Forside HF HF 3-årig – til dig der har brug for ekstra støtte

HF 3-årig

Til dig, der har brug for ekstra tid, ro og støtte 

Ønsker du en HF-uddannelse, hvor hverdagen er overskuelig og der er plads til at være dig? Du har særlige forudsætninger, som gør, at du har brug for mere tid til lektier i hverdagen. Har du brug for struktur og faste rammer – så vil den 3-årige HF på Campus Vejle måske være noget for dig

Kontakt studievejleder

Læs om:

Hverdagen på HF 3-årig

Du vil være i en klasse med max 22 andre elever, I får jeres eget stamlokale til undervisning samt et ekstra arbejdslokale. Du får mulighed for individuel SPS (specialpædagogisk støtte), der sikrer planlægning af dine afleveringer og afholder elevsamtaler med fokus på din fortsatte trivsel og motivation. Du får en fast klassekoordinator, studievejleder og mentor som arbejder tæt sammen om at skabe et stærkt klassefællesskab og en overskuelig og forudsigelig hverdag.

Hvis du er ordblind
Er du ordblind, har vi en 3-årig HF særligt for ordblinde, hvor du går i en klasse kun for ordblinde. 

Læs om HF ordblind

Dine fordele

  • En fuld HF-eksamen som giver adgang til videregående uddannelser
  • Fast klasser med faste undervisere
  • Ekstra tid til lektier og færre lektioner pr. uge
  • Særlige støttemuligheder og kontaktpersoner som kan hjælpe med råd og vejledning gennem hele uddannelsen
  • Et trygt fagligt og socialt fællesskab med andre unge
  • Et stærkt sammenhold med plads til forskellighed, forskelle i fx baggrund og alder

Optagelseskrav

For at kunne starte på HF 3-årige skal du være opmærksom på at opfylde et par krav.

Direkte fra grundskolen
Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du være vurderet uddannelsesparat og have mindst 4,0 i gennemsnit i dine afsluttende standpunktskarakterer. Ansøgningsfristen er 1. marts 2023. Hvis du opfylder de formelle adgangskrav, bliver du inviteret til optagelsessamtale med en studievejleder.

Ikke direkte fra grundskolen
Kommer du ikke direkte fra grundskolen, foretager vi en standardiseret vurdering af dine faglige, sociale og personlige forudsætninger ved en optagelsessamtale.

Lægefaglig dokumentation
Fælles for alle ansøgere, er, at du skal søge via optagelse.dk og skrive, at du ønsker optagelse på HF 3-årige. Her skal du også vedhæfte lægefaglig dokumentation for din diagnose eller anden lægelig udtalelse.

Er du i tvivl om du opfylder betingelserne for optag, er du velkommen til at kontakte studievejledningen.

Fakta om HF 3-årig

Studiestart
August 2023

Varighed
3 år

Klassekvotient
23 elever

Adgangskrav
Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen fra 9. eller 10. klasse med mindst 4,0 i gennemsnit og være vurderet uddannelsesparat til HF. Derudover skal du kunne fremvise lægefaglig dokumentation.

SU
Uddannelsen er SU-berettiget, hvis du er over 18 år. Læs mere på SU.dk

Spørgsmål til studievejleder

Udfyld formularen med dit navn, telefonnummer m.m. og vi kontakter dig så hurtigt som muligt.

Studievejleder

Mira Louise Lemhøfer

Studievejleder

Book studievejleder

Vil du gerne vide mere om HF 3-årig? Book en tid hos Mira her.

Book studievejleder

Søg om optagelse

Du søger ind på HF 3-årig via hjemmesiden

www.optagelse.dk

Du kan søge om optagelse frem til studiestart i begyndelsen af august 2023. Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse er ansøgningsfristen 13. marts 2023.

Har du brug for hjælp til ansøgning, kan du kontakte studievejleder, eller du kan læse mere her.

Sådan udfylder du ansøgningen