For at kunne starte på EUX for voksne i januar måned skal du have fagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. På denne side finder du information om de forskellige veje til at opnå disse enkeltfag.
Bliv klar til EUX Business
Er du voksen og vil du gerne starte på EUX, men mangler de 3 C-niveau fag, der kræves for at kunne gå i gang? Så har du muligheden for at tage fagene som EUD-enkeltfag, HF-enkeltfag eller online
Enkeltfag EUD
Med fagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau får du et stærkt fagligt fundament, der klæder dig på til at fortsætte på EUX Business. Her kombinerer du teori og praksis hvor du både læser fag på Campus Vejle og tilbringer læretiden i en virksomhed. Det giver dig en alsidig og virkelighedsnær uddannelse, hvor du lærer at koble klasselokalets viden med den virkelige verden.
EUX Business er en unik uddannelse, fordi du får to uddannelser i én. Du tager en fuld erhvervsuddannelse samtidig med, at du får en studentereksamen. Det vil sige, at du både bliver faglært og får studiekompetencer, der giver dig adgang til en bred vifte af videregående uddannelser. Det gør EUX til det oplagte valg for dig, der gerne vil holde alle døre åbne og ikke ønsker at vælge mellem at arbejde praktisk eller læse videre.
Med en EUX Business kan du selv forme din fremtid, uanset om du drømmer om en karriere i detailhandel, kontor, finans, iværksætteri eller ønsker at læse videre på f.eks. professionshøjskole eller universitet. Du opbygger erfaring, viden og kompetencer, som er efterspurgt både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
En god investering i fremtiden
Med en EUX Business kan du selv forme din fremtid, uanset om du drømmer om en karriere i detailhandel, kontor, finans, iværksætteri eller ønsker at læse videre på f.eks. professionshøjskole eller universitet. Du opbygger erfaring, viden og kompetencer, som er efterspurgt både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Så hvorfor ikke tage det første skridt allerede nu? Med EUD enkeltfag får du mulighed for at styrke dig selv fagligt, afklare dine interesser og gøre dig klar til en spændende og udfordrende EUX – og til en fremtid, hvor du selv er med til at bestemme retningen.
Tag dine fag online eller fremmøde
Du har følgende muligheder for at supplere de fag, du mangler:
- Fysisk fremmøde på Åbent Læringscenter Campus Vejle (gælder kun for dansk og engelsk)
- Online som HF-enkeltfag
- Online som EUD-enkeltfag, f.eks. på Aalborg Handelsskole
Kontakt vejleder
Er du i tvivl om, hvilket forløb der passer bedst til dig? Du er altid velkommen til at kontakte studievejleder Marianne Bechmann. Hun kan hjælpe dig godt i gang og vejlede dig i dine valg.
Marianne Bechmann
Leder af Åbent Læringscenter & vejleder EUX (18+)