Infomøde

Tirsdag den 2. juni kl. 13.00.

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan du får et job inden for kontor-, handel-, eller butik? Tilmeld dig vores infomøde og hør om mulighederne. Din uddannelsesvej er kortere end du tror.

Infomøde om kontor-, handels- og butiksuddannelse

Vores vejledere står klar til at hjælpe dig med at finde den rette uddannelse, der passer til dine interesser og jobønsker. Vi ved, at det kan være svært at tage det første skridt, men med vores hjælp og støtte kan du finde den uddannelse, der passer bedst til dig. 

Du får information om

  • De mange karrieremuligheder inden for kontor-, handels- og butiksbranchen
  • Hvordan kan du starte på uddannelsen?
  • Hvordan er din økonomi på uddannelse?
  • Hvordan griber du det an med lærepladssøgning, og får du hjælp til denne del?
  • Og mange andre spørgsmål

Medbring CV og eksamenspapirer
Du får mulighed for en individuel vejledning efter mødet. Medbring dit CV og dine eksamenspapirer, da tidligere uddannelse og joberfaring danner grundlaget for hvordan dit forløb kan se ud.

OBS – hvis du afsluttede grundskolen for under 2 år siden eller kommer direkte fra grundskolen
Skal du kontakte Vejleder Lillian Holm for at få mere information om dine uddannelsesmuligheder.

FAQ – hvad får du ud af at deltage i et infomøde?

Et infomøde skal give dig ro til at træffe en vigtig beslutning
Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål fra voksne, der ønsker afklaring, før de tager næste skridt – for mange handler det først og fremmest om at blive klogere på mulighederne.

Du møder Marianne og Bjørn

Marianne vil sørge for at du får inspiration, viden og individuel vejledning med hjem fra mødet, så du står godt rustet til at træffe dit valg. Bjørn som er lærerpladskonsulent giver dig gode råd og tips til hvordan du søger en læreplads.

Marianne Bechmann

Marianne Bechmann

Leder af Åbent Læringscenter & vejleder EUX (18+)

Bjørn Stubager Hessellund

Bjørn Stubager Hessellund

Lærepladskonsulent

Tilmelding til infomøde

Vi holder infomøder den første tirsdag i hver måned. Tilmeld dig mødet som passer dig. Der er både fremmøde og online infomøder.

FREMMØDE

Du finder os her

Frederikke og Rikke fik arbejdsglæden tilbage

Ny start efter stresssygemelding – Frederikke

Frederikke skiftede karriere efter stresssygemeldinger og fandt arbejdsglæden gennem mesterlære som voksenelev. Med ansvar for hus, bil og børn var SU ikke en mulighed, så hun fik en læreplads hos Lemvigh-Müller. Nu arbejder hun som Product Data Coordinator og opfordrer andre til at tage springet og forfølge deres drømme. 

Frederikke arbejder ved computer som mesterlæreelev

Karriereskifte efter 14 år som social- og sundhedshjælper – Rikke

Efter 14 år som social- og sundhedshjælper valgte 39-årige Rikke Lindskjold fra Vejle for fire år siden at sætte sig på skolebænken igen og som studerende og voksenelev for at tage en fire-årig administrativ kontoruddannelse på Campus Vejle gennem en EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne).

Voksenelev Rikke arbejder på kontor ved computer