EUD Business Detail er designet til at klæde dig på til en fremtid inden for butik, handel og service. Med detailuddannelsen bliver du ekspert i salg, service og butiksdrift og en del af den pulserende detailhandel. På detailuddannelsen kan du specialisere dig i et af 6 specialer, når du er i lære.
Specialet digital hansel
På specialet Digital Handel B2C på EUD lærer du at forstå kundernes behov og omsætte den viden til løsninger, der skaber værdi for både kunder og virksomhed. Du får en solid digital forretningsforståelse, så du kan se, hvordan digitale værktøjer og strategier understøtter virksomhedens mål.
Du bliver trænet i at optimere kunderejsen, så kunderne får en nem og sammenhængende oplevelse fra første kontakt til køb. Du lærer at arbejde med digital markedsføring og online kommunikation, så du kan nå ud til de rigtige kunder på de rigtige platforme.
Derudover får du kompetencer inden for dataanalyse, der gør dig i stand til at bruge data til at forbedre kampagner, kunderejser og salgsresultater.
Forudsætninger
Er du interesseret i digital kommunikation, online markedsføring, salg og kundesupport? Så har du forudsætningerne for, at et job med digital handel er noget for dig. Først og fremmest skal du have en stærk interesse for digitale teknologier og deres anvendelse inden for handel. Det er vigtigt at være teknologisk nysgerrig og opdateret, da du vil arbejde med forskellige digitale værktøjer og platforme i din arbejdsdag.
Kommunikationsevner spiller også en vigtig rolle, da du vil være i kontakt med både kunder og kolleger. Evnen til at kommunikere klart og effektivt, både skriftligt og mundtligt,
Endelig er det vigtigt at have en aktiv tilgang til læring og udvikling. Digital handel er et dynamisk felt, der konstant udvikler sig, så evnen til at tilpasse sig nye teknologier og metoder er afgørende for at du holder dig opdateret med nyeste viden.
Du kommer også til at arbejde med den digitale kunderejse, hvor du sikre en smidig og tilfredsstillende købsoplevelse for kunderne fra første kontakt med butikken og til køb og online betaling er gennemført.
Ansættelsesområde
Butikker som sælger deres varer online via webshop.
Arbejdsområde
I dagens digitale tidsalder er evnen til at navigere online en afgørende faktor for succes inden for detailbranchen. Arbejdsområder spænder vidt. Du kan arbejde med webshop management, hvor du sørger for opdatering af produktsortiment, produktbeskrivelser, billeder og andre relevante oplysninger. Du kan også beskæftige dig med kundesupport, samt planlægning, aktivering og overvågning af effektive digitale marketingkampagner.
Du kommer også til at arbejde med den digitale kunderejse, hvor du sikre en smidig og tilfredsstillende købsoplevelse for kunderne fra første kontakt med butikken og til køb og online betaling er gennemført.
Webanalyse og trafikmålinger kan også være en del af dine arbejdsopgaver. Her kan du benytte forskellige online værktøjer som hjælper dig med at forbedre webshoppens salgspotentiale.
Produktion af content til f.eks. de sociale medier, videoproduktion, tekstskrivninger, online salgspræsentation er også opgaver, som kan blive en del af din hverdag, hvis din karrierevej skal være med digital handel.