HF overbygning
Supplerende overbygningsforløb (SOF)
Vil du gerne læse på universitetet, så giver et supplerende overbygningsforløb på din HF eksamen eller EUX 1. del dig mulighed for at søge ind på universitetet.
Når universitetet er din drøm
En HF studentereksamen kan også være din vej til at søge ind på universitetet. Du behøver ikke at have en STX, HHX eller HTX eksamen. Du kan søge ind på SOF (Supplerende Overbygningsforløb), som er en overbygning på din HF studentereksamen, eller EUX 1. del og som giver dig adgang til at søge en universitetsuddannelse.
Det er et krav at du skal læse et fag på A-niveau og et fag på B-niveau for at kunne søge ind på en universitetsuddannelse.
3 måneders fuldtidsstudie
HF overbygningen SOF er et særligt tilrettelagt 3 måneders fuldtidsstudie efter du har afsluttet din HF eksamen eller EUX 1. del. Vi tilbyder at løfte fagene:
- Matematik fra B til A niveau
- Fysik fra C til B niveau.
- Engelsk fra B til A niveau
- Psykologi fra C til B niveau
- Samfundsfag fra C til B niveau
- Matematik fra C til B niveau
SOF pakker på HF
Pakke 1 – Matematik A og Fysik B
(Undervisning på skolen)
Matematik på A niveau dækker en bred vifte af emner, herunder integralregning, differentialligninger, vektorfunktioner og funktioner af to variable.
Undervisningen lægger vægt på opgaveløsning, hvor du vil blive udfordret til at anvende din matematiske viden til at løse komplekse opgaver, samt på teorien bag matematikken, så du opnår en dybere forståelse af emnerne.
Fysik på B niveau giver dig en dybere forståelse af naturvidenskabelige metoder og begreber, der er centrale i fysikken. Du lærer at forklare komplekse fysiske processer og fænomener ved hjælp af et bredt udvalg af fysiske modeller og eksperimenter. Du vil blive introduceret til emneområder som energi, elektriske kredsløb, bølger, kvantefysik og mekanik, og du vil lære at opstille og udføre egne fysiske eksperimenter samt analysere og beskrive dine resultater.
Pakke 2 – Engelsk A og et af følgende fag: Psykologi B, Samfundsfag B, eller Matematik B
(Alle fag som fjernundervisning)
Engelsk på A niveau vil du lære at beherske engelsk både mundtligt og skriftligt på et højt niveau. Gennem undervisningen får du en dybdegående forståelse for engelsk grammatik, stavemåde og tegnsætning samt lære at analysere og fortolke forskellige teksttyper og mediestof. Du vil også få en bred viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien, USA og andre engelsksprogede lande.
Psykologi på B niveau lærer du om menneskets tanker, følelse og handlinger i livssituationer og får indsigt i sind og adfærd. Gennem faglige teorier og praktisk anvendelse vil du opnå en dybdegående forståelse af emner som personlighed, socialpsykologi, udviklingspsykologi og kognitiv psykologi.
Du vil også lære om forskellige metoder til undersøgelse og analyse af psykologiske fænomener, herunder observation, eksperimentelle metoder og spørgeskemaundersøgelser.
Samfundsfag på B niveau er for dig som har interesse for samfundets opbygning, struktur og funktioner. Du vil lære om samfundets institutioner, politiske systemer og økonomiske forhold samt de forskellige aktørers roller og interaktioner i samfundet. Du vil også få en dybere forståelse for samfundets historie og udvikling, og hvordan dette har påvirket nutidens samfund.
Undervisningen vil fokusere på at udvikle dine analytiske og kritiske tænkningsevner, som vil være nyttige både i studiet og i din fremtidige karriereveje.
Du vil lære at forholde dig til komplekse samfundsmæssige problemstillinger og at argumentere og kommunikere dine synspunkter på en klar og overbevisende måde.
Matematik på B niveau dykker du ned i en verden af tal og formler, der åbner døre til kritisk tænkning og problemløsning. Matematik B dækker essentielle emner som algebra, sandsynlighedsregning, statistik, og funktioner. Du vil lære at analysere og fortolke matematiske modeller og få indsigt i, hvordan matematik anvendes i både hverdagen og i forskellige professionelle sammenhænge. Med faget matematik B styrker du dine analytiske evner og forbereder dig til videregående uddannelser inden for bl.a. naturvidenskab, økonomi, og ingeniørfag.
SU og deltagerbetaling
Du kan søge om SU til din SOF overbygning. Dog skal du være opmærksom på, at du kun kan søge om SU i undervisningsperioden som er fra september til og med november måned. December er eksamensperiode og denne periode er ikke SU berettiget.
Den SU du modtager under SOF tæller ikke med i dit SU-klippekort til videregående uddannelser.
Dit studie
Dit SOF forløb er intensivt og foregår som almindelig holdundervisning på Campus Vejle. Du afslutter fagene med eksamen i december måned. Det betyder, at du skal igennem pensum på omkring 3 måneder for dine 2 fag (matematik A og fysik B) eller (engelsk A og psykologi B eller samfundsfag B). Selvom du kun har 2 fag er dit SOF forløb et fuldtidsstudie som kræver meget af dig. Du skal derfor forvente at bruge det meste af din tid på at studere og aflevere dine opgaver.
Studiemiljøet
Under dit SOF forløb, får du sparring og feedback fra dine faglærere og du deltager sammen med andre SOF-elever i de daglige aktiviteter på HF og Campus Vejle.
Fakta om SOF
Start:
2. september 2024.
Varighed:
3 måneders koncentreret forløb
SU
Du kan søge om SU i undervisningsperioden.
Pris:
Hvis du starter på SOF, inden der er gået to år efter du har afsluttet din HF eksamen, er undervisningen gratis. Er der gået mere end 2 år siden du afsluttede din HF eksamen er der deltagerbetaling pr. fag.
Ansøgning om optagelse på HF SOF
Holdstart er mandag den 2. september 2024. Du kan søge om optagelse frem til studiestart. Du udfylder din ansøgning her.
Kontakt studievejleder
Vil du gerne vide mere om SOF, så tage fat i en af HF studievejlederne, som hjælper dig videre, svarer på dine spørgsmål og tilmelder dig.
Morten Sloth Nørgaard
Studievejleder HF & 2-årig STX- Mail: mono@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 26 73
Louise S. Sørensen
Studievejleder HF, 2-årig STX & HF ordblind- Mail: loso@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 26 77
Mira Louise Lemhøfer
Studievejleder HF, 2-årig STX & HF 3-årig- Mail: mile@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 26 79