Din læretid | EUD Business

Din læretid | EUD Business

Efter dine grundforløb på Campus Vejle fortsætter du med din læretid som også bliver kaldt hovedforløbet, hvor du er elev i en virksomhed.

Din læretid

I din læretid på EUD får du mulighed for at specialisere dig inden for et specifikt fagområde rettet mod handels- eller detail-/butiksbranchen. I løbet af din læretid deltager du også i skoleophold, der er planlagt og fordelt ud over din tid i virksomheden.

Du vil få praktisk erfaring og anvende de færdigheder, du har lært i klasseværelset. Du vil desuden arbejde side om side med erfarne fagfolk og få mulighed for at dygtiggøre dig inden for dit valgte fagområde.

Din læreplads afgør dit speciale

Når du starter på EUD Business, bliver du introduceret til de to uddannelsesretninger på uddannelsen som er:

  • Handel
  • Detail/butik

Under grundforløbet får du indblik i begge retninger og du lærer, hvad der kendetegner hver retning – både i forhold til opgaver, kunder og arbejdsprocesser.

I løbet af grundforløbet vælger du den retning, der passer bedst til dine interesser. Dit valg danner rammen for din videre uddannelse, men det er din læreplads, der endeligt fastlægger dit speciale. Specialet afhænger nemlig af den virksomhed, du bliver ansat i, og de arbejdsopgaver du får ansvar for.

Handelsretningen,
Vælger du handelsvejen, kan din læreplads fx ligge inden for logistik, indkøb, salg til virksomheder eller digital handel. Her bliver du oplært i de funktioner, den enkelte virksomhed arbejder med, og du udvikler dig inden for netop det felt.

Detail/butik retningen
Vælger du detail/butiks retningen, arbejder du typisk i en butik eller en kædeforretning. Her kan du udvikle dig i retning af fx salgsassistent, dekoratør, retail manager eller specialer inden for convenience eller blomster. Opgaverne varierer, men fælles er, at du bliver trænet direkte i butikkens hverdag og kundekontakt.

Uanset hvilken retning du vælger, giver lærepladsen dig målrettet oplæring, praktisk erfaring og konkrete kompetencer, som du kan bruge i din videre karriere. Specialet formes af virksomheden, arbejdsområdet og de arbejdsopgaver du får i din læretid.

Se specialer inden for handel og detail

Handel

Handel

Specialer

Logistikassistent
Indkøbsassistent
Handelsassistent
Digital handel (B2B)

Detail/butik

Detail/butik

Specialer

Salgsassistent
Dekoratør
Blomsterdekoratør
Digital handel (B2C)
Convenience
Retail manager

Skoleophold

Under din læretid er der obligatoriske skoleophold og perioder med valgfag. Dine skoleophold og hvilket speciale du skal følge fastlægges med baggrund i din uddannelsesaftale med lærepladsen. Du kan læse mere om skoleophold her.

EUD elever løser opgaver i undervisningen

Din læretid når du er over 25 år

Er du over 25 år, og har du mere end to års relevant erhvervserfaring? Så kan du få merit for den praktiske del af uddannelsen. Det betyder, at du ikke skal i lære, men du skal blot gennemføre skoleopholdene og fagprøven for at få papir på det, du kan.

Hjælp til at finde en læreplads

Hjælp til læreplads
Få personlig vejledning til ansøgning, CV og virksomheder, der passer til dig.

Lærepladskonsulent hjælper en elev med at finde en læreplads