Internationalt bevis på dine tyskkundskaber
Som HHX-elev på Campus Vejle kan du tage et Goethe-certifikat – et internationalt anerkendt bevis på dine tyskkundskaber efter den fælles europæiske referenceramme for sprog. Det giver dig kvalifikationer, som er både efterspurgte og relevante i erhvervslivet.
Hvorfor tysk?
Tysk er det mest udbredte sprog i Europa, og Tyskland er Danmarks største handelspartner. Gode tyskkundskaber styrker derfor både dine jobmuligheder og din karriere – i Danmark og internationalt. Med et certifikat i tysk får du:
- Kompetencer, som danske virksomheder i høj grad efterspørger
- Mulighed for at arbejde på et internationalt arbejdsmarked
- Adgang til spændende uddannelsesmuligheder i Tyskland og tysktalende lande
Undervisning og prøve
- Undervisningen foregår én gang om ugen fra november til april
- Fokus er på sproglig træning – ikke analyse eller fortolkning
- Du lærer at forstå sagprosatekster og at kommunikere på tysk i praksis
- Prøven tester dine evner i læsning, lytning, skriftlig fremstilling og mundtlig tysk
Unternehmen Deutsch
Hvis du vælger tysk som valgfag, deltager du i projektet Unternehmen Deutsch. Her arbejder du med forretningsidéer i samarbejde med partnervirksomheder og får indblik i tysk sprog, kultur og erhvervsliv. Det giver dig både sproglige og erhvervsrettede kompetencer, som virksomheder sætter pris på.
Tværfaglighed
Undervisningen er tværfaglig og kombinerer tysk med virksomhedsøkonomi og afsætning. Det giver dig dobbeltkompetencer, der gør dig endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet – både lokalt og internationalt.
Kontakt
Har du spørgsmål til Goethe Tysk talentprogrammet, er du velkommen til at kontakte Hanne.