Forside EUD Business Lærepladsvejledning

Vejledning til at søge læreplads

Har du behov for vejledning til at søge læreplads, er lærepladskonsulent Stine Palmelund Klejstrup klar til at hjælpe på lærepladskontoret på Campus Vejle.

Aktiviteterne omhandler hele processen fra jobopslag, eller den uopfordrede ansøgning samt til den afgørende jobsamtale.

I løbet af grundforløb 1 og 2 vil du igennem projektforløb og/eller kollektiv vejledning få viden om de aktiviteter, du kan foretage dig, for at få en læreplads og senere et job.

Dit ansvar
At finde en praktikplads til at færdiggøre din uddannelse, er først og fremmest dit eget ansvar. Vi har forsøgt at samle alle relevante oplysninger om søgning af praktikplads, så du let får et overblik over, hvilke sider du SKAL bruge, og hvilke sider du KAN bruge i din søgning efter praktikpladsen.

Få tips til, hvordan du søger lærepladser
Du kan læse mere om og få tips til, hvordan du søger lærepladser her i denne brochure ‘Praktikpladssøgning på Campus Vejle’. Her står også mere om, hvor du kan finde ledige praktikpladser, og idéer til, hvor du kan finde mere info om, hvordan du skriver en god ansøgning og et fyldestgørende CV.

Tips til lærepladssøgning

Følg Campus Vejle Praktikservice på facebook
Facebooksiden Campus Vejle Praktikservice vil du løbende kunne se relevante stillingsopslag, tips og tricks til praktikpladssøgning, info om workshops, jobdating og meget andet.

Uddannelse i praktikcenter
Der er uddannelsesgaranti inden for de merkantile erhvervsuddannelser, hvilket betyder, at hvis du ikke selv har fundet en praktikplads, når du er færdig med grundforløbet, er du sikret en plads i et praktikcenter, så du kan færdiggøre din uddannelse på den måde. Du kan ikke være sikker på, at netop det speciale eller brancheretning, som du ønsker, udbydes i praktikcenter, men overordnet set får du en uddannelse.

 

 

Stine Palmelund Klejstrup

Lærepladskonsulent