- Byg videre på din studentereksamen
- Bliv faglært
- Få adgang til spændende jobs inden for handel, kontor og butik
- Kun 5 ugers uddannelse
Hvad er EUD Student?
EUD Student er for dig, der har en STX, HF eller HTX eksamen og gerne vil have en faglig uddannelse. Måske har du haft et eller flere sabbatår, arbejdet i butik, restaurant eller på lager, rejst, eller blot været i tvivl om dit næste skridt. Uanset hvad, giver EUD Student dig en praktisk vej til en spændende karriere inden for kontor, handel eller butik.
Få nye businesskompetencer
Med en EUD student (erhvervsuddannelse for studenter – EUS) kombinerer du dine boglige færdigheder fra din studentereksamen med nye faglige business kompetencer. EUD student forløbet er intens med undervisning hver dag på Campus Vejle og på 5 uger gennemfører du 3 fag og 2 eksamener.
Dine klassekammerater
Der vil være både unge og voksne på holdet. Nogle tager uddannelsen fordi de allerede har en læreplads, mens andre tager forløbet med henblik på at søge læreplads efterfølgende.
Vælg retning efter din interesse
På EUD Student får du målrettet undervisning og adgangsbillet til den branche som skal være din karrierevej. Du kan vælge mellem kontor, handel eller butik/detail.
Din læretid
Læretiden varer som udgangspunkt 2 år. Har du relevant erhvervserfaring, kan læretiden dog forkortes med 3-6 måneder. Dette vurderes individuelt ved uddannelsesstart.
På kun 5 uger bliver du klar til at søge en læreplads og tage næste skridt. Et intensivt forløb, der bringer dig tættere på dit mål. EUD student udbydes som online undervisning i løbet af 2027.
Hvad kan du blive?
Med EUD Student kan du blive handelselev, kontorelev eller butikselev. Det betyder, at du kan arbejde med alt fra salg, markedsføring og kundeservice til administration, økonomi og indkøb, eller du kan dreje din karrierevej i retning af logistik og transport og arbejde med spedition, fragt og logistik.
Du kan arbejde i en stor dansk virksomhed med internationale muligheder eller i en mindre virksomhed, hvor du hurtigt kan få ansvar.
Under uddannelsesretninger kan du læse med om kontor-, handels-, eller butiksuddannelsen.
FAQ om EUD student
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om EUD student – fx om løn, RKV, adgang og forløb, hvis du har en gymnasial eller anden uddannelse i forvejen.
5 gode grunde til at vælge EUD Student
- Fordi det er hurtigt – kun 5 uger, så er du på vej til en læreplads.
- Fordi det fører til en lønnet læreplads – ikke flere ufaglærte deltidsjob og usikker fremtid.
- Fordi det ikke kræver et langt studie – ingen universitet, ingen store studielån.
- Fordi det giver en konkret plan – væk fra usikkerhed, hen mod en karriere.
- Fordi det åbner døre – du kan arbejde dig op og uddanne dig videre, hvis du vil.
Specialiser dig gennem fagretning
På EUD Student specialiserer du dig gennem fagretningerne butik & handel eller kontor, hvor du har følgende fag.
| Butik & handel | Kontor |
|---|---|
| Vikrsomhedsøkonomi C | Virksomhedsøkonomi C |
| Afsætning C | Erhvervsinformation C |
| Uddannelsesspecifikt fag | Uddannelsesspecifikt fag |
International karriere er også muligt
Drømmer du om at arbejde i udlandet? Flere store danske virksomheder som f.eks. JYSK, Siemens Gamesa, DSV og Bestseller har afdelinger i hele verden og søger medarbejdere med erhvervsfaglige kompetencer. Med en EUD Student-uddannelse kan du starte din karriere i Danmark og senere få mulighed for at arbejde internationalt – enten via en virksomhed med globale aktiviteter eller ved at opbygge en karriere i udlandet.
Ud på eventyr
Hvis du er eventyrlysten og gerne vil kombinere arbejde med oplevelser i andre lande, kan en handels- eller kontoruddannelse være din vej til en international karriere. Mange danske virksomheder tilbyder trainee- og elevstillinger med mulighed for udstationering, så du kan få erfaring fra udlandet og styrke dine kompetencer i en global verden.
Hvis lange dage på universitetet ikke er dig
Der er mange gode veje til spændende jobs og karrierer uden en universitetsuddannelse. Hvis din indre stemme fortæller dig, at du ikke er til lange forelæsninger og tung teori, kan du tage din uddannelse i etaper og bygge videre på din arbejdserfaring og viden løbende gennem dit arbejdsliv.
Se eksempler på forløb
Med udgangspunkt i din studentereksamen, giver vi dig inspiration til, hvordan du kan nå rigtig langt, først en læreplads, senere kan du læse videre på Erhvervsakademier. Måske tage en Professionsbachelor. På den måde når du ligeså langt som med en universitetsuddannelse. Din fordel er, at du ikke binder dig til en lang universitetsuddannelse, men tager uddannelse i etaper, hvor du har meget praktisk erhvervserfaring med i din bagage og at du har tjent din egen løn.
Hvis beslutningen er svær
Hvis du kan mærke en tvivl og det er en stor beslutning at springe ud i noget nyt, er det faktisk helt OK. For der er en god grund til, at du tænker dig om mere end én gang.
Ny karrierevej er forbundet med meget nyt. Faktisk kan et karriereskifte være begyndelsen på en helt ny tilværelse. Det er farvel til det gamle og velkendte og goddag til det nye og ukendte.
Derfor giver vi dig her nogle svar på de overvejelser, som du sikkert har gjort dig.
Læreplads
Når du har gennemført dine 5 ugers undervisning, er du klar til at starte som elev i en virksomhed. Dette forløb varer op til 2 år afhængig af, om du har forudgående relevant erfaring. Under din læretid har du også kortere perioder med skoleophold.
Hjælp til læreplads
På Campus Vejle hjælper vi dig med at finde den rette elevplads. Derfor er du altid velkommen til at få gode råd og vejledning hos vores lærepladskonsulenter Thomas Nordestgaard Enevoldsen eller Bjørn Hessellund. Tjek også vores Facebookside Campus Vejle Praktikpladsservice. Her finder du en opdateret oversigt på ledige elevpladser.