Det kan være et stort spørgsmål for dig, som er ung og skal til at træffe et stort valg i livet. Er det din interesse, som er din drivkraft for valg? Dine drømme for fremtiden? Din mavefornemmelse? Hvad dine forældre siger? Eller vil du bare følge efter dine venner?
Valget mellem uddannelser
Overvejer du også flere ungdomsuddannelser – HHX, STX, EUX eller? Så er du langt fra den eneste. Mange unge står netop nu i samme situation – med flere muligheder i tankerne og usikkerhed om, hvilken vej der er den rigtige.
Er du i tvivl, så læs med her og få gode råd til, hvordan du kan træffe det valg, der passer bedst til dig.
FAQ om ungdomsuddannelser
Her finder du svar på nogle af de mest stillede spørgsmål om ungdomsuddannelser og valg af uddannelse.
Gymnasium eller erhvervsuddannelse?
Overordnet kan ungdomsuddannelserne på Campus Vejle opdeles i tre veje, som du kan få et overblik over her
Gymnasiale uddannelser
Gymnasie- og erhvervsuddannelse
Bygger bro mellem gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse med både en studentereksamen og faglært uddannelse
Erhvervsuddannelse
Gymnasiale uddannelser
Gymnasium (HHX, HF, den 2-årige STX samt EUX Business )
Gymnasiale uddannelser er for dig, der ønsker en uddannelse med fokus på faglig viden og mulighed for at læse videre. På Campus Vejle kan du vælge mellem HHX, HF og den 2-årige STX. Fælles for uddannelserne er, at de forbereder dig til videregående uddannelser som universitetsuddannelser, erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser.
EUX Business adskiller sig fra de øvrige gymnasiale uddannelser, fordi den kombinerer gymnasiale fag med en erhvervsuddannelse. EUX er fagligt krævende og giver dig både en studentereksamen og en faglært uddannelse.
Vælg din egen faglige profil
En styrke ved de gymnasiale uddannelser er, at du kan sammensætte en faglig profil, der passer til dine interesser. På HHX, HF, den 2-årige STX og EUX Business kan du vælge studieretninger eller fagpakker, så du arbejder målrettet med fx økonomi, marketing, handel, sprog, samfundsfag eller naturvidenskab.
Muligheder efter en gymnasial uddannelse
Gymnasiale uddannelser er primært målrettet videre uddannelse. Samtidig kan nogle gymnasiale uddannelser også bruges som vej ind i erhvervslivet. Især HHX og EUX Business giver mulighed for at starte i elevstillinger inden for fx økonomi, handel, marketing, administration, og jobs knyttet til kontor- og detailbranchen.
HF og den 2-årige STX er primært rettet mod videregående uddannelser.
Følg interessen – vælg fag, der fanger dig
Fagene spiller sikkert en stor rolle, når du vælger uddannelse. Det er dig som hver dag skal læse og dygtiggøre dig fagligt, lave lektier og afleveringer. Når fagene er spændende og motiverer dig – ja så får du helt naturlig lyst til at fordybe dig fagligt. Omvendt er der fag som du ikke bryder dig om, har svært ved eller du ikke gider, er det bedst at navigere udenom dem. Så derfor, start med at reflektere over de fag, der fænger dig mest.
Erhvervsuddannelse
Hvis du foretrækker praktisk læring, ønsker at få færdigheder inden for et specifikt fagområde som handel eller butik og komme direkte ud på arbejdsmarkedet, kan en erhvervsuddannelse være det rigtige valg.
Du får hands-on erfaring og specialiserede færdigheder, der kan føre til spændende karrieremuligheder inden for handel og butik. Den hurtigste vej ud i erhvervslivet får du med en EUD Business.
Dit studieliv er vigtig
Brug god tid
Uanset om du vælger gymnasiet eller en erhvervsuddannelse, er det vigtigt at huske, at der ikke er et “rigtigt” eller “forkert” valg. Det handler om at finde den uddannelse, der passer bedst til dig og dine ambitioner. Så tag dig tid til at undersøge dine muligheder, og vælg med hjertet og fornuften.
Dit studieliv er vigtigt
Husk, at det er vigtigt at nyde din tid på ungdomsuddannelsen og ikke kun fokusere på at jagte den perfekte karakter. Studielivet handler om at skabe gode minder, have det sjovt, at trives og udvikle dig som person og opbygge relationer og venskaber, der kan vare livet ud. Så tag del i studielivet, vær åben for nye oplevelser og vær aktiv i fællesskabet på din uddannelse. Det vil give dig oplevelse, du aldrig vil glemme.
Sammenligning af de gymnasiale uddannelser
Få det store overblik her, hvor du kan se alle de fag du kan få på uddannelserne HHX, HF, STX (både på 2 og 3 år), HTX, og EUX Business.
Hvad kan du forvente af de forskellige uddannelser?
De forskellige ungdomsuddannelser er opbygget forskelligt og giver adgang til forskellige muligheder efter endt uddannelse.
Her kan du få et kort overblik over, hvad du kan forvente på HHX, HF, den 2-årige STX, EUX og EUD Business.
Hvis der er for mange valgmuligheder
Gør det svære valg lettere – trin for trin mod din uddannelse
Virker dit uddannelsesvalg som en ufremkommelig jungle af muligheder? Kan beslutningen virke overvældende. Det kan blive en forhindring i sig selv at vælge, fordi frygten for at træffe det forkerte valg lammer. Det er her, det er vigtigt at bryde processen ned.
- Start med at lave en liste over dine interesser, styrker og passioner og match dem med de forskellige ungdomsuddannelser.
- Dine hobbyer og interesser kan være nøglen til dit valg. Når du tænker på din fritid, hvilke aktiviteter er du da dybt engageret i? Det er ofte her, din ægte passioner kommer til udtryk. Disse interesser kan pege på en retning for din kommende uddannelse og karriere. For eksempel kan en fornøjelse for computerspil måske lede dig mod IT-uddannelser, mens interesse og kærlighed til naturen kan indikere en fremtid inden for biologi eller bæredygtighed.
- Søg information og vejledning – tal med dine venner og forældre. Få en uforpligtende samtale med en studievejleder. Denne samtale kan ofte prikke hul på bylden, hvor du med en god snak kommer hele vejen rundt om dine overvejelser.
- Tag en uddannelsestest online. Det kan måske pejle dig i en bestemt retning. Du kan tage testen ppå studentum.dk
Dit valg – lyt til din mavefornemmelse
Det er afgørende at mærke efter i maven, når du står over for valget af en ungdomsuddannelse. Din intuition er din indre stemme, der kan hjælpe dig med at navigere i de mange muligheder. Husk, det er din fremtid, din uddannelse og dit valg – ingen kender dig bedre end dig selv, så stol på dine egne fornemmelser.
Ikke farligt at vælge forkert
Skulle du komme til at fortryde dit valg af uddannelse kommer det ikke til at følge dig resten af din fremtid – heller ikke det sociale eller senere i arbejdslivet. Det pres skal du ikke putte i hovedet på dig selv, du kan nemlig nemt skifte uddannelse. På Campus Vejle kan vi tilbyde dig alle ungdomsuddannelser på nær den tekniske HTX. Det betyder, at du har mulighed for at vælge uddannelse, der passer til dine interesser og ambitioner og samtidig bevare dit studiemiljø og fællesskabet, med venner du allerede kender. Et skifte til en anden uddannelse kan du lave ved at kontakte studievejleder.
Få en god snak om mulighederne
Hos os kan du få en uforpligtende snak om dine mange muligheder. Vi hjælper dig med at kaste lys over de forskellige ungdomsuddannelser som HHX, STX, EUX, HF og EUD, og vi vil sammen prøve at finde frem til, hvad der kan tænde gnisten i dig. Vores mål er at give dig en god selvindsigt og få fokus på dine ønsker for fremtiden, så du kan træffe et velinformeret valg, der passer til netop dine drømme og ambitioner.
Få en tid hos studievejleder
Kontakt studievejledningen og aftal en tid. Vi glæder os til at kunne vejlede dig. Du kan møde os online, i telefonen, eller på Campus Vejle. Dine forældre er også meget velkomne.
I samtalen kommer vi rundt om
Dine ønsker til uddannelse
- Faglige interesser – hvilke fag fanger din nysgerrighed?
- Overvej uddannelsernes struktur og indhold – passer uddannelsen til dig?
Opfyldelse af adgangskrav
- Hvilke muligheder er der for dig – også hvis du ikke opfylder adgangskravene
- Optagelsesprøve og samtale
Hvad vil du bruge uddannelsen til?
- Overvej hvilke brancher du kunne tænke dig at arbejde inden for
- Kig på jobmuligheder.
Hvad drømmer du om?
- Kan du bruge dine hobbyer som et kompas?
- En uddannelse skal ikke kun matche dine nuværende interesser, men også støtte de fremtidsdrømme, du har.
Kontakt studievejleder
Vi hjælper dig meget gerne videre med dit valg af ungdomsuddannelse. Kontakt os og aftalt en tid, hvor vi kan mødes online, tale sammen i telefonen, eller vi kan sidde sammen i hyggelige omgivelser på Campus Vejle.
Uddannelsesguiden
Få overblikket over dine muligheder. På uddannelsesguiden.dk kan du læse om alle ungdomsuddannelser og blive klogere på, hvad der passer bedst til dig