Forside EUX Business Uddannelsesretninger EUX Business Handelsuddannelsen

Handelsuddan­nelsen

Velkommen til et pulserende læringsmiljø, hvor teori møder praksis, og hvor din passion for handel, salg, indkøb og logistik bliver en stærk drivkraft for din karrieresucces. På handelsuddannelsen kan du vælge mellem 4 forskellige specialer.

Se de 4 specialer

Handelsuddannelsen

På uddannelsesretningen handel lærer du kunsten at handel mellem virksomheder (B2B) samtidig med at du dykker ned i vigtige emner som forretningsforståelse, kundeadfærd, markedsføring, økonomi, indkøb og logistik. 

En vigtig del af uddannelsen går ud på at lære, hvordan der skabes værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste. Derfor lærer du også at indhente tilbud, lave prisberegninger – hvad skal varen koste og i hvilken priskategori skal varen sælges. Til beregninger og priskalkulationer vil du lære at anvende Excel regneark. En viden som er efterspurgt ude på arbejdsmarkedet.

Elever som vælger uddannelsesretningen handel arbejder som oftest i handels- eller produktionsvirksomheder. Det er virksomheder som spænder bredt fra mindre firmaer, som sælger lokalt og nationalt til større virksomheder, som opererer på det globale marked.

Varighed
Handelsuddannelsen på EUX varer sammenlagt 4 år. Første år består af grundforløb 1 og 2, der begge varer 20 uger. Andet år er studiekompetenceår og de sidste 2 år er du i lære. Det hedder også dit hovedforløb. På hovedforløbet specialiserer du dig inden for et specifikt fagområde hvor din lærte teori smelter sammen med praksis, når du bruger din læring til konkrete arbejdsopgaver på din læreplads.

Er det mere end 2 år siden du gik ud af folkeskolen?

Din uddannelse bliver kortere, hvis det er 2 år eller mere siden du gik ud af 9. eller 10. klasse. Du starter direkte på grundforløb 2 og følger undervisningen, som varer et 1/2 år inden dit studiekompetenceår og læretid. Du kan tage grundforløbet i en klasse eller i vores Åbent Læringscenter.

Læs om handelsuddannelse for voksne

Videreuddannelse

Dit studieforberedende år på EUX uddannelsen giver dig mulighed for at søge ind på universiteter som CBS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet. En EUX giver også mulighed for at læse videre på erhvervsakademier, hvor du kan læse til:

  • Handelsøkonom
  • Logistikøkonom
  • Markedsføringsøkonom
  • Serviceøkonom

Efter at have gennemført en akademiuddannelse åbner der sig muligheder for yderligere videreuddannelse, såsom en professionsbachelor i international handel og markedsføring. Her kan du med fordel integrere din praktiske erfaring inden for handel for at styrke dine færdigheder inden for forretningsudvikling, globalt perspektiv og bæredygtighed. Din kombination af teoretisk viden og praktisk ekspertise vil ruste dig til at navigere succesfuldt i komplekse internationale forretningsmiljøer.

Du kan se dine muligheder på adgangskortet og hvilke fag og niveauer der kræves for at du kan læse videre.
 

Søg om optagelse

Vil du på EUX Business? Så søg om optagelse på

Optagelse.dk

EUX Business har opstart januar og august 2024.

Kontakt studievejleder

Har du spørgmål til EUX Business er du velkommen til at kontakte EUX studievejledningen.

Kontakt studievejleder