Voksenelev | Voksenuddannelse

Er du over 25 år er du voksenelev. Når du indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed (din læretid) vil dine fordele som voksenelev bl.a. være, at du har  ret til en højere elevløn. Derudover kan du måske få en kortere uddannelsesperiode på baggrund af dine tidligere erfaringer. Der er eventuelt også mulighed for, at din virksomhed kan få voksenlærlingetilskud.

Infomøde

Online infomøde om kontor-, handels-, og butiksuddannelse for voksne.

Tirsdag den 24. februar kl. 20.00

Læs mere

Vejen til dit næste karriereniveau

Vil du gerne arbejde med handel, logistik, B2B salg, indkøb, digital handel, eller du måske er mere til administrative opgaver i offentlig administration, eller job med økonomi og regnskab, er vejen til dit drømmejob en uddannelse inden for handel, kontor eller butik

Hvad er fordelen ved at være voksenelev?

Der er mange fordele ved at være voksenelev. Her er nogle af de vigtigste:

Erfaring: Som voksen har du en masse livserfaring, som kan være en fordel under din uddannelse. Din erfaring kan hjælpe dig med at forstå og relatere til de emner, du studerer, og det kan også give dig mulighed for at bringe praktiske eksempler og perspektiver ind i klasseværelset, når du er på skoleophold.

Mere fokuseret: Som voksen er du typisk mere målrettet og motiveret til at lære. Du har en klar idé om, hvad du ønsker at opnå med din uddannelse, og du er villig til at gøre en indsats for at nå dine mål. Denne fokuserede tilgang kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din uddannelse og opnå de resultater, du ønsker.

Karriereudvikling: Som voksenelev kan du øge dine karrieremuligheder og åbne døre til nye jobmuligheder. En uddannelse kan give dig de nødvendige færdigheder og viden til at avancere i din karriere eller skifte til et nyt felt. Det kan også give dig mulighed for at specialisere dig inden for et bestemt område og blive ekspert på dit felt

Højere løn: Som voksenelev får du en løn, der afspejler, at du er over 25 år og har erfaring. På kontorområdet ligger voksenelevlønnen typisk minimum omkring 20.000 kr. om måneden, og i flere offentlige overenskomster er den endnu højere. Lønnen kan variere efter branche, overenskomst og erfaring og kan ofte forhandles, hvis du har relevant baggrund.

Så hvis du overvejer at tage en uddannelse som voksen, så er voksenelev-ordningen en fantastisk mulighed for at gøre det på en økonomisk overkommelig og støttet måde.

Realkompetencevurdering

Når du er over 25 år skal du have lavet en realkompetencevurdering i forbindelse med opstart på uddannelsen som voksenelev.

En realkompetencevurdering kan give dig mulighed for at få godskrevet tidligere uddannelser eller arbejdserfaringer, hvilket kan forkorte din uddannelsestid.

Vejleder giver gode råd til kommende elev på infomøde
Lærer og elever på hovedforløb - Campus Vejle

Skift retning uden at starte forfra

Brug din erfaring

Du har sikkert allerede erfaring og kvalifikationer fra dine hidtidige jobs, som du kan bygge videre på og som er efterspurgt af virksomheder. Det betyder, at et skifte til en anden branche er lettere end du forestiller dig.

Undervisningen med fokus på praktiske erfaringer

Du får en undervisning, som er meget anderledes end den, du kender fra Folkeskolen. Som voksenelev arbejder du med virkelighedsnære opgaver fra rigtige virksomheder, så du hele tiden kan se, hvordan teorien bruges i praksis. Undervisningen veksler mellem cases, gruppearbejde, dialog og selvstændige opgaver, og du får god tid til at arbejde i dit eget tempo.

Vores undervisere har erfaring fra erhvervslivet og forstår de krav, du vil møde i job og læreplads. Det betyder, at undervisningen bliver konkret, praksisorienteret og relevant for dig som voksen, der allerede har arbejdet og har noget med i bagagen.

Der er fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, hvor du kan stille spørgsmål, få sparring og få forklaret tingene på flere måder, hvis du har brug for det. Mange voksne fortæller, at det netop er kombinationen af praksisnær undervisning, tydelig struktur og et modent studiemiljø, der gør det lettere at lære — uanset hvor længe siden det er, du sidst har gået i skole

Uddannelseslængde

Din alder, erfaring og uddannelse bestemmer, hvordan dit forløb bliver sammensat. Få en god snak med Marianne Bechmann, som vejleder dig om dine muligheder og om varigheden af uddannelsen.

Du behøver ikke vælge retning nu

Hvis du synes, det er svært at skulle vælge retning allerede nu (kontor, handel eller butik), er der gode nyheder til dig. I løbet af dit studie på Campus Vejle får du mange input og erfaringer, som vil gøre dit valg lettere.

Derudover har vi lærepladsvejledning som du altid kan kontakte for at få gode råd, sparring eller bare en snak, som bringer dig på rette kurs.

Voksenelev – kontor

Vi tog springet
Regitze og Joielyn har bevist, at det er muligt at tage springet og finde en karriere, der passer bedre til ens familieliv. Hvordan gjorde de det? Det vil de 2 voksenelever på kontoruddannelsen fra Naturstyrelsen og Vejle Kommune gerne fortælle dig.

Baggrund
Begge savnede bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv.

  • Regitze og Joielyn er begge 35 år
  • Regitze har arbejdet 13 år i detailbranchen
  • Joielyn er uddannet SOSU-assistent

Voksenelev – handel

Handel det er lige mig
Rasmus valgte handelsuddannelsen, da han kendte nogle i forvejen som har taget uddannelsen. Rasmus tænkte. Det vil jeg gerne give et skud, salg er spændende og jeg har med mennesker at gøre. Rasmus arbejder i dag hos Hetag A/S i Vejle som voksenelev. Hør hans historie.

Baggrund

  • Måtte skifte branche pga. ulykke
  • 31 år
  • Uddannet kleinsmed. 
  • Arbejdede som tagdækker

Voksenelev – kontor

Efter 14 år som social- og sundhedshjælper valgte 39-årige Rikke Lindskjold fra Vejle for fire år siden at sætte sig på skolebænken igen og som studerende og voksenelev for at tage en fire-årig administrativ kontoruddannelse på Campus Vejle gennem en EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne).

Rikke er voksenelev og sidder på kontorstol på sit arbejde foran skrivebord og computer

Voksenelev – mesterlære

Frederikke skiftede karriere efter stresssygemeldinger og fandt arbejdsglæden gennem mesterlære som voksenelev. Med ansvar for hus, bil og børn var SU ikke en mulighed, så hun fik en læreplads hos Lemvigh-Müller. Nu arbejder hun som Product Data Coordinator og opfordrer andre til at tage springet og forfølge deres drømme. 

Mesterlære gav Frederikke arbejdsglæden tilbage

Voksenelevløn

Lønnen er højere for voksenelever
Som voksenelev får du en løn, der ligger væsentligt højere end lønnen for yngre elever. Lønnen tager udgangspunkt i, at du er over 25 år og ofte har både erfaring og ansvar i dit privatliv. Det betyder, at voksenelevlønnen i mange tilfælde giver dig en økonomisk tryghed, der gør det muligt at tage en uddannelse uden at starte helt forfra.

Hvad tjener en voksenelev?
Voksenelevlønnen for en kontor-, handels- eller butikselev er fastsat i de overenskomster, der gælder i den sektor, du bliver ansat i. Niveauet varierer, men ligger typisk omkring 20.000 kr. om måneden eller mere for elever over 25 år. I nogle offentlige overenskomster ligger lønnen endnu højere.

Privat, kommunal eller statslig ansættelse

  • Privat sektor: Lønnen følger de relevante overenskomster, fx Funktionæroverenskomsten. Her fastsætter HK minimumssatser, men lønnen kan være højere og forhandles individuelt med virksomheden.
  • Kommuner og regioner: Lønnen er fastlagt i overenskomster mellem HK og KL/Danske Regioner. Satserne opdateres løbende og kan ses i HK’s lønoversigter
  • Statens område: Lønnen er også overenskomstbestemt og kan indeholde tillæg efter funktion og anciennitet.

Løn er til forhandling
Selvom der er minimumssatser, er lønnen i mange tilfælde til forhandling – især hvis du har relevant joberfaring, tidligere uddannelse eller særlige kompetencer. På kontor- og handelsområdet bliver lønnen ofte fastsat individuelt ud fra:

  • tidligere erfaring
  • dine kvalifikationer
  • stillingens indhold
  • ansvarsområder

Ufaglært, ledig og over 30 år

Du har en gylden mulighed

Står du uden arbejde, er over 30 år, ufaglært eller har en forældet uddannelse som du ikke har brugt i 5 år, har du måske mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80-110% af din dagpengesats gennem puljen til uddannelsesløft.

Skulle din dagpengeperiode ikke række til hele uddannelsesforløbet, fortsætter du på SU, indtil du er færdig med dit skoleophold.

Det er Jobcentret som afgør om du kommer i betragtning til uddannelsespuljen.

Hvis beslutningen er svær

Hvis du kan mærke en tvivl og synes, at det er en stor beslutning at springe ud i noget nyt, er det faktisk helt OK. For der er en god grund til, at du tænker dig om mere end én gang.

Derfor giver vi dig her nogle svar på de overvejelser, som du sikkert har gjort dig.

Tilskudsmuligheder – voksenelev

Indgår du en uddannelsesaftale med en virksomhed, når du er over 25 år, kan virksomheden i nogle tilfælde få tilskud til at ansætte dig. For at virksomheden kan søge tilskud til din løn, skal du opfylde en af disse betingelser.

  • Du er ufaglært, ledig eller i beskæftigelse
  • Du er faglært, ledig og har en forældet uddannelse. En uddannelse er forældet, når du ikke har brugt den i 5 år.
  • Du er faglært uden en forældet uddannelse, men har været ledig i mere end 6 måneder.

Tilskuddet din virksomhed kan få ligger på 30-45 kr. i timen og afhænger af din situation.

Du kan få mere at vide om tilskudsmuligheder på dit lokale Jobcenter eller via linket her til Dansk Erhverv.

Til virksomheder – sådan ansætter du en voksenelev

At ansætte en voksenelev er ganske ukompliceret og for virksomheden er fordelene, at I får en medarbejder med livserfaring og erfaring fra tidligere job og eleven er dermed et aktiv fra starten. Derudover er der mulighed for lønrefusion og voksenlærlingetilskud.

Læs om forløbet med at ansætte en voksenelev trin for trin.

Vælg den vej, der passer dig

Kontoruddannelsen – når du vil arbejde på kontor og kombinere praktiske opgaver med faglig udvikling. Giver adgang til jobområder som økonomi, offentlig administration, handel, logistik, digital handel og meget mere.

Handel-/butiksuddannelsen – når du brænder for kundekontakt og handel. Giver stærke muligheder inden for butik, salg og service – og kan føre til job som butikschef, sælger, afdelingsleder eller egen butik.

Mesterlære – for dig, der lærer bedst gennem praktisk arbejde. Her er du mest i virksomheden og tager skoleforløb i mindre moduler. (Muligt på kontor, hvis du allerede har en gymnasial uddannelse.)

Kontakt vejleder

Har du spørgsmål til voksenelev, eller  spørgsmål omkring de forskellige uddannelsesmuligheder som voksen , er du velkommen til at kontakte  vejleder Marianne Bechmann.