Cambridge Certificate – et internationalt bevis på dine engelskkundskaber
På Handelsgymnasiet på Campus Vejle kan du tage Cambridge Certificate in Advanced English (CAE) – et internationalt anerkendt certifikat under University of Cambridge. Det er et af de mest efterspurgte Cambridge English-certifikater, som hvert år vælges af mere end 4 millioner mennesker i 135 lande.
For dig med interesse for engelsk
Tilbuddet er målrettet dig i 3.g, der ønsker ekstra udfordringer og at styrke dine engelskkundskaber ud over det almindelige. Certifikatet giver dig en fordel, hvis du planlægger studieophold eller job i udlandet – og er samtidig en stærk tilføjelse til dit CV og dine fremtidige karrieremuligheder.
Undervisning og eksamen
- Undervisningen foregår i skoletiden fordelt over efterår og forår.
- Du har ikke CAE-undervisning i den periode, hvor du arbejder med SOP.
- Eksamen finder sted i maj og tester lytning, grammatik, samtale og skriftligt engelsk – de samme discipliner, du træner i undervisningen.
- Campus Vejle er prøveforberedende skole, mens selve prøven afholdes på en skole i Vejle-området.
Pris
Selve kurset er gratis, men du skal regne med ca. 3.100 kr. til bog og eksamensgebyr.
Kontakt
Har du spørgsmål til Cambridge English talentprogrammet, er du velkommen til at kontakte Lea.