Hjem Praktikcentret

Skolepraktik
Kontor-
og detail­uddannelsen

Campus Vejles Praktikcenter tilbyder dig skolepraktik inden for detail- og kontoruddannelsen, hvis du mangler en praktikplads efter endt grundforløb på EUD eller EUX Business. Praktikcentret er dit springbræt til at komme ud i en virksomhed i løbet af kort tid. 

Kontoruddannelsen

Du begynder kontoruddannelsen i vores åbne kontormiljø, hvor du handler med andre virksomheder og arbejder med administrative opgaver. Vi arbejder så virkelighedsnært som muligt – dvs. dine opgaver og de systemer, du arbejder i, svarer til dem, mange virksomheder bruger.

Detailuddannelsen

Du begynder detailuddannelsen i Real Deal, som er vores butik på skolen. Real Deal er bygget op som en butik i gågaden. Her arbejder du med alle funktioner i en butik. Du kan se mere på Real Deals facebookside.

Dine muligheder i Praktikcentret

Infomøde

For at komme i skolepraktik hos Praktikcentret skal du deltage i et obligatorisk informationsmøde, som du bliver indkaldt til under grundforløbet. Til en efterfølgende samtale vurderer vi dine evner til at gennemføre uddannelsen og fungere på arbejdsmarkedet.

 

Under uddannelsen i Praktikcentret er praktikplanen i centrum. Vi sikrer, at du får fuldt udbytte af både opholdet i praktikcentret og kortere/delaftaler om praktik i virksomheder. Du får udbetalt en skoleydelse under praktikken.

Arbejdsprøvning i Praktikcentret

Vi udbyder også kortere eller længere forløb for dig, der er ung eller voksen og ledig/sygemeldt, som vil have styrket dine arbejdsmarkedskompetencer. Tilbuddet er velegnet for dig, der vil tilbage til arbejdsmarkedet i et moderat tempo, hvor der er rum og plads til de nødvendige hensyn, og du samtidig føler, du er en del af en virksomhed.

Du kan også prøve kontor- eller butiksfaget af. Eller du kan få glæde af forløbet, hvis du tidligere har arbejdet på kontor eller i butik og har brug for en opkvalificering for at stå stærkere i jobsøgningen.

Vi har miljøet og kompetente vejledere til at hjælpe dig gennem forløbet, så du får styrket dine faglige, sociale og personlige kompetencer.

 

Kontakt

Lilian Holm

Afdelingsleder Praktikcentret