Vil du læse jura på universitetet? På Marketing Management Law får du faget jura på B-niveau – noget kun HHX tilbyder. Det giver dig et klart forspring og en unik indsigt i, hvordan lovgivning og erhvervsliv hænger sammen.
Marketing Management Law
Studieretningsfag:
- Afsætning A
- Virksomhedsøkonomi A (VØ)
- Jura B
Vil du læse jura på universitetet? På Marketing Management Law får du faget jura på B-niveau – noget kun HHX tilbyder. Det giver dig et klart forspring og en unik indsigt i, hvordan lovgivning og erhvervsliv hænger sammen.
Det får du
- Forståelse for, hvordan lovgivning påvirker virksomheder og samfund
- Viden om aftaler, rettigheder og handel både i Danmark og internationalt
- Indsigt i demokrati, retssamfund og menneskerettigheder
- Samspil mellem jura, økonomi og markedsføring i praksis
Noget helt særligt
Her får du noget, som ingen andre gymnasier kan tilbyde: jura på B-niveau. Det betyder, at du står med et forspring, hvis du vil læse videre til jurastudiet på universitetet – og allerede kender begreber og metoder, som dine medstuderende først møder dér.
En stærk kombination
Sammen med Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A giver studieretningen dig en helhedsforståelse af erhvervslivet. Du lærer både at analysere markeder, økonomiske forhold og de juridiske rammer, virksomheder skal navigere i.
Din fremtid
Marketing Management Law giver adgang til mange videregående uddannelser. Men især hvis du drømmer om at blive jurist eller advokat, får du her et solidt forspring, som kan styrke din vej mod studiet og din kommende karriere.
Studieretningsfagene på Marketing Management Law
Afsætning A
I afsætning lærer du, hvordan virksomheder finder frem til deres kunder, analyserer markeder og udvikler strategier for at få solgt deres produkter eller services. Du arbejder med forretningsmodeller, konkurrence og kundeadfærd – både i Danmark og globalt – og får indsigt i, hvordan markedsføring og markedsmuligheder udvikler sig.
Sammen med virksomhedsøkonomi giver faget dig forståelse for, hvordan virksomheder kan skabe værdi gennem strategiske beslutninger og markedsføringsmæssige tiltag.
Virksomhedsøkonomi A
I virksomhedsøkonomi får du indsigt i, hvordan virksomheder fungerer – fra små iværksættere til store, børsnoterede koncerner. Du lærer at forstå virksomhedens økonomi, bæredygtighed (økonomisk, social og miljømæssig) og konkurrenceevne.
Du arbejder med analyser og beregninger, der kan bruges til at træffe beslutninger i praksis, fx om outsourcing, investeringer eller nye teknologier. Samtidig bliver du trænet i at bruge computeren – især Excel – til at finde informationer og præsentere dine resultater både skriftligt og mundtligt.
Erhvervsjura B
I erhvervsjura arbejder du med de juridiske regler, der påvirker virksomheder i hverdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete cases, så du lærer at bruge juraen i praksis og ikke kun som teori.
Du kommer til at arbejde med emner som aftaleret, erstatningsret, køberet, ansættelsesret, selskabsret, konkurs, varemærker og patenter. Gennem juridisk metode lærer du at analysere, vurdere og løse problemstillinger fra den virkelige verden – en kompetence, der giver dig et stærkt forspring, hvis du vil læse videre til jura.