Forside EUD praktik

Office manager
En fremtid på kontor

Få et unikt indblik i at arbejde på kontor hos Naturstyrelsen med bæredygtighed og biodiversitet eller hos Siemens Gemesa og få en andel i den grønne omstilling.

Tilmelding

Hvis universitetet ikke er dig

Du har nu i mange år læst, skrevet opgaver og lavet afleveringsopgaver og været under et pres. Måske du har brug for en pause og en anden retning i livet? 

Når du er færdig med din studentereksamen, åbner der en verden af muligheder for dig. Muligheder med spændende jobs og karrirereveje, som måske kunne være på et kontor. En uddannelse inden for kontor er meget praktisk og i mindre grad teoretisk og bogligt tungt som lange videregående uddannelser ofte er. Så hvis du kan mærke en snigende boglig burnout, er det kontorvejen du bør overveje.

Dit praktiktilbud 25. til 27. oktober

Bliv kontorelev for en dag

Få indsigt i dagligdagen som kontorelev i Naturstyrelsen eller hos Siemens Gemesa. På din praktikdag kommer du rundt i en af de 2 virksomheder og får indblik i de meget alsidige kontoropgaver som både Naturstyrelsen og Siemens Gemesa løser. En kontoruddannelse er både spændende og alsidig uddannelse inden for en lang række administrative funktioner. 

I praktikforløbet vil du også opleve, hvordan der undervises på Campus Vejle. Derudover fortæller vi dig om dine muligheder for en erhvervsuddannelse og om job og karriere inden for kontorområdet. Du vil møde nuværende elever der fortæller om deres arbejde og deres valg af læreplads.

Programmet:

Onsdag d. 25/10: Faglig undervisning på Campus Vejle

Torsdag d. 26/10: Praktik hos enten Naturstyrelsen eller Siemens Gemesa

Fredag d. 27/10: Karrierelæring på Campus Vejle

Vejledningssamtaler

Er du nysgerrig på om kontoruddannelsen er noget for dig tilbyder vi som afslutning på forløbet individuelle vejledningssamtaler om dine fremtidsmuligheder for en erhvervsuddannelse.

Naturstyrelsen

En dag i naturens rige

Naturen er under pres. Dyr fugle, fisk og insekter mister i større og større omfang deres naturlige levesteder i Danmark. 

Vælg en praktikdag på kontoret hos Naturstyrelsen i Randbøl, som er hovedkontor og arbejdsplads for ca. 130 medarbejdere. Få et indblik i deres arbejde med bl.a. at genoprette den danske natur, naturprojekter og naturoplevelser. 

Læs om naturstyrelsen

Siemens Gemesa

Få medvind på kontoret

En af Danmarks veje i den grønne omstilling er en femdobling af produktionen af vindenergi til havs over de næste 8 år. Denne store udbygning kræver et enormt arbejde både til havs, på land og på kontoret. 

Væg en dag på kontoret hos Siemens Gemesa i Vejle. Siemens Gemesa er verdens 2. største producent af vindmøller og bliv overrasket over de mange forskellige arbejdsopgaver der bliver udført i et international miljø, hvor koncernsproget er engelsk.

Læs om Siemens Gemesa

Vejen til et job på kontor

Når du er student er vejen til et job på kontor kort. Du har allerde en god viden med dig fra din tid på gymnasiet. En viden som er eftertragtet af mange virksomheder. 

EUD Student
Med et kort men intensivt forløb på 5 uger, bliver du hurtigt klar til at søge en læreplads. Dette forløb hedder EUD Student, hvor du kombinerer dine boglige færdigheder med nye faglige business kompetencer. EUD Student har opstart i november og maj måned.

Læs mere om EUD student

Mesterlære
Du kan også starte direkte i lære. Forudsætningen er, at du selv finder en læreplads og sammen med din arbejdsgiver og Campus Vejle bygger vi dine skoleophold ind i din uddannelsesaftale. Du får dermed arbejdsuger som både består af oplæring i virksomheden og korte skoleophold af en til to dages varighed. En af fordelene med en mesterlære er, at du får løn under hele perioden – også når du er på skole.

Læs mere om mesterlære

Lærepladsvejledning
Får du brug for gode råd og vejledning i forbindelse med lærepladssøgning, er lærepladskonsulent Thomas Nordestgaard Enevoldsen og Bjørn Stubager Hessellund klar til at hjælpe dig. 

Læs mere om lærepladsvejledning

Tilmelding

Vil du gerne på 3 dages praktik på kontor, tilmelder du dig via Studievalg Danmark. Når du tilmelder dig skal du samtidig vælge om du vil i praktik hos Naturstyrelsen eller hos Siemens Gemesa.