Hjem HF og HF-flex HF fjernundervisning

HF fjernunder­visning

Fjernundervisning på HF er din fleksible vej til en gymnasial uddannelse, hvor du læser hjemmefra når det passer ind i din hverdag. Fjernundervisning på HF er til dig som mangler nogle HF enkeltfag for at kunne læse videre. Vi har fag på alle niveauer fra C til A niveau.

Tilmelding

Hvordan foregår fjern­undervisning?

Du arbejder i vores online læringsplatform, hvor du har adgang til alt dit undervisningsmateriale. Det er også her du finder din arbejdsplan, praktiske informationer til dit fag, nyheder og meget mere. Du afleverer dine opgaver elektronisk og får opgaven kommenteret elektronisk. Har du spørgsmål til faget kan du nemt komme i kontakt med din underviser via mail.

Vi tilbyder dig lektiecafé hver mandag og onsdag fra kl. 14-17 på Campus Vejle. Her kan du få hjælp til dine opgaver og pensum.

Du har også mulighed for at møde din lærer på Campus Vejle. Nogle har faste mødetider, andre efter individuelt behov.

Dine fordele med flex­undervisning

Prioriterer du dit fuldtidsjob, har du barn eller børn du skal passe eller måske er du professionel sportsudøver. Med HF-flex kan du selv planlægge og indpasse læsningen, når du har tid og få din drøm om uddannelse opfyldt.

Dit vigtigste arbejdsredskab er en god computer samt internetforbindelse. Al undervisning foregår via din computer. Et krav er også, at du er fortrolig med din computer og har lyst til at arbejde med diverse elektroniske kommunikationsformer.

Flexundervisning stiller store krav til, at du arbejder selvstændig, samt at du følger den planlagte arbejdsplan. Det er vigtigt at du afleverer dine opgaver til tiden og du dermed viser at du er studieaktiv.

Krav til dig når du læser online

Som online studerende forventer vi, at du er studieaktiv under hele dit uddannelsesforløb. Det betyder at der hviler et ansvar på dig og at du sørger for:

  • Computer og internetforbindelse er dine vigtigste arbejdsredskaber når du læse online. Det er dit ansvar at de fungerer under hele forløbet, når du læser online. Vi anbefaler computer med webkamera og mikrofon.
  • Du skal være rutineret bruger af både computer og internet.
  • Du skal have installeret et tekstbehandlingsprogram på din computer. Som kursist på Campus Vejle får du gratis adgang til Office365 mens du er studerende. Installationen klarer du selv. Skulle det drille, kan du få hjælp hos IT-support på Campus Vejle.
  • Der vil forekomme mundtlige afleveringer, som du skal aflevere via din computer. 
  • Du aflevere dine opgaver og følger din arbejdsplan for hvert fag
  • Deltager i de obligatoriske laboratorieweekender og går op til den afsluttende eksamen.

Dine fremtidsmuligheder med HF enkeltfag

Der kan være mange årsager til, at du vælger at læse HF enkeltfag som fjernundervisning. Du har fundet din drømmeuddannelsen, men mangler et eller flere fag for at kunne søge ind. Eller du ønsker at forbedre dine kvalifikationer i bestemte fag, eller bare få mere viden om et eller flere fag.

Det er muligt at kombinere fag med fjernundervisning og fag med fysisk fremmøde. 

Kontakt studievejledningen og hør om alle dine muligheder.

Med en HF uddannelse giver det dig adgang til 66 videregående uddannelser. Du kan vælge mellem mange brancher som f.eks. naturvidenskab og miljø, forsvar og politi, sundhed og pleje eller pædagogik og psykologi – valget er dit. 

Se dine fremtidsmuligheder på adgangskortet og få ideer til dit uddannelsesvalg og drømmejob.

Se adgangskortet her

SU

Søg om SU

Når du har modtaget bekræftelse på, at du er optaget på HF flexundervisning, kan du søge om SU. Dog tidligst en måned før du starter på din uddannelse.

SU kan søges af alle uddannelsessøgende, der er fyldt 18 år. Dog ikke dig, som har en fuld gymnasial uddannelse – enten hf, htx, hhx, stx. Støtten ydes i form af stipendium. Derudover kan du optage et studielån. Du søger om SU på minSU via linket www.su.dk

Stipendium er en ydelse, der ikke skal betales tilbage. For alle ansøgere over 20 år er stipendiet ikke afhængig af forældrenes indkomst. For 18- og 19-årige er stipendiet afhængig af forældrenes indkomst.

Ved tildeling af SU er det en betingelse, at du uanset niveau læser mindst 23 ugentlige timer og er studieaktiv. Særlige regler gælder for kursister med børn under 7 år.

 

Spørgsmål til SU

Har du spørgsmål til SU kan du ringe til Campus Vejle på tlf. 72 16 26 16. Der er SU vejledning med personlig fremmøde hver tirsdag og torsdag fra kl. 9.30-11.30. Medbring din egen computer og husk dit NemID.

Du kan læse mere om dine SU muligheder, optagelse af SU-lån og hvor mange penge du må tjene ved siden af din SU og meget mere på SU’s hjemmeside her.

Læs mere om SU

1

Har du brug for vejledning?

Vores studievejledere er altid klar til at give dig gode råd og vejledning til dit uddannelsesvalg. VI hjælper dig med tilmelding og alt det andet. Book en tid online her.

Kontakt studievejledningen

Fakta om HF flexundervisning

Studiestart
Fleksibelt. Du kan starte hver måned.

Varighed
1/2 – 1 år.

Eksamen
Sommereksamen for alle hold. Vintereksamen også for alle hold. Dog ikke kemi, biologi og geografi. 

SU
HF-enkeltfag som flexsundervisning kan være SU-berettiget. Kontakt vores studievejledere og hør mere eller læs mere på www.su.dk