Forside Kantinen på Campus Vejle

Kantinen Campus Vejle

“Uden mad og drikke duer helten ikke” lyder en talemåde. Start derfor dagen med en god morgenmad og når sulten igen nærmer sig ved middagstid kan du vælge mellem flere forskellige frokosttilbud i kantinen eller caféen. 

Læs om:

Morgenmad

Kan du huske duften af frisk bagt morgenbrød? Der er vel ikke noget bedre, end når kantinen dufter af hjemmebagt brød – og det gør den hver morgen, når vores egen bager har bagt morgenbrød til dig. 

Du kan købe rundstykker, rugbrød, boller og andre lækkerier. Til din morgenmad kan du også vælge din ynglingsyoghurt, ost, pålæg eller marmelade til rundstykkerne. Morgenkaffen er også klar til dig. 

Morgenmaden kan du købe fra kl 7.30 i Kantinen.

Frokost

Der er altid fuld gang i køkkenet, så du til frokosten kan købe en varm og dejlig dagens ret. Det er i kantinen eller caféen du samles med dine kammerater med plads til hygge og en god frokost.

Udover den daglige varme ret kan du i den store og frisklavede salatbar selv blande din “grønne” frokost”

Pizza, pølsehorn, pitabrød og rugklapper med aioli, tomat og avokado er også en del af menuen du kan vælge imellem plus brød, frugt og kager samt forskellige drikkevarer.

Dagens varme ret er klar til dig fra kl. 11.15.

Stort hit i Caféen

Vælg din egen frisksmurte sandwich med fyld efter eget valg. Vi tilbyder dig forskelligt brød. Både groft og almindeligt. Derudover kan du vælge mellem flere forskellige dressinger som passer til f.eks. kylling, kebab, tun eller andet lækkert, du fylder i din sandwich.

Take away – når det skal gå hurtigt

Skal du være mæt i en fart, kan du købe din sandwich, snack, godbid eller hvad du lige har brug for, i vores 3 TO GO salgsboder. Du finder boderne tæt ved indgangen fra Boulevarden, EUD og EUX indgangen og nogle meter indenfor døren, når du benytter indgangen til HF og VUC.  

Åbningstider

Kantinen: kl. 7.30 – 13.00 hver dag

Caféen: kl. 9.00 – 15.00 hver dag

Kontaktinformation

Kom altid forbi, hvis du har ønsker til udvalget i kantinen eller caféen. Hvis du ikke lige træffer mig på arbejdet, kan du kontakte mig via mail eller telefon.

Anna Kathrine Mols Bonde

Kantineleder