Forside IT kurser

IT kurser (AMU)

IT kurser i dit tempo, når du har tid og på dit niveau. Det kalder vi IT-Flex, som er dit fleksible kursustilbud. Kurserne er skræddersyede til dine behov, og du vælger selv, hvilke programmer du vil fokusere på i f.eks. Microsoft Office pakken – Excel, Word, PowerPoint, Outlook eller noget helt andet.

Se kurser

Læs om:

Bliv bedre til IT

IT kurser er for dig, som er i arbejde eller er ledig. Her fordyber du dig i præcis de programmer, du vil være dygtigere til. Du kan få skræddersyede IT kurser på både grundlæggende niveau og videregående niveau, når du vil udfordres.

Se mere i videoen →

Er deltidskurser noget for dig?

Tænker du, at jeg har ikke tid til at blive bedre til IT, fordi der ligger talrige uløste opgaver på dit bord. En travl hverdag er ingen hindring. Faktisk kan du med nye IT kvalifikationer, smarte genveje og bedre udnyttelse af programmerne nå mere på samme tid.

Vi tilbyder dig derfor en individuel plan med fx. halve kursusdage og pausedage. Dermed får du en balanceret hverdag, hvor du på samme tid laver dine arbejdsopgaver og bliver dygtigere til IT.  Måske der lige var en ting som drillede dig på jobbet, som du kan få hjælp til at løse af vores underviser.

IT kurser på deltid giver dig

  • Ingen træthed foran skærmen, da du selv bestemme dine timer.
  • Du kan starte med kort varsel
  • Du kan flexe kursuslængden efter behov Gælder også hvis du har brug for “luft” i løbet af dagen, hvor du skal noget andet. 

Få en individuel kursusplan

Vælg IT-kurser og få

  • Et målrettet løft af dine IT-kompetencer
  • Et fleksibelt og skræddersyet kursustilbud
  • Selv bestemme tid og indhold – hvad der passer til dig og dine behov
  • Lære nye effektive måder at arbejde med bl.a. Office-pakken
  • Arbejde i dit eget tempo med ‘hands-on’ eksempler
  • Lære gennem undervisningsmateriale, som er selvstudium.

Kursus i Microsoft Office-pakken

De populære programmer som Word, Excel, PowerPoint og Outlook finder du i Microsoft Office-pakken. Du kender sikkert allerede programmerne og arbejder med et eller flere af dem til daglig. Men kender du også de mange smarte og hurtige funktioner og hvad med genvejene? Dem lærer du og meget andet. Med kurset har du mulighed for at gøre din arbejdsdag mere effektiv. 
Kurserne har en varighed fra en til fire dage.

Tag en opgave med, som driller dig på arbejdet
På IT-Flex-kurserne arbejder du individuelt. Under hele kurset er der en underviser til stede, som guider og hjælper dig. Du er velkommen til at tage en opgave med fra dit arbejde, som driller dig. Her vil underviseren komme med gode tips og tricks til, hvordan du løser opgaven.

På IT-Flex kan du dygtiggøre dig i:

  • Tekstbehandlingsprogrammet Word
  • Regneark i Excel
  • Præsentationer i PowerPoint 
  • Styresystemet Windows 10
  • Mail og kalender i Outlook
  • Internettet
  • Adobe Photoshop
  • Blindskrift

IT-flex kurser - det rigtige valg for mig

"Super gode kompendier til selvstudium, ved IT-flex kurser. Gode undervisningslokaler. Søde undervisere, der udviser forståelse over for kursister, der har svært ved at sidde foran en skærm hele dagen. Generelt har jeg kun mødt søde ansatte. Alt er perfekt"

Brian, Alfa Laval

IT-kursus er blevet en fast ting i mit årshjul

"Jeg vil gerne anbefale andre at tage et IT-kursus på Campus Vejle. Indtil nu har jeg været på to forskellige kurser – Excel og PowerPoint – og jeg har allerede besluttet mig for, at jeg kommer tilbage for at lære mere om Outlook"

Lisbeth Skærlund, kontorassistent, Axel Månsson A/S

Excel kursus

"Har fået meget brugbar viden med"

Pernille Roed Hansen, Roed Gulve

Kursus i blindskrift

"Jeg oplevede en meget venlig og hjælpsom underviser"

Maria Bjørndal, Vestjysk Bank

Hvilket niveau skal du vælge?

Grundlæggende niveau

Du er måske selvlært i programmet, og nogle gange vil programmet ikke, som du gerne vil. På grundlæggende niveau lærer du programmet at kende fra bunden og får dermed styr på programmet og viden om, hvordan de forskellige funktioner virker.

På grundlæggende niveau kan du også finde områder i programmerne, som du måske ikke har kendskab til eller bruger til dagligt. Det gælder for langt de fleste. Hører du til denne gruppe, kan du starte på grundlæggende niveau og fortsætte på videregående niveau.

Videregående niveau

Det videregående niveau er for dig, som i forvejen er rutineret bruger af programmerne.

Du arbejder med programmerne dagligt. Du har behov for at lære mere avancerede funktioner og få dit arbejde i de forskellige programmer integreret med hinanden, så du får fuldt udbytte af de muligheder, der er, for at genanvende data fra de forskellige programmer i andre programmer.

Tip til IT

Tips til IT som gør dig til en bedre computerbruger. Så bliver det jo næsten ikke nemmere. Her får du smagsprøver på, hvad du bl.a. bliver bedre til på dine IT-kurser. 

Se tip til IT

Tilskudsmuligheder

Som virksomhed eller ansat tilmelder du dig kurserne via hjemmesiden www.voksenuddannelse.dk. Du finder direkte link til tilmeldingen ved hvert kursus

VEU tilskud på kr. 893,- pr dag.

Når du tilmelder dig et kursus, kan du samtidig søge om VEU-godtgørelse og evt. tilskud til befordring. Dermed reduceres udgifterne til efteruddannelse for din virksomhed. 

Læs om VEU-godtgørelse

1

Hvis du er ledig

Grundlæggende IT er dit 6 ugers jobrettede uddannelsestilbud, hvis du er ledig. Forløbet varer i op til 30 dage, og du udnytter dermed din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kurset er skræddersyet dine behov, og du vælger selv, hvilke moduler, du vil fokusere på.

Læs mere her

Kursusoversigt

Vælg mellem 18 forskellige kurser, som får dig til at arbejde mere effektivt med bl.a. Office-pakkens programmer. Kurserne har en varighed fra en til fire dage.

Din underviser

Du arbejder individuelt under kursusforløbet på IT Flex, og der er hele tiden en underviser til stede, som guider og hjælper dig undervejs samt kommer med gode tips og tricks til, hvordan du løser opgaverne.

IT-Flex er selvstudie, hvor du i dit eget tempo arbejder med kursets materiale.

Start, når det passer dig – vi byder velkommen til nye kursister hver uge!

Alt det praktiske fra A-Z

Her kan du læse om alt det praktiske i forbindelse med dit AMU-kursus på Campus Vejle. AMU-kurser er korte kurser, og de kan tages enkeltvis, eller du kan selv sætte dit forløb sammen efter ønske. 

Tilmelding

Virksomhed eller i job

Som virksomhed eller ansat tilmelder du dig de fleste af vores kurser via hjemmesiden www.voksenuddannelse.dk. Der er direkte link fra vores kursussider og til tilmeldingen.

Når du tilmelder dig et kursus på voksenuddannelse.dk, kan du samtidig søge om VEU-godtgørelse og evt. tilskud til befordring.

Læs om VEU-godtgørelse

Er du jobsøgende

Du finder som udgangspunkt selv kurset eller uddannelsen og aftaler det nærmere forløb med Kursuscentret.
 
Du skal aftale med jobcenteret, at du deltager i uddannelse i ledighedsforløbet. Det er jobcenteret, der betaler kursusafgiften.
 
Til hvert af vores kursustilbud til jobsøgende er der et pdf-skema. Det skal du printe ud og udfylde. Når du har udfyldt skemaet, sender du det til din A-kasse.
 
Din a-kasse skal herefter godkende kurset eller uddannelsen, inden du starter. A-kassen kan først godkende din ansøgning om jobrettet uddannelse, når du har fået vejledning af jobcentret.
 
Hvis det forløb, der kan skaffe dig jobmuligheder, overskrider en varighed på 6 uger, kan jobcenteret evt. tilbyde dig den resterende del af forløbet efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forhør dig om mulighederne på dit lokale jobcenter.
AMU prøver

Der er indført et generelt prøvekrav på AMU (arbejdsmarkedsuddannelserne). Det betyder, at Campus Vejle skal tilbyde dig at afslutte dit AMU-kursus med en AMU-prøve.

Prøverne på AMU-kurser skal bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges samtidig med, at kvaliteten af AMU skal øges. Det er meningen, at alle, der har deltaget aktivt i undervisningen, skal kunne bestå prøven. Skulle det ske, at du ikke består prøven, kan du altid tage den om.

Hvordan kan en prøve typisk se ud? 

Prøverne er tilpasset uddannelsen, og derfor er prøverne også vidt forskellige fra kursus til kursus. Herunder kan du få et indtryk af, hvordan en prøve typisk foregår.

  • Prøven er som regel en ‘multiple choice-test’ med 20 spørgsmål. Ud for hvert spørgsmål er der minimum fire forskellige svarmuligheder. Du skal sætte kryds ud for det rigtige svar.
  • En prøve er bestået, når du har over halvdelen af svarene rigtige.
  • Prøven kommer som regel som afslutningen på et fag og varer omkring en halv time.
  • Løsningen af prøven skal være din egen, så du må ikke hjælpe de andre deltagere på kurset med at løse opgaven.
  • Der bliver ikke givet en karakter, da prøven blot vurderes som ”bestået” eller ”ikke bestået”.

Hvordan kan et spørgsmål i en prøve typisk se ud? 

Et indledende spørgsmål til en prøve i brug af Word tekstbehandling kan f.eks. være:

Hvordan skal du åbne et eksisterende tekstdokument på din computer? Der er kun et rigtigt svar, og du skal sætte et kryds.

  1. Filer – åben fil. X
  2. Filer – import fra. 
  3. Filer – nyt dokument. 
  4. Filer – del. 

Hvis du har deltaget i undervisningen om Word tekstbehandling, så kan du sikkert svare rigtigt på spørgsmålet uden problemer. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at du får alle svar rigtige, men ved de fleste prøver skal du blot have over halvdelen af svarene rigtige, for at du består prøven.

Kan jeg få dispensation for at deltage i prøven?

Hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, og skolen vurderer, at det ikke er muligt at ligestille dig med andre i prøvesituationen gennem særlige prøvevilkår, har du mulighed for at søge om dispensation for at deltage i prøven. Hvis du får dispensation, vil det fremgå af AMU-beviset, at du har fået dispensation fra prøven. Ovenstående gælder også, hvis du har begrænsede dansksproglige færdigheder. 

Kan jeg undlade at deltage i prøven, selvom jeg ikke har fået dispensation?

Der er ikke krav om, at du deltager i prøven, men du kan som udgangspunkt kun få et AMU-bevis, hvis du har bestået prøven. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at du kun kan få VEU-godtgørelse for de timer, hvor du har deltaget i kurset, og at prøven er en del af kurset.

Hvad hvis jeg er ordblind?

Hvis du er ordblind eller har svært ved at læse og skrive, skal de fortælle din underviser det ved kursets start.

Vi stiller relevante hjælpemidler til rådighed. På alle skolens Windows-computer ligger programmet CD-ORD og ”Adgang til alle”, som giver dig den læse- og skrivestøtte, som du har brug for. Du har også mulighed for at få læst prøven op og diktere dine svar.

Hvad gør jeg hvis jeg ikke består prøven?

Hvis du ikke består din AMU prøve, så har du mulighed for at komme til omprøve. Omprøven skal afholdes senest fire uger efter, at uddannelsen er afsluttet. Hør nærmere ved din underviser.

Hvordan klager jeg over et prøveresultat?

Hvis du vil klage over et prøveresultat skal du kontakte Leder af åbent læringscenter Marianne Bechmann. Hør nærmere ved din underviser.

Skolen skal modtage klagen senest 10 hverdage efter, at du har modtaget bedømmelsen af prøven.

Annullering af kurser

AMU afbestillingsreglerne for enkeltpersoner er

  • Ved udeblivelse fra AMU-kursus første dag skal der betales kr. 2.500,- pr. person, ved kurser på mindre end 37 timers varighed og kr. 3.500,- på kurser ved mere end 37 timer varighed.
  • Ved framelding senere end 1 uge før uddannelsens start skal der betales kr. 1.500,- pr. person, ved kurser på mindre end 37 timers varighed og kr. 2.500,- på kurser ved mere end 37 timer varighed.
  • Dokumenteres det, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald (sygdom eller session) opkræves udelukkende deltagerbetalingen (+ evt. materialer og forplejning). Se afsnittet ”deltagerbetaling”.
  • Erstattes en udeblevet eller frameldt deltager med en anden deltager, skal der ikke betales for udeblivelse eller framelding.
Kost og logi

Du er berettiget til kost og logi, hvis du er i AMU-målgruppen og har mere end 60 km. fra din bopæl og til Campus Vejle (120 km. tur/retur). Du kan få tilskud til kost og logi, mens du er på kursus. Du kan maksimalt få kr. 500,- pr. døgn.

Du sørger selv for at booke hotelovernatningen og skal også selv betale for denne. Mens du er på kurset, skal du udfylde en blanket, som skal afleveres til administrationen sammen med en kopi af din betalte regning. Vi sørger herefter for at udbetale kost og logi-refusionen.

Vær opmærksom på, at du maximalt kan modtage kr. 500,- pr. døgn. Dvs. at hvis dit hotelværelse koster kr. 750,- vil du kun kunne få de kr. 500 kr. dækket.

 

Evaluering

Her kan du se kursisternes tilfredshed med kurserne.

 2019     2020   2021

Se flere evalueringer af kurserne på www.viskvalitet.dk

Udbudspolitik

Campus Vejles udbudspolitik 2022

For erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

 

Formål

Formålet med denne politik er at orientere kunder og samarbejdspartnere om, hvilke overvejelser der ligger til grund for skolens udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE). Det overordnede formål med disse aktiviteter er at understøtte erhvervsudviklingen i området inden for skolens samlede kompetenceområde. Dette skal ske ved at imødekomme lokalområdets og regionens behov for kompetenceudvikling, såvel fagligt som personligt.

Det er Campus Vejles mål:

– At understøtte udviklingen af erhvervslivets kompetencer, såvel inden for det faglige som personlige område, herunder at være rådgivende med hensyn til valg af relevante uddannelsesaktiviteter.

– At medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer i erhvervslivet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt.

– At bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling, gennem at vedligeholde og udbygge deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov.

– At øge deltagernes muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som de personlige kompetencer gennem udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Region og geografisk dækningsområde

Skolen har forpligtet sig til et tæt samarbejde om at opfylde behovene for bl.a. erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i den region, som skolen samlet dækker.

Campus Vejle servicerer ledige og virksomheder indenfor nærregionen.

 Behovsredegørelse

Den primære afdækning af behovet for IT-kurser finder sted gennem direkte kontakt til områdets virksomheder og borgere, samt gennem kontakt til Jobcentre og a-kasser.

Skolen er repræsenteret i forskellige arbejdsmarkedspolitiske sammenhænge, samt indgår i de naturlige netværk i lokalområdet.

 Aktivitetsudvikling

Campus Vejle forventer en stigende efterspørgsel efter IT-kurser fra virksomheder og ledige pga Covid-19.

Udbud og prioritering

Campus Vejle har lånt godkendelser til at udbyde erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag) indenfor IT, som ligger i følgende fælles kompetencebeskrivelser (FKB):

– Administration

– Offentlig forvaltning og sagsbehandling

Med udgangspunkt i ovenstående behovsredegørelse, herunder erfaringer med efterspørgslen efter disse uddannelser og uddannelsesmål, vil vi tilrettelægge et IT udbud, som imødekommer behovene primært hos kortuddannede i dækningsområdet, dog således at også andre grupper kan deltage.

Skolens EVE-aktiviteter vil ligge inden for FKB-rammerne.

Markedsføring

Markedsføringen af udbuddet skal bidrage til at øge kendskabet til de uddannelsesaktiviteter, som skolen udbyder. Målgruppen for aktiviteterne vil primært være de kortuddannede.

Skolens udbud markedsføres på skolens hjemmeside, generelt i forskellige online medier og specielt i UG samt voksenuddannelse.dk. Herudover markedsføres IT kurserne direkte overfor jobcentre og a-kasser i området.

 Udlicitering og konkurrenceudsættelse

I 2022 vil der ikke være udliciteret AMU-aktiviteter på Campus Vejle.

Der vil kun være AMU IT-kurser i vores IT Flex center.

3/1 2022

Charlotte Witt, Uddannelseschef

Udbudte kurser

Hvis du ikke kan se oversigten på de kurser, vi udbyder, kan du følge dette link:

https://voksenuddannelse.dk/soeg/uddannelser/filtrering?searchString=631402h7073itf122

Udlagt undervisning

Har kan du se en oversigt over udlagt undervisning.

Aftale om udlagt undervisning

Kontakt, spørgsmål og individuel kursusplan

Henriette Steensgaard Hansen

Studiesekretær

IT-Flex
Boulevarden 48
7100 Vejle

Har du spørgsmål til kurserne, eller ønsker du mere information. Udfyld formularen, og vi kontakter dig inden for 48 timer på telefon eller mail. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe eller maile til os.