Campus Vejle
Sportscollege
Slip dit idrætstalent fri!
Du får en hverdag, hvor du kan kombinere uddannelse, sport og fritid. Vi fokuserer på dig – så din hverdag bliver både udfordrende og sjov, med uddannelse inden for sport og idræt.
Dine muligheder på Sportscollege
Det er vigtigt for os, at hverdagen hænger sammen for dig, så der er tid og energi til både din sport og din uddannelse.
Kom på Campus Vejle Sports College – uanset dit niveau, vi vil gerne udvikle netop dit talent!
Sportscollege er et tilbud til alle, som går på Campus Vejle. Du kan kombinere sportscollege med alle uddannelser på Campus Vejle. Vi sørger for den fornødne fleksibilitet, så træning, træningslejre, kampe, turneringer mm. tilpasses din uddannelse.
Der er cirka 200 elever på Sportscollege. Du kan vælge at bo på Sportscollege i en studieboliger, eller gå på Sportscollege som hjemmeboende. Fælles for alle elever er tilbuddet om morgentræning tirsdag og torsdag. Her træner de enkelte sportslinjer hver for sig, ligesom nogle af linjerne er opdelt i bredde- og elitehold. Vi har derfor plads til alle, så længe du er motiveret for din sport og gerne vil dygtiggøre dig inden for både sport og uddannelse.
Hvordan er det at være sportscollegeelev?
Mød Lucas, Cecilie, Christian, Nanna og Mathilde som fortæller om fællesskab, sammenhold, personlig udvikling, hygge og om at dyrke sin passion for sport.
Sportsgrene
På Campus Vejle Sportscollege tager vi din sport seriøst. Du træner i forlængelse af din skoledag, og vi har morgentræning to gange om ugen, der fungerer som supplement til din normale træning. Du har fri adgang til vores styrkelokale.
På Sportscollege kan du dyrke din favoritsport. Vi samarbejder desuden tæt med Vejles mange forskellige sportsklubber, hvilket gælder både elite- og breddeklubber.
Så er du motiveret for din sport, så læs mere under den enkelte sportsgren, hvor du også kan se vores trænere.
Dagligdagen
Udover et stort fokus på sport og uddannelse, fokuserer vi også på livet ved siden af sporten. Du kan være med i en række fællesaktiviteter, med blandt andet fællesspisning, aftenarrangementer, fælles sportsaktiviteter mm. ligesom vi også har vores årlige skitur.
Der er desuden mulighed for bordtennis, bordfodbold og meget andet, ligesom vores styrketræningslokale er åbent for alle sportscollegeelever alle ugens dage.
Så der er masser af muligheder for at få nye venner og blive en del af det store fællesskab. Man kan naturligvis deltage i alle vores arrangementer uanset om man bor på Sportscollege eller er hjemmeboende.
Sparringspartnere
På Sportscollege er hjælpen altid inden for rækkevide. Vi har tætte samarbejdspartnere, som vil hjælpe dig med både faglige, sportslige eller sociale udfordringer. Det gælder blandt andet vores:
- Sportscollegeleder som står til rådighed
- Uddannelsescoaches, der hjælper med faglige og sociale udfordringer
- Fysioterapeut, der laver gratis skadestjek
- Diætist, der står for en række workshops
- Sportspsykolog, der står for en række workshops
- Trænere, som står for den sportslige udvikling
- Team Danmarks specialister, herunder muligheden for et 4. årigt uddannelsesforløb
Derudover er der for sparring til individuelt tilrettelagte træningsprogrammer, ligesom lærerne i vores sportsklasser hjælper dig med at samle op, hvis du er gået glip af undervisning.
Styrketræning
Alle vores sportscollege elever har fri adgang til vores styrketræningslokale på Campus, så du har også gode muligheder for at prioritere din fysiske træning. I lokalet er der både mulighed for klassisk styrketræning med vægte og maskiner, ligesom vi har en lang række cardio-maskiner til fri afbenyttelse. Lokalet kan også bruges i forbindelse med morgentræning, hvor vores fysiske træner hjælper til med blandt andet styrketræning, genoptræning og skadeforebyggende øvelser.
Book fysisk træner
Du kan også booke vores fysiske træner til at få udarbejdet dit helt eget træningsprogram, som er specifikt tilpasset din sportsgren.
Team Danmark Uddannelsespartner
Campus Vejle er Team Danmark Uddannelsespartner. Det giver dig en hverdag med et særligt tilrettelagt gymnasieforløb, så f.eks. din studentereksamen fra Handelsgymnasiet kan strækkes ud over en 4-årig periode.
Desuden gør Campus Vejle Sportscollege brug af Team Danmarks specialister både til at holde oplæg om sportspsykologi, ernæring og skadesforebyggelse.
Madordning
Alle elever har mulighed for at købe morgenmad, frokost og aftensmad i vores kantine på Campus Vejle. Du betaler pr. gang du handler i kantinen og ordningen er på den måde fleksibel i forhold til dine behov.
De fleste udeboende elever benytter sig af ordningen til frokost med mulighed for at købe dagensret, salatbar, frugt og drikkevarer.
Som sportsudøver udsætter du dagligt din krop for store belastninger, det er derfor vigtigt, at din krop får mulighed for at genopbygge energidepoterne til næste træningspas. Heldigvis har Campus Vejle en lækker kantine, så du nok skal få depoterne fyldt godt op.
Fysioterapi
På Sportscollege er der mulighed for, at du kan komme til fysioterapeut, når skader eller smerter, begrænser dig i at udføre din sport. Vi har vores egen fysioterapeut, der kan hjælpe med individuel behandling og genoptræning, så du hurtigst muligt kan komme tilbage til dit normale niveau. Som Sportscollege-elev kan du booke dine fys-tider her.
Diætist og mentaltræner
Har du en følelse af udbrændthed og træthed efter træning kan det skyldes din kost. Derfor er det vigtigt, at du spiser korrekt i forhold til din træning. Vil du have gode råd til din kost kan du booke en tid hos diætist.
Bliv stærk mental og sportsligt. En mentaltræner kan hjælpe dig med mentale udfordringer og begrænsninger i din sport. Book din tid her.
Kontakt Sportscollege
For at du kan træffe det rigtige valg, vil vi gerne give dig og din familie en rundvisning på Sportscollege. Ring og aftal en tid, eller udfyld formularen og vi kontakter dig.
Kontaktformular
Bjørn Jeppe Søndergaard
Sportscollegeleder- Mail: bjje@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 27 24
Thomas K. Ransborg
Fodboldkoordinator og elevcoach- Mail: thra@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 27 51