Forside HHX HHX studieretninger PIU – Internationalt udlandsophold

Bliv klædt godt på til både det danske og det globale arbejdsmarked

PIU betyder praktik i udlandet og er et tilbud til dig, der har lyst til at bo og arbejde i et andet land efter studentereksamen. Som PIU-praktikant tilegner du dig sproglige og internationale kompetencer, som er meget efterspurgte i erhvervslivet og derudover er det personligt udviklende at skulle klare sig i en ny og anderledes kultur.

Løn under praktik
Du kan komme i praktik indenfor kontor og detail, og PIU-opholdet er sidestillet med en dansk læreplads med kontrakt, elevløn og skoleophold. Der er primært tale om online-skoleophold.

Praktik i 1-2 år
Campus Vejle er medlem af PIU-sekretariatet, der formidler 1 eller 2-årige praktikpladser i Tyskland og Storbritannien. Du kan dog godt komme på PIU-ophold af kortere varighed på minimum 3 måneder, hvis du selv finder en udenlandsk praktikplads. Vi har endvidere en direkte kontakt til et hotel i Sydfrankrig, hvor man kan søge om en PIU-plads af 3-6 måneders varighed.

Tilskud
Der er et deltagergebyr på p.t. 1.500-3.000 kr. Derudover yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forskellige tilskud til PIU-praktikanterne. Der er f.eks. tilskud til rejseudgifter i forbindelse med ansættelsesrejsen og husleje.

PIU praktik i München – Se Katrines oplevelser

Frederikkes oplevelser som PIU-elev i Frankrig

Praktik i Provence på Côte d’Azur

"Jeg fyldes med en million sanserige indtryk, når jeg tænker tilbage på de lysende solskinsfyldte dage på mit halve års praktikophold i Sydfrankrig. Inden jeg drog afsted, var udsigten til at arbejde i et fremmed land og at bruge et sprog, der ikke var mit modersmål, skræmmende, men i dag er det en oplevelse, jeg aldrig ville have været foruden...... "

Frederikke Joy Klindt-Larsen
Læs mere

Vil du læse mere om PIU?

Her finder du mere information om PIU:

PIU sekretariat

Brochure om PIU

Eller du kan kontakte Hanna Meldgaard som er koordinator for PIU på Campus Vejle.

Kontakt

Hanne Meldgaard

Underviser HHX og International Koordinator