Forside EUX Business Hvad er EUX Business International praktik EUX

International praktik i Dublin

International praktik er en del af din uddannelse på EUX Business. Kom med på 3 ugers praktikophold i Dublin, hvor du er i praktik i en irsk virksomhed inden for butik, handel eller kontor. 

International praktik på studiekompetenceåret

Hvert år tilbyder vi elever på studiekompetenceåret muligheden for at komme i tre ugers praktik i forskellige virksomheder i Dublin, Irland. Det er en unik mulighed for at kombinere faglig udvikling med personlig vækst, mens du bor og arbejder i en ny og spændende kultur. Under praktikopholdet får du ikke kun indsigt i, hvordan det er at være en del af en international arbejdsplads, du får også mulighed for at styrke dine sproglige og sociale kompetencer, lære at navigere i nye omgivelser og blive mere selvstændig i din måde at løse opgaver på.
 
Du vil arbejde i en virksomhed inden for fx handel, butik eller kontor og få konkrete opgaver, der matcher dine evner og interesser. Det giver dig værdifuld arbejdserfaring og et førstehåndsindblik i, hvordan hverdagen ser ud på en udenlandsk arbejdsplads. Samtidig oplever du en ny kultur tæt på, ikke som turist, men som en del af det lokale liv.
 
Et praktikophold i Dublin er derfor meget mere end en rejse. Det er en mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, få afprøvet dine evner i praksis og få en bedre forståelse for, hvad det vil sige at være voksen og have ansvar. Erfaringen ruster dig til fremtidige uddannelsesvalg og kan styrke din selvtillid og afklarethed i forhold til livet efter EUX.

Hvorfor vælge et praktikophold i udlandet?

  • Du får en masse gode oplevelser
  • Du bliver selvstændig og får mod på at opleve noget grænseoverskridende
  • Du får international kompetence
  • Opholdet tæller positivt, når du søger en elevplads
  • Du får et ”Europass” – et internationalt bevis på, at du har gennemført et praktikophold i udlandet.
  • Du får mulighed for at søge en elevplads i udlandet gennem PIU ordningen (praktik i udlandet). Skolen er behjælpelig med dette.

Praktisk om opholdet

  • Omkostningerne er små, da opholdet finansieres af EU-midler Erasmus+.
  • Du skal kun betale for mad og lommepenge samt betale et deltagergebyr på 1500 kr. for at deltage i projektet.
  • Du vil blive ledsaget til praktikstedet og den praktikansvarlige lærer vil være til stede i den første uge for at hjælpe dig til rette.
  • Inden praktikkens start kommer du til at modtage forberedende undervisning

Kontakt

Er du interesseret i at deltage i international praktik kan du kontakte Kirsten Frits Kjeldgaard.

Her kan du også høre mere om skolens konkrete erfaringer fra praktikophold og få svar på de spørgsmål som du måtte sidde med.

Kirsten Frits Kjeldgaard

Koordinator for international praktik