Specialet salgsassistent
På specialet salgsassistent på EUX lærer du at mestre personligt salg og levere en kundeservice, der skaber gode oplevelser og loyale kunder. Du bliver trænet i at præsentere varer og arbejde med visuel merchandising, så produkterne tager sig indbydende og inspirerende ud i butikken.
Du får indsigt i butiksdrift og lærer at sikre, at alt fra lagerstyring til kampagner fungerer effektivt i hverdagen. Godt købmandskab er et centralt element, så du kan træffe beslutninger, der skaber værdi for både kunder og virksomhed.
Derudover får du kompetencer inden for digitalt salg og markedsføring, så du kan nå kunderne online og kombinere den fysiske butik med digitale handelsmuligheder.
Forudsætninger
For at få succes med en detailuddannelse er det vigtigt at have en stærk sans for kundeservice og salg. Du skal kunne forstå og imødekomme kundernes behov og opbygge tillid gennem god service. Det er også nødvendigt at trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaverne varierer, og hvor fleksibilitet og evnen til at tilpasse sig – også når det gælder arbejdstider – spiller en stor rolle.
Gode kommunikationsevner er ligeledes afgørende, både i mødet med kunder og i samarbejdet med kolleger. Du skal kunne lytte aktivt og formidle information klart og tydeligt.
Derudover er det en fordel, hvis du har en naturlig interesse for handel og forbrugernes adfærd.
Som salgsassistent får du mulighed for at fordybe dig i forskellige produktkategorier og hjælpe kunder med at finde de helt rigtige varer – uanset om det handler om mode, bolig, elektronik, sport, kosmetik eller andre specialprodukter.
Ansættelsesområde
Som salgsassistent kan du finde jobmuligheder i mange forskellige typer af detailbutikker, herunder kædebutikker, specialforretninger, stormagasiner og varehuse.
Arbejdsområde
Som salgsassistent får du mulighed for at fordybe dig i forskellige produktkategorier og hjælpe kunder med at finde de helt rigtige varer – uanset om det handler om mode, bolig, elektronik, sport, kosmetik eller andre specialprodukter. Du bliver butikkens ansigt udadtil og får en vigtig rolle i at sikre en god og professionel kundeoplevelse.
Du skal præsentere varerne på en indbydende måde og give hver kunde en service, der matcher – eller overgår – deres forventninger. Med din produktviden og evne til at lytte guider du kunderne frem til de løsninger, der passer bedst til deres behov.
Arbejdet som salgsassistent er både afvekslende og energifyldt. Du kommer til at arbejde selvstændigt såvel som i teams og får erfaring med alt fra vareindkøb og lagerstyring til kundekontakt og lettere regnskabsopgaver.
Tag specialet på Campus Vejle
Uddannelsen består af 6 ugers bundne skoleophold med mulighed for valgfag af 2-6 ugers varighed. Herudover skal du udarbejde en fagprøve.
De obligatoriske skoleophold kan du tag på Campus Vejle, mens valgfag kan tages på andre skoler.