Infomøde 2. december kl. 13.00 (for voksne)
Er du nysgerrig efter at vide, hvordan du får et job inden for kontor-, handel-, eller butik? Tilmeld dig vores infomøde og hør om mulighederne. Din uddannelsesvej er kortere end du tror.
Velkommen på Campus Vejle
Infomøde om Kontor-, Handels- og Butiksuddannelse
Vores vejledere står klar til at hjælpe dig med at finde den rette uddannelse, der passer til dine interesser og jobønsker. Vi ved, at det kan være svært at tage det første skridt, men med vores hjælp og støtte kan du finde den uddannelse, der passer bedst til dig.
Du får information om
- De mange karrieremuligheder inden for kontor-, handels- og butiksbranchen
- Hvordan kan du starte på uddannelsen?
- Hvordan er din økonomi på uddannelsen?
- Hvordan griber du det an med lærepladssøgning, og får du hjælp til denne del?
- Hvordan foregår undervisningen og hvad med eksamener?
- Og mange andre spørgsmål
Medbring CV og eksamenspapirer
Du får mulighed for en individuel vejledning efter mødet. Medbring dit CV og dine eksamenspapirer, da tidligere uddannelse og joberfaring danner grundlaget for hvordan dit forløb kan se ud.
OBS – hvis du afsluttede grundskolen for under 2 år siden eller kommer direkte fra grundskolen
Skal du kontakte Vejleder Lillian Holm for at få mere information om dine uddannelsesmuligheder.
Hvis du har studenterbaggrund (STX, HF eller HTX)
Så kan du tage et kort EUD-S forløb på 5 uger, der giver dig de fag og kompetencer, du skal bruge for at starte i lære på kontor-, handels- eller detailuddannelsen.
Vil du høre mere?
Deltag i vores online infomøde mandag den 13. januar 2026 og få overblik over dine muligheder.
Kontoruddannelsen for voksne
Kontoruddannelsen for voksne starter januar 2026. For at du kan starte på uddannelsen, er det et krav, at du har afsluttet Dansk C, Engelsk C og Samfundsfag C. Har du ikke fagene, kan du måske nå at tage dem. Du kan nemlig tage fagene online som enkeltfag allerede nu – fleksibelt og tilpasset din hverdag.
Når du er klar med adgangsfagene, kan du begynde på kontoruddannelsen for voksne i januar 2026. Uddannelsen åbner døren til mange spændende jobmuligheder, ofte med faste arbejdstider, fri i weekenden og mulighed for både fuldtids- og deltidsarbejde.
Handelsuddannelse for voksne
Handelsuddannelsen starter i januar 2026 og adgangskravene er 9./10. klasses afgangsprøve. De fleste opfylder således adgangskravet til at kunne starte på uddannelsen.
Grundforløbet på handelsuddannelsen er 1 år kortere end på kontoruddannelsen, og er derfor en oplagt mulighed for dig, der gerne vil arbejde med kontor-opgaver inden for f.eks. salg, indløb, logistik eller digital handel.
Detailuddannelse for voksne
Detailuddannelsen starter i januar 2026 og adgangskravene er 9./10. klasses afgangsprøve. De fleste opfylder således adgangskravet til at kunne starte på uddannelsen.
Detailuddannelsen giver adgang til lærepladser i fysiske og online butikker, lige fra dagligvarer og specialforretninger inden for sport, brugskunst, tøj m.m.
Du finder os her
Du møder Marianne og Bjørn
Marianne vil sørge for at du får inspiration, viden og individuel vejledning fra mødet, så du står godt rustet til at træffe dit valg. Bjørn fortæller om lærepladser, gode jobmuligheder i Vejle området og hvordan du skriver den gode ansøgning.
Marianne Bechmann
Vejleder EUX- Mail: mbe@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 26 33
Bjørn Stubager Hessellund
Lærepladskonsulent- Mail: bjhe@campusvejle.dk
- Tlf.: 72 16 27 17
Tilmelding til infomøde
Du kan tilmelde dig informationsmøde her.
2. december kl. 13.00 (FREMMØDE) For interesserede uden en studentereksamen
6. januar kl, 13.00 (FREMMØDE) For interesserede uden en studentereksamen
13. januar kl. 20.00 (ONLINE) For interesserede med STX/HF/HTX studentereksamen
Frederikke og Rikke fik arbejdsglæden tilbage
Frederikke skiftede karriere efter stresssygemeldinger og fandt arbejdsglæden gennem mesterlære som voksenelev. Med ansvar for hus, bil og børn var SU ikke en mulighed, så hun fik en læreplads hos Lemvigh-Müller. Nu arbejder hun som Product Data Coordinator og opfordrer andre til at tage springet og forfølge deres drømme.
Efter 14 år som social- og sundhedshjælper valgte 39-årige Rikke Lindskjold fra Vejle for fire år siden at sætte sig på skolebænken igen og som studerende og voksenelev for at tage en fire-årig administrativ kontoruddannelse på Campus Vejle gennem en EUV (Erhvervsuddannelse for Voksne).