2-årig STX

Bliv STX student på 2 år.

Vil du tage en studentereksamen – men gerne lidt hurtigere? Den 2-årige STX giver dig samme faglighed og muligheder som en almindelig STX, bare på kortere tid.

STX på Campus Vejle


Faglighed, fordybelse og fællesskab


Den 2-årige STX er for dig, der gerne vil videre mod din drømmeuddannelse – lidt hurtigere. Du får de samme muligheder som med en 3-årig STX fra et alment gymnasium.

Færre fag, mere fordybelse
Forskellen er, at uddannelsen er mere fokuseret: Du har ikke et 3-måneders grundforløb og heller ikke fag som musik, idræt, billedkunst, oldtidskundskab eller andre kunstneriske fag. Til gengæld arbejder du intensivt med de fag, der giver adgang til videregående uddannelser.

Selvom forløbet er kortere, har vi skabt et studiemiljø, hvor du trives, udvikler dig og udfolder dit potentiale – uden at føle dig presset gennem uddannelsen

Lærer står på gulvet og har dialog med eleverne på den 2-årig STX på Campus Vejle

Din vej til videregående uddannelse


Med en 2-årig STX får du meget mere end en studentereksamen – du får en uddannelse, der matcher dine ambitioner og hjælper dig videre, hurtigt og effektivt. STX på 2 år giver dig adgang til flest videregående uddannelsesmuligheder. Uanset om du drømmer om at studere medicin, jura, ingeniørfag, humaniora, sygeplejerske, journalist eller noget helt andet, får du med den 2-årige STX en adgangsgivende eksamen til dit næste studievalg.


Et stærkt fagligt fundament
Uddannelsen er tilrettelagt, så du hurtigt kan komme videre til en videregående uddannelse uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du opnår et stærkt fagligt fundament med studiekompetencer, der gør dig klar til at tage næste skridt – hvad enten det er universitetet, professionshøjskolen eller en anden videregående uddannelse. Med fokus på faglig fordybelse og et stærkt studiemiljø lærer du at arbejde analytisk, strukturere din viden og samarbejde på tværs af fag. Det gør overgangen til videre studier både naturlig og overkommelig.

Optagelse på videregående uddannelser
For at blive optaget på en videregående uddannelse skal du have en gymnasial eksamen og opfylde uddannelsens specifikke adgangskrav. Disse krav kan omfatte bestemte fag på specifikke niveauer, for eksempel matematik på B-niveau, engelsk på A-niveau eller kemi på B-niveau.

Glad 2-årig STX student tager en selfie

2 studieretninger

Samfundsvidenskab & naturvidenskab

På den 2-årige STX kan du vælge mellem to studieretninger, som danner rammen for dit studieforløb. Studieretningen består af 2–3 fag på højt niveau, der tilsammen giver din uddannelse en tydelig faglig profil.

Dit valg af studieretning er med til at præge dit uddannelsesforløb og giver dig mulighed for at fordybe dig i de fagområder, du interesserer dig mest for.

Studieretninger

Samfundsvidenskab

Samfundsvidenskab

Engelsk A
Samfundsfag A

Naturvidenskab

Naturvidenskab

Matematik A
Fysik B
Kemi B

STX elever sidder på trappen

“Vælg den 2-årige STX, når du ønsker en stærk faglig uddannelse, der giver dig adgang til flest videregående uddannelser.”

FAQ om den 2-årige STX

Dine fag

Dine fag er inddelt i 3 forskellige niveauer ud fra hvor mange timer faget består af:

  • A er højeste niveau
  • B er mellemste niveau
  • C er laveste niveau

På den 2-årige STX skal du læse mindst 4 fag på A-niveau.

STX på 2 år giver dig …


Et modent studiemiljø

  • Du får et mere modent og seriøst studiemiljø, hvor den aldersmæssige spredning er med til at hæve niveauet i undervisningen. Fællenævneren for de studerende er, at alle har sat sig et mål for fremtiden.

Faglig styrke

  • Den 2-årige STX giver dig en solid og fagligt stærk uddannelse, der åbner døre til videregående uddannelser og karrieremuligheder. Den 2-årige STX har den samme faglige vægt som den 3-årige STX.

Forberedt på at læse på universitet

  • Vi forbereder dig på hvad det vil sige at læse på universitetet. Vi lærer dig gode studiekompetencer, hvor du bla. lærer at studere selv og på egen hånd tilegner dig viden og fordybelse, så du kan håndtere en hverdag på videregående uddannelser.

Engagerede lærere

  • Vores dedikerede og engagerede lærere er klar til at støtte dig i din uddannelsesrejse. De vil inspirere og motivere dig til at nå dit fulde potentiale.

Et ekstra år på universitetet

2-årige STX elever i klasselokale

Mød din dansklærer Ida


Ida fortæller om den 2-årige STX, som giver dig masser af muligheder til at åbne dørene til din drømmeuddannelse.

Hør også om hvordan du har indflydelse på valg af fag gennem studieretninger, teamet af dygtige og dedikerede undervisere og studiemiljøet.

Droppet ud af uddannelse – kan jeg starte igen?

Ja, absolut! Hvis du tidligere er droppet ud af en ungdomsuddannelse, er der stadig mulighed for at starte igen og fuldføre din gymnasiale uddannelse. Den 2-årige STX er en oplagt mulighed for dig.

Byg videre på din viden
Med den 2-årige STX får du en frisk start og muligheden for at bygge videre på de fag, du allerede har studeret. Du kan få merit for de fag, du tidligere har bestået, hvilket betyder, at du ikke behøver at starte helt forfra.

Det er aldrig for sent at vende tilbage til skolebænken og fortsætte din uddannelse. Den 2-årige STX giver dig chancen for at opnå en fagligt stærk uddannelse og åbner døre til videregående uddannelser og karrieremuligheder.

Fuldfør din gymnasiale uddannelse – på din måde
Så hvis du har lyst til en frisk start og fuldføre din gymnasiale uddannelse, så søg optagelse på den 2-årige STX. Du kan søge frem til studiestart i begyndelsen af august måned. Grib muligheden for at få din studentereksamen.

Adgangskrav til videregående uddannelser


Adgangskravene til videregående uddannelser variere afhængigt af den specifikke uddannelse, du ønsker at søge ind på. Generelt set er der dog nogle fælles adgangskrav, som ofte gælder:

  1. Gymnasial eksamen For de fleste videregående uddannelser kræves det, at du har en gymnasial eksamen som STX, HHX, HTX eller HF. Denne eksamen giver dig den nødvendige grundlæggende viden og faglige ballast til at kunne følge undervisningen på en videregående uddannelse.
  2. Karakterkrav Videregående uddannelser, herunder også lange videregående uddannelser på 5-6 år har karakterkrav, hvor du skal have opnået et bestemt karaktergennemsnit for at kunne søge ind. Disse karakterkrav variere afhængigt af uddannelsen og institutionen.
  3. Specifikke fag og niveauer Nogle uddannelser kan have specifikke fagkrav, hvor du skal have bestået bestemte fag og have et bestemt niveau på din gymnasiale eksamen for at være kvalificeret til optagelse. Det er dit karaktergennemsnit, fag og fagenes niveau, der har betydning for, hvilken videregående uddannelse du kan søge ind på.


Du kan på adgangskortet få overblik over, hvilke fag og niveauer der kræves for at du kan søge ind på din drømmeuddannelse.

Underviser står foran eleverne i klassen

Fakta om den 2-årige STX

Studiestart

10. august 2026

Kontakt studievejleder

Har du brug for vejledning til dit uddannelsesvalg eller spørgsmål til den 2-årige STX, er du meget velkommen til at kontakte Mira via kontaktformularen eller mail. Du kan også booke en telefontid hos Mira.

Mira Louise Lemhøfer

Mira Louise Lemhøfer

Studievejleder HF, 2-årig STX & HF 3-årig

2-årig STX – kontakt studievejledning
Samtykke til behandling og opbevaring af data

Søg om optagelse

Vil du gerne starte på den 2-årige STX søger du via hjemmesiden optagelse.dk.
Den 2-årige STX er ikke en del af elevfordeling i forhold til afstand til skolen, så du kan frit søge fra hele Danmark.

Du kan søge ind nu og frem til studiestart i begyndelsen af august 2026.