Her finder du alt det, du har brug for som EUX-elev på Campus Vejle – fra ferieplaner, virksomhedsprojekter, lærepladsvejledning, karrierelæring, årshjul og meget mere. Vi samler de vigtigste oplysninger, så du hurtigt kan finde det, du søger.
/
Gå til:
Timer og pauser
| Modul | Tid | Pause efter modul | Varighed af pause |
|---|---|---|---|
|
1. modul |
08.05-09.35 |
09.35-09.50 |
15 min |
|
2. modul |
09.50-11.20 |
11.20-11.50 (frokostpause) |
30 min |
|
3.modul |
11.50-13.20 |
13.20-13.30 |
10 min |
|
4. modul |
13.30-15.00 |
Fri |
Fri |
Ferieplan 2025/26
| Ferie | Dato |
|---|---|
| Skolestart | 11. august 2025 |
| Efterårsferie | 11.-19. oktober 2025 |
| Juleferie | 20. december 2025 til 4. januar 2026 |
| Vinterferie | 7.-15. februar 2026 |
| Påskeferie | 28. marts til 6. april 2026 |
| Kristi Himmelfartferie | 14.-17. maj 2026 |
| Pinseferie | 23.-25. maj 2026 |
| Grundlovsdag | 5. juni 2026 |
| Sommerferie starter | 27. juni 2026 |
Ferieplan 2026/27
| Ferie | Dato |
|---|---|
| Skolestart | 10. august 2026 |
| Efterårsferie | 12.-18. oktober 2026 |
| Juleferie | 19. december 2026 – 4. januar 2027 |
| Vinterferie | 13.-21. februar 2027 |
| Påskeferie | 20.-29. marts 2027 |
| Kristi Himmelfartsferie | 6.-9. maj 2027 |
| Pinseferie | 15.-17. maj 2027 |
| Grundlovsdag | 5. juni 2027 |
| Første dag i sommerferien | 26. juni 2027 |
Erhvervsfag og virksomhedsprojekter
Som elev på EUX Campus Vejle skal du igennem dit uddannelsesforløb igennem en række virksomhedsprojekter, der alle er med til at gøre dig klar til erhvervslivet efter dit skoleforløb.
Første år
På første år, EUX1, starter du op med erhvervsfag i efteråret, hvorefter du vælger din uddannelsesretning, enten detail, handel eller kontor.
I foråret på EUX1 er virksomhedsprojekterne en del af de uddannelsesspecifikke fag (USF) og projektforløbene afsluttes med, at du går til eksamen i USF.
Andet år
På andet år, EUX2, skal du igennem erhvervsområdet (EO), hvor der i efteråret er tre projekter, hvor du arbejder med tre forskellige virksomheder. I foråret skal du afslutte forløbet med at skrive dit erhvervsområdeprojekt (EOP) som du også går til eksamen i.
Overblik over erhvervsfag og virksomhedsprojekter
| Erhvervsfag | USF | Erhvervsområde | EOP |
|---|---|---|---|
|
Hvornår: Efteråret EUX1 |
Hvornår: Foråret EUX1 |
Hvornår: Efteråret EUX2 |
Hvornår: Fra januar på EUX |
|
Indhold: Detailprojekt Kickstart (iværksætteri) |
Indhold: 6 virksomhedsprojekter
Fokus på uddannelsesretning indenfor enten handel, kontor eller detail. |
Indhold: EO1: Fokus på virksomheden EO2: Fokus på kommunikation. EO3: Fokus på omverdenen. |
Indhold: Selvvalgt emne. Skrives i to fag, hvor det ene mindst er på B-niveau.
|
|
Produkter: Fremlæggelser for virksomheder |
Produkter: Fremlæggelser for virksomheder Portfolio |
Produkter: Fremlæggelser for virksomheder |
Produkter: Skriftlig rapport og mundtligt forsvar til eksamen |
Lærepladsvejledning, karrierelæring og netværksarrangementer
På Campus Vejle gør vi mere end at undervise – vi åbner døre til erhvervslivet.
Fra første dag er du ikke alene om at finde retning – du får støtte, sparring og konkrete tilbud, der bringer dig tættere på en læreplads og din fremtidige karriere.
Lærepladsvejledning
Lærepladskonsulenterne Thomas Nordestgaard Enevoldsen og Bjørn Stubager Hessellund står klar til at hjælpe dig med at finde en læreplads. Du har altid mulighed for at lave en aftale med os omkring råd og vejledning til din lærepladssøgning. Vi kommer også rundt i klasserne i løbet af din uddannelse. På EUX2 hjælper vi dig med at skrive ansøgning og CV.
Karrierelæring
I løbet af din uddannelse, inviterer vi virksomheder ind på skolen for at fortælle om sig selv og ikke mindst for at præsentere deres elevuddannelse indenfor kontor, handel og detail. Besøgene på skolen giver dig mulighed for at blive inspireret, stille spørgsmål og knytte kontakter, og det skulle gerne gøre det lettere for dig at se, hvordan din uddannelse kan føre til virkelige jobmuligheder.
Jobdate – stort netværksarrangement
I januar mødes virksomheder og elever til Jobdate i Campushallen. Her kan virksomheder præsentere deres ledige elevstillinger – og du kan som elev undersøge forskellige karriereveje, få information og skabe kontakt. Det er den ideelle chance for at vise dig frem og blive set.
Company talk – speeddating med virksomheder
På Company Talk får virksomheder og elever 15 minutters “mini-samtaler”. Det er en direkte vej til at lære hinanden at kende og en effektiv måde for dig at finde potentielle lærepladsmatch. Samtalerne giver dig mulighed for selv at stille spørgsmål, vise engagement og afklare, hvad virksomheden forventer – og hvad du ønsker. Arrangementet afholdes typisk i marts og april måned.
Praktik i uge 6 – et kig ind i virkeligheden
Som EUX-elev kommer du i erhvervspraktik i uge 6. Det er din chance for at få førstehåndsindblik i hverdagen i en virksomhed, mærke stemningen og afprøve dine egne interesser i praksis. Praktikken giver dig ikke kun erfaring – den kan også åbne døren til en kommende læreplads.
Læreplads i udlandet
OPU er et dansk program og et tilbud om at komme til udlandet som trainee i en virksomhed efter EUX. Campus Vejle formidler lærepladser i Tyskland. Du kan få mere at vide om dette af Charlotte Dalgaard: cda@campusvejle.dk
Årshjul
Her kan du finde svar på (næsten) alt omkring din uddannelse – lige fra hvornår det er eksamen til info om det næste projekt, du skal i gang med. Årshjulet er inddelt i EUX 1 som er dit første år og EUX 2 som er dit andet år på EUX Business.
Finder du ikke det, du mangler svar på, kan du altid spørge din kontaktlærer.
EUX 1 – projekter
I perioden august-december skal du arbejde med tre større projekter:
Bilka/Føtex: Uge 34-38
Kick Start: Uge 39-41
Julemarked: Uge 46-51.
I perioden januar-juni skal du arbejde med seks cases, hvoraf de fem cases er lavet med udgangspunkt i en konkret virksomhed, som du også vil møde under forløbet. De cases du arbejder med, har fokus på de kompetencer, du skal have indenfor din profil – enten detail, handel eller kontor.
USF-projektdagene ligger tirsdag og fredag.
EUX 1 – studietur
I november måned er der en studietur til Hamborg. Turen varer 3 dage fra onsdag den 26. november – fredag den 28. november. I skal bla. besøge julemarkedet for at søge inspiration til vores eget julemarked i Vejle.
Egenbetaling er 1.200 kr.
EUX 1 – eksamen
I juni måned uge 24, 25 og 26 skal du til tre mundtlige eksamener:
Grundforløbseksamen (afslutning på USF-forløbet indenfor enten detail, handel eller kontor). Denne eksamen skal bestås for at gå videre til EUX2.
To eksamener i grundfag. Der bliver udtrukket blandt matematik C, organisation C, samfundsfag C.
EUX 1 – terminskarakter
Der afgives terminskarakterer den 20. november og den 19. februar.
EUX 1 – karrierelæring
I løbet af efteråret vil du deltage i flere oplæg fra virksomheder og elever fra disse virksomheder. Dette skulle gerne hjælpe dig med at vælge, hvilken profil du vil specialisere dig indenfor, nemlig enten detail, handel eller kontor.
Valg af profil er den 5. december.
EUX 1 – jobdating
Den 26. januar kl. 9-11 er der jobdate i Campus Hallen. Her vil du møde over 30 virksomheder som alle er på udkig efter deres næste elev/elever. Her har du mulighed for at gøre et godt indtryk og få skabt en relation til en virksomhed, du er interesseret i.
EUX 2 – projekter
På EUX2 skal du arbejde med tre større projekter. De er alle tværfaglige og lavet i samarbejde med en virksomhed. Alle tre EO-projekter ligger i efteråret.
EO1(DSV/Rema 1000): Uge 34 og 35
EO2 (Bestseller): Uge 37-41
EO3 (Siemens Gamesa): Uge 46-50.
EOP er en større skriftlig opgave som du skal skrive i løbet af foråret på EUX2. Den skrives i to fag, som du selv vælger og i samarbejde med dine undervisere. Du vil få en vejleder i hver af de fag, du vælger.
- 16. december : Info om EOP
- 7. Januar: EOP-cafe
- 22. januar: Frist for valg af fag
- 30. januar: Frist for aflevering af problemformulering
- 4. marts: EOP skriveperiode starter. problemformulering udleveres. Fem skrivedage på skolen (onsdage)
- 13.-17. april: Skrivedage derhjemme
- 17.april: Aflevering af EOP
EUX 2 – studietur
I 2026 går turen til Budapest i uge 40. På turen vil du få gode oplevelser sammen med dine klassekammerater og undervisere.
EUX 2 -eksamen
Maj måned: Skriftlige eksamener
- Dansk A er (obligatorisk) den 21. maj
- Engelsk B, hvis det bliver udtrukket – den 26. maj.
I maj/juni måned: Mundtlige eksamener
EOP er (obligatorisk)
Herudover trækkes seks fag blandt dine grundfag, valgfag og også skriftlig engelsk B.
EUX 2 – terminsprøver
Der afholdes terminsprøve i skriftlig dansk A den 5. november og skriftlig engelsk B den 4. november og den 9. og 10. marts.
EUX 2 – praktik
I uge 6 skal du i praktik i en virksomhed. Du skal selv finde en virksomhed – og det er selvfølgelig muligt at få hjælp til dette af lærepladskonsulenterne Thomas og Bjørn.
EUX 2 – praktik i udlandet
I uge 6, 7 og 8 er det også muligt at komme i praktik i Dublin. Hvis du er interesseret, skal du lave en ansøgning, som indsendes i august måned. I midten af september måned får du besked på, om du kommer med. Du vil få mere info om dette af Kirsten Frits kfi@campusvejle.dk
Generelt om eksamen
Til forældre
Forældrerollen
Når jeres unge starter på en ungdomsuddannelse, begynder en ny fase – både for dem og for jer. De får mere ansvar for deres egen hverdag, og vi støtter dem i at blive selvstændige. Som forældre er I stadig vigtige – som støtte og sparringspartner. Når den unge fylder 18 år, betragtes de som myndige. Derfor må vi kun dele oplysninger eller kontakte jer, hvis jeres barn har givet samtykke.
Møder på skolen
På EUX1 inviteres I til en samtale i slutningen af oktober måned. Her vil I – sammen med klassens kontaktlærer og en af klassens undervisere – få en snak om studieparathed, trivsel samt en status på det faglige niveau i alle fag.
Når livet bøvler
Livet går op og ned – det ved vi. Nogle gange kan personlige udfordringer, mistrivsel eller manglende motivation gøre hverdagen svær. På EUX står vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder samtaler og mentorstøtte, så den unge får den støtte og vejledning, der skal til for at finde fodfæste igen – både menneskeligt og fagligt.
Skema
Skemaet findes både i Ludus og i appen ”My Education App”. Skemaet kan ses ca. 5 uger frem. Udover at give et dag-dag overblik indeholder skemaet også oplysninger om lektier. Det er også her, at der noteres fravær.
Forkortelser på EUX
Her får du et overblik over de mest brugte forkortelser på EUX:
- USF =Uddannelsesspecifikke fag (fag på EUX1 hvor der arbejdes med kompetencer indenfor enten detail, handel eller kontor.
- EO1, EO2, EO3 = Erhvervsområde (projekter på EUX2)
- EOP = Erhvervsområdeprojekt (større individuel skriftlig opgave på EUX2)
- IP = International praktik
- OPU =Praktik i udlandet
- HEBE = navnet på festerne på Campus Vejle.
- KTL = Kontaktlærer
Fravær
Der bliver holdt øje med elevernes fravær og fraværet skal holdes under 10%. Klassens kontaktlærer indkalder til fraværssamtale, hvis fraværet stiger.
For at kunne få en god uddannelse, er det nødvendigt at komme i skole og følge undervisningen – det er også grunden til at vi ikke anbefaler, at der holdes ferie udenfor skolens feriedage.
International praktik
I uge 6, 7 og 8 har eleverne på EUX2 mulighed for at komme i international praktik (IP) i Dublin. Sammen med vores samarbejdspartner sørger Campus Vejle for praktiksted indenfor enten detail, kontor eller handel samt indkvartering. Eleverne bliver indkvarteret i grupper i lejligheder og har selv ansvar for mad m.v. Der vil være en underviser sammen med gruppen den første uge og herefter er eleverne alene, dog med mulighed for at kontakte underviser i Danmark. Der vil maksimum være en egenbetaling på 1.500 kr. I starten af EUX2 vil eleverne blive informeret om muligheden og få de praktiske ting at vide. Ansøgningsskema indsendes i august måned. Ansvarlig for turen er Kirsten Frits Kjeldgaard: kfi@campusvejle.dk
IT på EUX
På EUX spiller IT naturligvis en vigtig rolle, da erhvervslivet efterspørger IT-kompetencer hos deres kommende ansatte. Vi arbejder med Office-pakken fra Microsoft og samarbejder og deler dokumenter på OneDrive, ligesom mange af de virksomheder – som du kan komme til at arbejde i – gør.
På EUX anvender vi som resten af Campus Vejle Ludus som platform til skema, fraværsregistrering, lektier og kommunikation med undervisere og ledelse. Du finder Ludus på https://ludus.campusvejle.dk.
Moodle er vores platform til undervisning og det er her. du finder præsentationer, tekster, opgaver og afleveringer. Du finder Moodle på https://moodle.campusvejle.dk.
Dine lærebøger kan du tilgå gennem links fra fagenes moodlerum eller på https://www.ibog.dk
Mens IT kan være et fantastisk hjælpemiddel, kan det også være en forstyrrelse. Derfor afleverer du din mobil i mobilskabene i dit klasseværelse, og når undervisningen er i gang, forventer vi at du følger med, og ikke bruger din computer til spil, streaming, sociale medier eller online gambling.
Elevindflydelse
Elevdemokrati
Elevdemokrati spiller en vigtig rolle på Campus Vejle, og det er din mulighed for at få indflydelse på dagligdagen på Campus.
Elevråd
I EUX-afdelingen har vi sammen med EUD et elevråd, hvor hver klasse er repræsenteret. Valget af repræsentanter foregår i løbet af skoleårets start, og ved det første møde i elevrådet vælges en formand og næstformand. Elevrådet har en underviser tilknyttet, der tager referat og hjælper med at få budskaberne videre. Alle forslag tages alvorligt, og det er elevrådets fortjeneste, at der er bordfodbold, boldbane på parkeringspladsen og et socialt rum med PlayStation. Som medlem af elevrådet kommer man gratis med til alle HEBE-fester som tak for indsatsen
Campusråd
Formanden for EUX- og EUD-elevrådet er også en del af Campusrådet, der ledes af skolens direktør. I Campusrådet deltager formænd fra elevrådene på alle skolens uddannelser sammen med festudvalget. Campusrådet vælger to repræsentanter, der deltager til skolens bestyrelsesmøder. Idéen med Campusrådet er at give eleverne på Campus Vejle en fælles stemme.
Studievejledning
Hvis du har udfordringer eller er i tvivl om dit valg af uddannelse, er det muligt at få hjælp. Du starter med at tage fat i din kontaktlærer, der hjælper med at booke en tid hos enten studievejledning eller en elevcoach.
Mentor
Hvis du har brug for støtte eller struktur for at gennemføre uddannelsen, er der mulighed for at du gennem din kontaktlærer, kan få hjælp hos vores mentorer Lillian eller Doris. Forløbet hos din mentor er individuelt, og kan være over kortere eller længere tid.
SU
På elevkontoret kan du få hjælp til SU. Henvend dig på det store kontor ved hovedindgangen.
Studiemiljø
Læsevejledning
Hvis du er testet ordblind i grundskolen, kan du få hjælp på EUX. Vi har to læsevejledere, du kan kontakte, Pia (pau@campusvejle.dk) eller Kirsten (kfi@campusvejle.dk). Du kan få elektroniske hjælpemidler og støtte. Til eksamen og til terminsprøver vil du have ekstra tid, der afhænger af fagene. Det kan du tale med din læsevejleder om.
I forbindelse med optagelsen på EUX, skulle du gerne have oplyst os om dine udfordringer, men hvis det ikke er sket, eller du føler ,du har brug for mere hjælp, så tøv ikke med at kontakte en læsevejleder.
Lektiehjælp
Hver onsdag er der i fjerde modul et gruppearbejdsmodul, hvor der er to undervisere skemalagt, som kan hjælpe dig med at komme i gang med dine lektier eller afleveringer.
Bibliotek
Campus Vejle har sit eget bibliotek, hvor du udover at låne bøger – som på kommunebiblioteket – også kan få hjælp til informationssøgning i forbindelse med specielt virksomhedsprojekterne og USF. Henvend dig bare på biblioteket.
HEBE
HEBE er hele Campus Vejles festudvalg, der arrangerer de store HEBE-fester i hallen og fredagsbarer. HEBE besøger klasserne i forbindelse med studiestart, og det er muligt at ansøge om at blive en del af udvalget. Sørg for at følge HEBE på sociale medier.
Kantine og café
I Campus Vejles kantine og café finder du et stort udvalg af god og ærlig mad – lavet til en travl studiedag. Start morgenen med friskbagt brød fra vores egen bager, og vælg mellem frisksmurte sandwich, dagens varme ret og en stor, farverig salatbar til frokost.
Har du brug for noget hurtigt? Vi har masser af to go-muligheder samt både kolde og varme drikke, der passer til enhver smag.
Her kan du altid finde noget lækkert – uanset om du er sulten, tørstig eller bare trænger til et lille studieboost.