Forside EUX Business Uddannelsesretninger EUX Business Handelsuddannelsen Logistikassistent

Logistikassistent

Forudsætninger

For at arbejde med logistik er det vigtig at du er god til at planlægge og organisere for at sikre, at alt kører gnidningsløst. At være fleksibel og løsningsorienteret er andre vigtige forudsætninger, da logistik ofte indebærer ændringer i planer og hurtig tilpasning til nye situationer for at sikre at logistikprocesserne fortsætter problemfrit. Derudover skal du have interesse for sprog, da en del kommunikations foregår på engelsk og måske også tysk. Sluttelig vil en god talforståelse være krævet, da du kommer til at udarbejde tilbud på fragt og meget andet.

Ansættelsesområde

Du vil typisk finde arbejde i transportvirksomheder, produktionsvirksomheder eller handelsvirksomheder, hvor der arbejdes med transport og lagerstyring.

Arbejdsområde

Som logistikassistent arbejder du med at få varer transporteret fra punkt a til punkt b på den mest effektive måde.

Du vil typisk komme til at varetage opgaver som er at indhente tilbud på transport, beregne lager, logistik- og transportomkostninger og dimensioner samt aftale transport både med indenlandske og udenlandske samarbejdspartnere.

Derudover arbejder du med at optimere transportveje, styre lagerbeholdninger og håndtere alle aspekter af forsyningskæden i jobbet. 

Link til andre specialer på handelsuddannelsen

Kontakt studievejleder

Har du spørgsmål til specialet logistikassistent, er du velkommen til at kontakte EUX studievejledningen.

Kontakt studievejleder