Hjem EUX Business EUX Business direkte fra 9. eller 10 klasse

EUX Business
Direkte fra 9. eller 10. klasse

Dit uddannelsesforløb

Når du kommer direkte fra folkeskolen starter du på Grundforløb 1 som varer et 1/2 år. Derefter fortsætter du på Grundforløb 2, hvor du vælger mellem 4 forskellige fagretninger.

Du kan se hele dit uddannelsesforløb til din EUX studentereksamen her:

Direkte fra 9. eller 10. klasse

Du står her og har afsluttet folkeskolen inden for de seneste 26 måneder.

Grundforløb 1

1/2 år

Grundforløb 2

Her vælger du fagretning

1/2 år

Studiekompe­tenceår

1 år

Elevplads

2 år

Læse videre

på kort- eller mellemlang videregående uddannelse. Giver ikke adgang til universitet eller handelshøjskole.

Karriere i erhvervslivet

eller du kan vælge at læse videre efter 4 års samlet EUX uddannelse på Universiteter eller handelshøjskoler.

Efter 4 år er du EUX student og du vælger selv hvilken vej du vil gå med din EUX Business uddannelse. Du kan fortætte karrieren i erhvervslivet eller læse på videregående uddannelse.

Du kan vælge mellem 4 fagretninger

Efter dit første 1/2 år skal du på Grundforløb 2 vælge din studieretning. Du kan uddanne dig indenfor følgende retninger:

  • Kontor er for dig, som gerne vil arbejde med administration, økonomi og revision
  • Detail er for dig, som som gerne vil arbejde i detailbranchen. Det kan f.eks. være som ekspedient inden for områder som tøj mode, sportsudstyr, elektronik, kosmetik og meget andet.
  • Handel er for dig, som er interesseret i business to business mellem virksomheder og som ønsker at arbejde med området som f.eks. indkøb, salg, logistik m.m.
  • Event er for dig, som er kreativ og har talent for idéudvikling og har det store overblik og kan organisere og bruge dit talent hos f.eks. messecentre, shoppingcentre, kommuner eller i større virksomheder.

Dine fag på EUX Business

Grundforløb 1
Dansk C
Engelsk C
Samfundsfag C
Erhvervsfag
Grundforløb 2
Afsætning C
IT C
Virksomhedsøkonomi C
Matematik C
Organisation C
Studiekompetence år
Dansk A
Afsætning B
Virksomhedsøkonomi B
IT B
Engelsk B
Kulturforståelse C
Innovation C
Tysk C
Erhvervsjura C

Projektorienteret arbejdsform

Under hele uddannelsen arbejder du med businesscase fra det lokale erhvervsliv. 

Første år på EUX uddannelsen arbejder du med 6 forskellige businesscases og på 2. år arbejder du med 3 store businesscases.

Læs mere om businesscases 

Jeg vil gerne hurtigt ud i erhvervslivet

"Da jeg skulle videre fra folkeskolen og ind på en ungdomsuddannelse, valgte jeg EUX Business, fordi jeg gerne ville hurtigt ud i erhvervslivet. For mig var det vigtigt, at der var to års elevtid indbygget i uddannelsen, så jeg kunne komme hurtigt ud og arbejde. Den virkelighedsnære arbejdsform var tiltalende i forhold til at få noget direkte brugbart med fra skolen ud på arbejdsmarkedet. Selvom det var lidt hårdt i starten at omstille sig fra folkeskolen til et liv på ungdomsuddannelse, hvor man selv har ansvaret for egen indsats på uddannelsen - men det er fedt - at man bestemmer mange ting selv. Miljøet på skolen er dejligt med en masse af flinke mennesker, og der er spændende opgaver at tage fat i på uddannelsen. Det fedeste ved at gå på EUX business er de frie projekter, hvor man selv har meget indflydelse på indholdet og de sociale arrangementer, hvor man mødes med vennerne. Når jeg er færdig med EUX Business, vil jeg læse til biløkonom og arbejde med finansiering og salg af biler. På sigt drømmer jeg om at starte egen handelsvirksomhed."

Frederik Ottesen Westmark 17 år

Søg om optagelse

Vil du på EUX Business? Så søg om optagelse på optagelse.dk inden 1. marts.

Du kan kontakte studievejledningen for at høre mere.

Kontakt studievejledning