EU Socialfondsprojekter
Campus Vejle deltager i følgende EU Socialfondsprojekter.
EUX Praktik
Campus Vejle er projektholder og deltager i EUX – en del af svaret. Projektet er et samarbejde mellem erhvervsskolerne i Region Syddanmark. Projektet skaber praktikpladser til 460 EUX-elever og viser dermed, at EUX er et attraktivt alternativ til gymnasiet for dygtige unge, der kan lide at arbejde praktisk.
Projektet støttes af EU’s socialfond og Region Syddanmark, og gennemføres i dialog med SMV Danmark og Dansk Byggeri.
Du kan læse mere på projektets hjemmeside.
Projektinformation
Startdato:
02.03.2016
Slutdato:
31.12.2020
Samlede støtteberettigede projektudgifter:
kr. 14.604.329
EU-støtte til projektet:
kr. 7.302.165
Region:
Syddanmark
Fond og indsatsområde:
Socialfonden, Erhvervsuddannelser
EUD Student
Projekt EUD Student har udvalgt 8 uddannelser, som både er attraktive for studenter og har mangel på faglært arbejdskraft. Længden af uddannelsen tilpasses, så studenterne får merit for deres gymnasiale baggrund.
Indholdet i undervisningen er tilpasset studenternes større modenhed. Undervisningen omlægges til learning lab med lærertilgængelighed, hvor eleverne arbejder med case baseret undervisning og fokus på problemløsning, med brug af digitale medier og ny læringsteknologi.
Projektinformation
Startdato:
02.12.2016
Slutdato:
31.12.2021
Samlede støtteberettigede projektudgifter:
kr. 9.841.776
EU-støtte til projektet:
kr. 4.920.888
Region:
Syddanmark
Fond og indsatsområde:
Socialfonden, Erhvervsuddannelser
Trivselsprojekt
Projektet etablerer et fremskudt trivselsberedskab på ungdomsuddannelsesinstitutioner i seks mellemstore byer i regionen (Esbjerg, Kolding, Fredericia, Sønderborg, Haderslev og Svendborg.
Trivselsberedskabet er et samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser, primært erhvervsskoler, og det skal medvirke til at fastholde flere frafaldstruede elever/ sårbare unge i (erhvervs)uddannelse.
Du kan læse mere på projektets hjemmeside.
Projektinformation
Startdato:
02.03.2018
Slutdato:
28.02.2021
Samlede støtteberettigede projektudgifter:
kr. 22.130.789
EU-støtte til projektet:
kr. 11.065.395
Region:
Syddanmark
Fond og indsatsområde:
Socialfonden, Inklusion via. udd. og beskæftigelse
Digitalisering i Faget
Projektet arbejder målrettet på at løfte det faglige niveau på erhvervsuddannelserne og gøre dem til et mere attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser. Omdrejningspunktet for indsatsen er det digitale og teknologiske arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft med et digitalt mindset, som kan identificere digitale løsninger, der kan hjælpe med at udføre arbejdsfunktionerne mere effektivt.
Du kan læse mere på projektets hjemmeside.
Projektinformation
Startdato:
15.05.2018
Slutdato:
30.09.2022
Samlede støtteberettigede projektudgifter:
kr. 14.799.560
EU-støtte til projektet:
kr. 7.399.780
Region:
Syddanmark
Fond og indsatsområde:
Socialfonden, Erhvervsuddannelser
Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv
Projektet adresserer to udfordringer:
- Flere skal vælge en merkantil uddannelse
- De merkantile uddannelser skal styrke elevernes STEM-kompetencer
Projekt Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv er paraply for otte hovedaktiviteter. De bliver løbende omsat til konkrete projekter. Projekter der skal gøre det endnu mere attraktivt først at gennemføre et grundforløb EUD Business eller EUX Business og senere en handels-, kontor- eller detailuddannelse. Projekt Merkantil dannelse i et STEM-perspektiv har fokus på at udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. Det gælder både den talentfulde elev og eleven, der har brug for en lidt længere startbane.
Praksisnær undervisning, virksomhedsnære aktiviteter, hands on, verdensmål, bæredygtighed og STEM-kompetencer og ikke mindst den positive fortælling om de merkantile uddannelser, er centrale guidelines i projekterne.
Projekt Merkantil Dannelse i et STEM-perspektiv er støttet af midler fra Den Europæiske Socialfond, Erhvervsstyrelsen, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
Skoler i projektet: Campus Vejle, IBC, Tradium, Tietgen og Viden Djurs.
Projektinformation
Startdato:
01.10.2019
Slutdato:
03.09.2022
Samlede støtteberettigede projektudgifter:
kr. 17.758.528
EU-støtte til projektet:
kr. 8.879.264
Region:
Syddanmark og Region Midt
Fond og indsatsområde:
Socialfonden, Erhvervsuddannelse