Forside HF HF Politi- og politikadetklasse

HF Politi- og Politikadetklasse

HF Politi- og Politikadetklassen er en 2-årig gymnasial uddannelse for dig, som drømmer om en karriere inden for politiet. Her bliver du forberedt til optagelsesprøverne på politiskolen. Du får styr på grammatikken, dine samarbejdsevner og din fysik, inden du søger ind til Politiskolen.

Kontakt studievejleder

For dig der overvejer en karriere i uniform

"Med et job i politiet møder du en masse mennesker fra forskellige miljøer. Du får en varieret hverdag, som ikke er stillesiddende."

Fysisk og mental forberedelse

Du kommer i en klasse, hvor målsætningen er at forberede dig på bedste vis til optagelsesprøverne på Politiskolen.

Udover de obligatoriske HF-fag, får du undervisning i 3 fagområder, som indgår i optagelsesprøverne:

  • Idræt og fysisk træning
  • Styr på det danske skriftsprog og styrkelse af dine skrivefærdigheder
  • Personlig udvikling og samarbejde.

Besøg på Politiskolen
Du får en forsmag på livet som politibetjent med besøg på Politiskolen i Vejle, hvor du får indblik i politiets arbejdsdag. Desuden er der forskellige praktikmuligheder hos Politiet. Du kommer også til at deltage som figurant i øvelser, der afholdes af Politiskolen.

Dine fordele

Når du læser HF Politi- og Politikadetklassen øger du dine muligheder for at komme igennem nåleøjet til optagelsesprøven med disse fordele:  

  • Målrettet uddannelse for dig som vil ind på politiskolen
  • En speciel klassekultur hvor man er der for at hjælpe hinanden
  • Et miljø blandt andre kursister som vil det samme som dig
  • Mulighed for ekstra fysisk træning tirsdag og torsdag morgen sammen med elever på Sportscollege.
  • Adgang til fitnesslokale på Campus Vejle
  • Udvikling af dine kommunikations- og samarbejdsevner
  • Indsigt i politiarbejde med besøg på politiskolen i Vejle og deltagelse som figurant i øvelser, som afholdes af Politiskolen.
  • Forskellige praktikmuligheder hos Politiet.
  • Fokus på at du kan bestå optagelsesprøven. Det gælder både din fysiske form, dine personlige kompetencer og skriftlige kompetencer. 
  • Du får en afklaring. Vil du være betjent, så ved du, hvad der skal til. 

Fysisk træning

Din fysik er vigtig
For at du kan blive politibetjent, skal du være i rigtig god fysisk form. Vi tester dig løbende under uddannelsen. Det er din garanti for, at du bygger din fysiske form op. Derudover vejleder vi dig i, hvordan du bedst træner, så du undgår skader. Både nu og også i din fremtidige karriere. 

Skriftlige evner

Du løfter dine danskkundskaber

Du får en grundig læring om skriveteknik; hvad er korrekt dansk? Og hvor skal kommaerne sættes? Derudover bliver du trænet i grammatik, og du lærer at skrive den motiverede ansøgning. Gennem din skrivetræning opbygger du dine sproglige og grammatiske færdigheder, som du skal bruge til den skriftlige optagelsesprøve. 

Samarbejde og kommunikation

Dine vigtigste redskaber

Du lærer, hvordan du formidler et enkelt og klart budskab i din kommunikation.  Det gælder både mundtligt og skriftligt. Derudover får du praktisk træning i, hvordan du styrker dine samarbejdsevner, da du som politibetjent indgår i et makkersamarbejde. Tillid, handlekraft og det at kunne stole på dig, er vigtige egenskaber, du lærer om i undervisningen, både teoretisk og praktisk.

Optagelseskrav på HF Politi- og Politikadetklasse

Du skal have bestået 9. eller 10. klasse. Derudover kan det være en fordel, at du har fået noget livserfaring, inden du søger ind på HF Politi- og Politikadetklassen. Du kan søge helt frem til studiestart i begyndelsen af august 2022. 

Tag en snak med studievejleder, hvis du er i tvivl om du opfylder kravene. 

Optagelse
Du skal udfylde ansøgningen til Politi- og Politikadetklassen digitalt på hjemmesiden www.optagelse.dk. Her klikker du på det grønne link, hvor der står – Søg ungdomsuddannelse eller 10. klasse. 

Adgangskrav til politikadetuddannelsen

Uddannelse til Politikadet varer 6 måneder og foregår på Politiskolen. Følgende optagelseskrav er gældende.

  • Du skal være 18 år for at starte på uddannelsen til politikadet.
  • Dansk statsborger, eller du skal have søgt om det
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes
  • Have et godt helbred
  • Kørekort til bil
  • Være ustraffet
  • Fysisk og psykisk robust
  • Være ansvarsbevidst, kunne tænke i helheder og evner at samarbejde og kommunikere med alle typer af mennesker

Intet aldersloft
Der er ingen begrænsning for, hvor gammel du højst må være, når du søger en politiuddannelse.

Adgangskrav til politiuddannelsen

Uddannelse til Politibetjent  varer 2 år og foregår på Politiskolen. Følgende optagelseskrav er gældende.

  • Du skal være fyldt 21 år ved studiestart, men du kan både søge og gennemgå optagelsesprøverne, når du er 20 år.
  • Have en gymnasial uddannelse eller lignende
  • Du skal kunne sikkerhedsgodkendes
  • Dansk statsborger, eller du skal have søgt om det
  • Have et godt helbred
  • Kørekort til bil
  • Være ustraffet
  • Fysisk og psykisk robust
  • Være ansvarsbevidst, kunne tænke i helheder og evner at samarbejde og kommunikere med alle typer af mennesker

Intet aldersloft
Der er ingen begrænsning for, hvor gammel du højst må være, når du søger en politiuddannelse.

Dine fag på HF Politi- og Politikadetklassen

Uddannelsen består af nedenstående fag. Fagene er fordelt over 4 semestre. Nogle fag har du på alle 4 semestre, andre afslutter du på 2. semester. Et semester varer et halvt år. Du kan se hele oversigten over dine fag her.

Semester
Fag1234
Dansk A og rapportskrivningxxxx
Engelsk Bxxxx
Matematik Cxx  
Idræt C med morgentræningxx  
Idræt B med morgentræning  xx
Historie Bxxx 
Samfundsfag C xx 
Religion C xx 
Geografi Cxx  
Kemi Cxx  
Biologi Cxx  
Psykologi C  xx
Samarbejde og kommunikation   x

Brug for en studiebolig?

Du vil ikke mangle tag over hovedet, hvis du vælger at flytte til Vejle. Campus Vejle samarbejder med flere af byens store boligforeninger. Vi hjælper dig med at finde en studiebolig, hvis du kommer langvejs fra.

Som hovedregel ligger studieboligerne centralt i Vejle og heller ikke langt fra Campus Vejle.    

Du kan læse videre i Vejle

Når du er færdig med din HF uddannelse i Politi- og Politikadetklassen, er du klar til at søge ind på Politiskolen. Bor du i Vejle eller omegn, er du så heldig stillet, at du ikke behøver at flytte, da Politiet har fået et helt nyt uddannelsescenter med topmoderne faciliteter i Vejle.

Læs mere om politiskolen her.

Se mere i videoen om politiskolen i Vejle.

Fakta om HF Politi- og Politikadetklassen

Studiestart
August 2022

Varighed
2 år

SU
Uddannelsen er SU-berettiget, hvis du er over 18 år. Læs mere på SU.dk

Spørgsmål til studievejleder

Udfyld formularen med dit navn, telefonnummer m.m. og vi kontakter dig så hurtigt som muligt.

Din studievejleder

Morten Sloth Nørgaard

Studievejleder

Book studievejleder

Vil du gerne vide mere om den 2-årige HF Politi- og Politikadetklasse? Book en tid hos Morten her.

Book studievejleder

Søg om optagelse

Du søger ind på HF Politi- og Politikadetklassen via hjemmesiden

www.optagelse.dk

Du kan søge om optagelse frem til studiestart i begyndelsen af august 2022.

Har du brug for hjælp til ansøgningen kan du kontakte studievejleder, eller du læse mere her.

Sådan udfylder du ansøgningen