Overvejer du at søge ind på Campus Vejle?
Det forstår vi godt. Er du i tvivl om, hvordan du gør? Så læs med nedenfor.
Søg inden deadline 1. marts
Hvordan søger du?
Skal du videre på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, skal du udfylde og sende ansøgningen digitalt senest den 1. marts 2022. Det gælder for alle ungdomsuddannelser på Campus Vejle. Dermed er du sikret en plads til studiestart i begyndelsen af august 2022.
Som forældre er det dit ansvar sammen med dit barn, at udfylde og sende ansøgningen.
Udfyld ansøgning på optagelse.dk
Ansøgning til ungdomsuddannelser finder du på hjemmesiden www.optagelse.dk. Her klikker du på det grønne link, hvor der står – Søg ungdomsuddannelse eller 10. kasse.
På siden kan du også læse mere om, hvordan du gør. Du kan også se i videoen her, hvordan du udfylder ansøgningen.
Hvis du ikke er erklæret uddannelsesparat
Skulle du være erklæret ikke uddannelsesparat på nuværende tidspunkt, skal du også udfylde ansøgningen og sende den senest 1. marts 2022.
Link og login til ansøgning
Når du sammen med dit barn udfylder ansøgningen starter I med at logge på. Brug Unilogin, hvis du går i 9. eller 10. klasse på en folkeskole, privat-, fri- eller efterskole.
Udfyld derefter ansøgningen med dine uddannelsesønsker. Som forældre skal en af jer skrive under med NemID for at godkende ansøgningen.
Adgangskrav
Vil du læse mere om adgangskravene? Du kan finde information her:
Hvis du ikke opfylder adgangskrav
Hvad betyder det for dig, hvis du ikke helt opfylder adgangskravene til uddannelsen du gerne vil ind på? Så har du mulighed for, at blive optaget efter en konkret vurdering. En konkret vurdering af dig, består af en optagelsesprøve og en efterfølgende samtale som tager udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.
Er du på nogen måde i tvivl, er det bedste råd vi kan give dig, at du tager kontakt til en af vores studievejledere. De vil kunne fortælle dig helt præcis om dine muligheder.
Hvad kan du læse på Campus Vejle?
HHX
… er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på økonomi, marketing og sprog. Er det lige dig? Det er i hvert fald dit valg. Du kan læse mere her.
EUX Business
… er en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Den tager 4 år. Når du er færdig, kan du søge job inden for det fag, du bliver faglært i. Du kan også læse videre, når du er færdig. Det er dit valg. Læs mere her.
EUD Business
… er den korteste vej til erhvervslivet. Allerede efter 1 år er du klar til at komme i praktik i en virksomhed. Det skal du så være i 2 år. Og efter 3 år er du færdig. Vil du vide mere? Læs her.
HF
… er en 2-årig gymnasial uddannelse. Den er særlig god, hvis du vil læse videre til sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut eller en anden professionsbacheloruddannelse. Du kan læse mere her.
Sportscollege
… er et særligt tilbud på Campus Vejle. Det er for dig, der vil kombinere din sport med din uddannelse. På den måde kan du slippe dit talent fri samtidig med, du tager en uddannelse. Du kan gå på Sportscollege og få fri til morgentræning, når du læser HHX, EUX og EUD. På HF er der lidt andre vilkår. Læs mere her.
Studievejledning
Hvis du ikke lige kan gennemskue, hvad der er det rigtige for dig, så kan du kontakte vores studievejleder her og få svar.