ASF klasse | HHX

ASF klasse | HHX

På Campus Vejle kan du tage en HHX i særligt tilpassede rammer, hvis du har ASF. Her får du de samme muligheder som andre HHX-elever – en studentereksamen med fokus på business, økonomi og samfund – men i en klasse med ekstra struktur, forudsigelighed og støtte.

Rammerne om din læring

Du tager din HHX på lige fod med andre elever og er handelsstudent efter 3 spændende år på Campus Vejle. 

Som ASF-elev er du på forhånd placeret på studieretningen Business & Informatics

De fleste af timerne afholdes i klassen, men to valgfag i 3.g tager du sammen med andre HHX-elever. 

Klasselokalet er indrettet til maks. 12 elever, og der er desuden adgang til stillerum, hvis du har behov for at trække dig lidt tilbage.

Elev får støtte og ekstra hjælp af mentor i ASF klassen på HHX

Sociale arrangementer

Som elev i ASF-klassen vil du opleve, at vi lægger vægt på, at alle lærer hinanden at kende – både i klassen og på tværs af årgangene. Derfor har vi flere fælles arrangementer, hvor vi hygger både i de enkelte klasser og på tværs af klasserne. Du bestemmer selv, om du deltager i vores eller skolens arrangementer.  

  • Vi har spilledag kun for ASF-klasserne på skolens idrætsdag, hvor vi konkurrerer mod hinanden med forskellige alternative spil-lege.
  • Fredagscafeer med brætspil eller switch-turnering, hvor vi har fokus på fællesskabet.
  • Der er fredagscafe og HEBE-fester for alle skolens elever, som du er velkommen til selv at deltage i.
  • Ved første HEBE-fest hygger vi også i vores egen afdeling med fællesspisning og kort besøg til festen. Dette kan give anledning til samvær hjemme hos én i klassen til efterfølgende HEBE-fester.
  • Løbende KTL aktiviteter som bestemmes/planlægges i samarbejde med de enkelte klasser.
ASF-elever sidder omkring et borg og spiller brætspil

Studieretning – Business & Informatics

Økonomi og Informatik
Studieretningen Business & Informatics er til dig, der gerne vil forstå, hvordan man driver moderne virksomheder, hvor IT spiller en stadig større rolle.

Her kombineres de økonomiske fag med informatik, og du lærer, hvordan virksomheder bruger IT til at styre økonomi, salg, markedsføring og administration.

Data betyder alt
At træffe beslutninger uden data er som at køre bil med lukkede øjne. På Business and Informatics lærer du, hvordan data opsamles og behandles, for at virksomheder kan træffe den helt rigtige beslutning, når der skal udvikles nye produkter, markedsføres over sociale medier eller investeres i ny teknologi.

På studieretningen udvikler vi apps og hjemmesider, så du lærer at programmere og får forståelse for, hvordan design spiller en vigtig rolle for brugerens oplevelse og virksomhedens succes med satsninger indenfor IT. Du behøver ikke at kunne programmere i forvejen Det eneste det kræver er, at du er nysgerrig på teknologi.

/

Dine fag på Business & informatics

ASF-elev foran sin bærbare computer får hjælp af lærer

ASF-klassen på HHX giver dit barn mulighed for en fuld studentereksamen i trygge rammer – med struktur, støtte og fællesskab, hvor der er plads til at være sig selv.

Din mentor og dine lærere

Mentor
Som ASF-elev kan du få ekstra støtte gennem en individuel mentor, der følger dig i din uddannelse og hjælper med vejledning, struktur og trivsel. Behov og muligheder for en mentor taler vi om sammen under optagelsesprocessen.

Derudover har alle elever i ASF-klassen faste fælles mentortimer hver torsdag morgen, hvor du kan få hjælp til lektier, opgaver og planlægning

Lærere
Dine lærere og vejledere har et indgående kendskab til ASF og dine behov som elev. Det betyder, at undervisningen bliver tilrettelagt med tydelig struktur og forudsigelighed, så du får de bedste rammer for at lære i dit eget tempo og arbejde i dybden med fagene.

Søg om optagelse

Du kan søge ind i ASF-klassen på HHX, hvis du enten er udredt med – eller er i gang med en udredning for – Autisme Spektrum Forstyrrelse.

Søg med forrang
Ansøgningen foregår via hjemmesiden optagelse.dk, hvor du skal huske at angive “med forrang”.
Det er ikke et krav, at du har bestået folkeskolens afgangsprøve i alle fag, eller at du er erklæret uddannelsesparat.

Visitationssamtale
Når du har søgt, bliver du indkaldt til en visitationssamtale på Campus Vejle. Her deltager ASF-koordinatoren og Jacob Lund. Samtalen handler om at få et indtryk af dine faglige forudsætninger – og lige så vigtigt: at lære dig lidt bedre at kende. Vores mål er, at du allerede fra starten mærker, at vi støtter dig og er klar til at hjælpe dig godt i gang

ASF elever hygger sig med kortspil

Kontakt

Sidder du inde med spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Er du nuværende elev og forældre til en elev skal du ringe til AFS-koordinatorerne på tlf.: 72 16 26 62. Ellers skal du kontakte Jacob Lund.

Jacob Lund

Jacob Lund

Lektor & Konsulent (ASF-klassen HHX)