Overvejer du
at søge ind
på Campus
Vejle?
Det forstår vi godt. Er du i tvivl om, hvordan du gør? Så læs med nedenfor.
Søg inden deadline 1. marts
Hvordan ansøger du?
Det kan godt være, det ikke er det mest spændende at læse om. Men du er nødt til at vide det, hvis du vil starte på uddannelsen efter sommerferien. Vi gør det kort. Læs med her:
Du udfylder ansøgningen om optagelse senest d. 1. marts. 2021. Det skal du også gøre, selvom du ikke er erklæret uddannelsesparat på nuværende tidspunkt. Dine forældre skal skrive under med NemID, hvis du er under 18 år.
Du skal søge ind her: www.optagelse.dk. På siden kan du også læse mere om, hvordan du gør. Der ligger også en video, der viser, hvordan du gør.
Hvad hvis du ikke går i 9. eller 10. klasse?
Hvis du ikke går i 9. eller 10. klasse, og du gerne vil starte på Campus Vejle efter sommerferien, kan du søge ind helt frem til uddannelsen begynder. Men send ansøgningen senest den 1. marts alligevel og husk at uploade dit bevis fra folkeskolens afgangseksamen. For så er du optaget på en af vores uddannelser.
Adgangskrav
Vil du læse mere om adgangskravene? Du kan finde information her:
Hvis du ikke opfylder adgangskrav
Hvad betyder det for dig, hvis du ikke helt opfylder adgangskravene til uddannelsen du gerne vil ind på? Så har du mulighed for, at blive optaget efter en konkret vurdering. En konkret vurdering af dig, består af en optagelsesprøve og en efterfølgende samtale som tager udgangspunkt i dine faglige og personlige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen.
Er du på nogen måde i tvivl, er det bedste råd vi kan give dig, at du tager kontakt til en af vores studievejledere. De vil kunne fortælle dig helt præcis om dine muligheder.
Har du stadig spørgsmål?
Hvis du stadig ikke helt ved, hvordan du gør, så kontakt vores studievejleder her og stil dem spørgsmålene.