Studiestart & Introforløb

Studiestart & Introforløb

Studiestart og introforløb for HHX, HF, STX, EUD og EUX Business – samlet her.

Din begyndelse på ungdomsuddannelsen

Når du starter på en af vores ungdomsuddannelser – HHX, HF, STX, EUX Business eller EUD Business – gør vi meget ud af, at du får en tryg og god begyndelse på dit nye skoleliv. Studiestarten og introforløbene hjælper dig med at lære din klasse at kende, møde dine undervisere og få styr på alt det praktiske.

Alle uddannelser begynder med et introduktionsforløb, hvor du får indsigt i fagene, hverdagen på skolen og de mange muligheder, der følger med livet på Campus Vejle. Vi ved, hvor vigtigt det er at føle sig velkommen – derfor har vi fokus på fællesskab, tydelig kommunikation og støtte hele vejen.

Her på siden kan du se datoerne for studiestart og finde links til introforløbene, hvor du kan læse om program, praktiske informationer og hvad du kan forvente de første dage.

Vi glæder os til at tage imod dig og hjælpe dig godt i gang med en uddannelse, der åbner dørene til nye fællesskaber, faglig udvikling og spændende muligheder.

Studiestart

HHX

10.august 2026

HF

10. august 2026

STX

10. august 2026

EUX

10. august

EUD

10. august 2026

Introforløb

HHX – Studiestart og introforløb

Før studiestart

Du søger om optagelse på HHX gennem optagelse.dk senest 1. marts kl 12.00.

I starten af maj får du besked om optagelse og bliver inviteret til et eftermiddagsarrangement på Campus, hvor ud kan høre mere om de seks forskellige studieretninger.

Studiestart og introforløb

Den første dag på HHX er en intro-dag, hvor du møder din klasse og to kontaktlærere, der også skal undervise klassen i grundforløbet. Dagen har fokus på, at I lærer hinanden at kende, og du bliver vist rundt på skolen og introduceret til skolens IT-platforme. Fra den anden dag begynder grundforløbet, og du bliver introduceret til de første forskellige fag på HHX.

Efter et par uger i klassen vil der være planlagt en hyggelig ryste-sammen-dag, og i starten af september skal klassen i fællesska deltage i den efterhånden traditionsrige Sportsdag. Begge dele forklarer kontaktlærerne mere om til intro-dagen.

Du og dine forældre vil også blive inviteret til et opstartsforældremøde for klassen, hvor I kan høre mere om, hvad man kan forvente af de tre år på Campus Vejle HHX.

En gruppe HF-elever sidder samlet på trappen på Campus Vejle

HF & STX – Introforløb

Dag 1 – Velkommen og fællesskab

Der bliver plads til grin, nysgerrighed og samarbejde med aktiviteter som:

  • “Kender du typen?” – gæt dig frem til, hvad dine lærere laver i fritiden eller spiser til aftensmad.
  • Rundvisning på skolen, hvor du ser alt fra kantinen og biblioteket til lektiecaféen og de lokaler, du skal bruge i løbet af året.
  • “Hvem er hvem?”, hvor du interviewer en klassekammerat og uploader et billede og lidt info på klassens Padlet. På den måde lærer I hinanden hurtigt at kende.

Efter frokost med dine KK’er skal vi have det sjovt med:

  • Navnelege, der gør det nemmere at huske hinanden.
  • Klassedyst – pynt klassens dør!
    Hver klasse får en farve og skal sammen pynte døren kreativt. Til sidst mødes vi alle, hvor rektor byder velkommen, og vinderen af konkurrencen kåres.

Vi runder dagen af i klassen, hvor du får lidt praktisk info – og så er du klar til dag 2.

Dag 2 – Skolestart, samarbejde og hygge

Nu begynder du at finde dig til rette. Vi starter dagen med computerpraktik, hvor du lærer at bruge de vigtigste systemer på Campus Vejle:

  • Moodle – her finder du materiale fra dine lærere
  • LUDUS – her ser du dit skema, afleveringer og fravær og beskeder
  • My Education App – her har du dit studiekort og en samlet adgang til det hele

Efter pausen står den på fotoløb! Du og din gruppe får sjove opgaver, der sender jer rundt på skolen. I skal tage billeder med et kreativt twist – og uploade dem til klassens Padlet. Det handler både om at lære skolen at kende og have det sjovt sammen.

Efter frokost får I besøg af studievejlederne og nogle af jeres faglærere, der fortæller om uddannelsen og hjælper jer med at komme godt i gang.
Vi slutter introforløbet af med Jeopardy, hvor klasserne dyster mod hinanden i en quiz fyldt med grin, læring og lidt konkurrenceånd.

Til sidst evaluerer vi dagene – og du kan uploade dit yndlingsbillede fra introforløbet.

Introdagene hjælper dig godt i gang med

  • At finde dig til rette i klassen og på skolen
  • At få nye venner og lære hinanden at kende
  • At komme godt i gang med skolens digitale værktøjer
  • Og ikke mindst – at have det sjovt, mens du begynder et nyt kapitel

Introforløb EUX Business

Dag 1 – Velkommen og fællesskab

Du bliver budt velkommen, og sammen med din nye klasse går i hen til dit nye klasseværelse. Det er din kontaktlærer (KTL) der står for dagen og sammen laver i små øvelser, hvor du lærer dine nye klassekammerater bedre at kende.

Der er naturligvis også en rundvisning på skolen, hvor du ser alt fra kantinen og biblioteket til lektiecaféen og de lokaler, du skal bruge i løbet af året.

Du bliver også sat ind i vores IT-systemer:

  • Moodle – her finder du materiale fra dine lærere
  • LUDUS – her ser du dit skema, afleveringer og fravær og beskeder
  • My Education App – her har du dit studiekort og en samlet adgang til det hele
  • ibog.dk – Her finder du dine lærebøger

Dag 2 – Første rigtige skoledag

På dag to har du normalt skema, og du har de første moduler i dine nye spændende businessfag. Du møder dine nye lærere og får en introduktion til fagene.

Dag 3 – Klassekultur og byopgave

Den trejde dag styres igen af din KTL og klassen aftaler, i fællesskab, de regler der skal gælde for, at alle får en god tid på Campus Vejle.

Der brainstormes på udklædning til idrætsdagen og vi hygger os sammen.

Dagen afsluttes med en byopgave, hvor I skal ud over undersøge Vejles handels- og forretningsliv.

Dag 5 – Fredag med teambuilding og grill

Introugen rundes af med teambuilding  i klasserne og sammen alle EUX1’ere. Det bliver både sjovt og udfordrende med god plads til grin.

Vi slutter af med at tænde grillen, og vi griller pølser og drikker slushice, mens vi takker hinanden for en god opstart.

I ugen efter går det for alvor løs med nye fag og stærkt fokus på business.

Introforløb EUD Business

Indhold kommer