset din sportsgren.
Trænerprofil – Fitness
Navn: Daniel Hestbech
Trænererfaring: Fitnessinstruktør, Personlig træner, Boxmanager og Centerleder.
Udøvererfaring: DGI Sydvest Rep-hold + Diverse nationale Crossfit konkurrencer.
Uddannelser: Bachelor i Fysioterapi. Sportsmassør, ernæringskonsulent og personlig træner.
Kontakt Sportscollege
For at du kan træffe det rigtige valg, vil vi gerne give dig og din familie en rundvisning på Sportscollege. Ring og aftal en tid, eller udfyld formularen og vi kontakter dig.
Kontaktformular
Bjørn Jeppe Søndergaard
Sportscollegeleder- Mail: bjje@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 27 24
Thomas K. Ransborg
Fodboldkoordinator og elevcoach- Mail: thra@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 27 51