Hver tredje ung mellem 15 og 29 år benytter mindst ét nikotinprodukt, viser tal fra ny rapport. Kommunerne har haft svært ved at rekruttere de unge til tilbud om nikotin-stop. Men i Vejle oplever de nu en større tilslutning blandt elever på Campus Vejle, efter kommunen er kommet med i projektet ‘U-Niko’.
Vejle Kommune er én ud af 55 kommuner, der er med i det landsdækkende projekt ‘U-Niko’ – Unge, der blev skudt i gang i starten af 2025 Sammen med handelsgymnasiet Campus Vejle har de udbudt et afvænningsforløb på syv uger for skolens elever.
Tilslutningen har været overraskende stor, set i lyset af at kommunen før har haft svært ved at få unge nikotinbrugere til at bide på tilbuddet om hjælp.
”Vores succeskriterie var tilmelding fra tre elever. Vi startede i slutningen af februar, og der er nu 16 elever med, der har et ønske om at kvitte nikotinen,” fortæller Peter Vestergaard, der er sundhedskonsulent i Vejle Kommune og tovholder for indsatsen.
Forskning viser, at brug af nikotin i de unge år kan være skadeligt for hjernen. Formålet med projektet er derved at hjælpe så mange unge ud af deres nikotinbrug som muligt.
Nikotin-afvænning i skoletiden
En af de unge nikotinafhængige, der deltager i Vejle Kommunes kursus, er Malthe Brixen på 18 år. Til dagligt går han på Campus Vejle, hvor han tidligere på året blev opmærksom på tilbuddet.
”Jeg har taget snus i 2,5 år og har flere gange prøvet at stoppe uden held. Det er virkelig svært, fordi det er så afhængighedsskabende,” fortæller han.
Hver tredje ung mellem 15 og 29 år benytter mindst ét nikotinprodukt, og 30 % af unge nikotinbrugere oplever sig selv som meget afhængig. Det viser nye tal fra rapporten Danskernes Rygevaner 2024, der er lavet af SDU, Danmarks Statistik og Statens Institut for Folkesundhed.
Den statistik ønsker Malthe Brixen ikke at være en del af. Han vil gerne leve et sundt liv og sende et godt signal til andre.
”Vi er fire drenge fra min klasse, der deltager. På den måde føler jeg mig ikke alene i processen, fordi vi i løbet af ugen kan tjekke ind hos hinanden.”
Gruppen mødes på tværs af årgange hver mandag i skoletiden med Peter Vestergaard. Her snakker de i fællesskab om, hvad der er svært, og hvordan de unge kan tackle de såkaldte højrisiko-dage, hvor de fx får snus tilbudt af andre eller er i byen, og trangen melder sig.
”Det er vigtigt, at vi møder eleverne, hvor de er, så tilbuddet om hjælp bliver et nemt valg for de elever, der er motiveret for at stoppe,” fortæller Peter.
Udover rådgivning til møderne tilbyder kommunen blandt andet nikotinplastre til dem, der ønsker at prøve det.
På de unges præmisser
En undersøgelse fra 2022 foretaget af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, der står bag projektet ‘U-Niko’, viste, at størstedelen af kommunerne havde svært ved at rekruttere unge til rådgivning om nikotin-stop.
Samtidig vokser andelen af unge, der benyttede produkter som snus og e-cigaretter.
Sofie Bergman, der er projektleder på ‘U-Niko’, forklarer, at kommunerne har et ansvar for at forebygge brugen af nikotin for de unge og forsøge at vende tendensen.
”Vi ved, at de unge bruger nikotinprodukter i højere og højere grad. Derfor skal kommunerne ud til de unge i forbindelse med projektet, så vi kan se, hvorvidt det har en effekt på rekrutteringen,” fortæller hun.
Projektet har kun været i gang i omkring to måneder, men Sofie Bergman mener, at kommunernes foreløbige indberetninger viser, at strategien ser ud til at virke, og at kommunerne rekrutterer flere unge end forventet.
Materialet til kommunerne er udarbejdet af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Rygestopkonsulenterne. Projektet løber over hele 2025, hvor centeret efterfølgende bl.a. vil evaluere rekrutteringen af unge og se på, om de er blevet nikotinfri.
Ingen garantier
I rapporten Danskernes Rygevaner 2024 fremgår det, at 74 % af dem, der bruger røgfri tobak, ønsker at stoppe. Tallet er samlet for alle aldersgrupper.
De sidste fire uger har Peter Vestergaard været vidne til, at de unge gymnasieelever også har en andel i den statistik.
”Jeg er af den klare overbevisning, at eleverne dukker op, fordi de reelt set vil bryde med deres vaner og ikke bare for at slippe for en times undervisning. De deltager aktivt og gør en indsats for opnå frihed uden nikotin,” fortæller han.
Der er ingen garanti for, at de unge på handelsgymnasiet, eller i resten af landet, bliver nikotinfrie gennem projektet. Alligevel er Malthe Brixen overbevist om, at det er et skridt i den rigtige retning for ham.
”Jeg er glad for, at skolen bakker op om initiativet og giver os mulighed for at deltage. Havde tilbuddet ligget om aften, kunne jeg forestille mig, at det nemme valg var at blive hjemme.”
I mandags prøvede han for første gang et af de nikotinplastre, som kommunen sponsorerer. Et produkt, han aldrig selv havde købt. Trangen til at åbne snusbøtten forsvandt.
”Det er forhåbentlig starten på, at mine kammerater og jeg sammen bliver nikotinfri. For vi er helt enige om, at det er en nederen ting at være afhængig af.”
Artiklen er skrevet af: Juliane Mackensie Højmose, studerende v. Danmarks Medie- og journalisthøjskole