EUD Business

EUD Business

Her finder du alt det, du har brug for som EUD-elev på Campus Vejle – fra ferieplaner, virksomhedsprojekter, lærepladsvejledning, karrierelæring, årshjul og meget mere. Vi samler de vigtigste oplysninger, så du hurtigt kan finde det, du søger.

Timer og pauser

Modul Tid Pause efter modul Varighed af pause
1. modul 08.05-09.35 09.35-09.50 15 min
2. modul 09.50-11.20 11.20-11.50 (frokostpause) 30 min
3. modul 11.50-13.20 13.20-13.30 10 min
4. modul 13.30-15.00 Fri Fri

Ferieplan 2025/26

Ferie Dato
Skolestart 11. august 2025
Efterårsferie 11.-19. oktober 2025
Juleferie 20. december 2025 til 4. januar 2026
Vinterferie 7.-15. februar 2026
Påskeferie 28. marts til 6. april 2026
Kristi Himmelfartsferie 14.-17. maj 2026
Pinseferie 23.-25. maj 2026
Grundlovsdag 5. juni 2026
Sommerferie starter 27. juni 2026

Ferieplan 2026/27

Ferie Dato
Skolestart 10. august 2026
Efterårsferie 12.-18. oktober 2026
Juleferie 19. december 2026 – 4. januar 2027
Vinterferie 13.-21. februar 2027
Påskeferie 20.-29. marts 2027
Kristi Himmelfartsferie 6.-9. maj 2027
Pinseferie 15.-17. maj 2027
Grundlovsdag 5. juni 2027
Sommerferien starter 26. juni 2027

Erhvervsfag og virksomhedsprojekter

Som elev på EUD Campus Vejle skal du igennem dit uddannelsesforløb igennem en række virksomhedsprojekter, der alle er med til at gøre dig klar til erhvervslivet efter dit skoleforløb. På grundforløbet starter du op med erhvervsfag i efteråret, hvorefter du vælger din uddannelsesretning, enten detail eller handel.

I foråret på grundforløb 2 er virksomhedsprojekterne en del af de uddannelsesspecifikke fag (USF) og projektforløbene afsluttes med, at du går til eksamen i USF. I forbindelse med USF er du også i praktik i de virksomheder som du arbejder med.

Overblik over erhvervsfag og virksomhedsprojekter

Erhvervsfag USF Praktik

Hvornår:

Efteråret GF1

Hvornår:

Foråret GF2

Hvornår:

Foråret GF2

Indhold:

Detailprojekt

Kickstart (iværksætteri)

Julemarked

Indhold:

3 virksomhedsprojekter.

Fokus på uddannelsesretning indenfor enten detail eller handel.

Indhold:

Praktik i uge 9

Efterfølgende 6 onsdage indtil uge 16

Din praktikvirksomhed er den, du går til grundforløbseksamen i

Produkter:

Fremlæggelser for virksomheder

Produkter:

Fremlæggelser for virksomheder

Portfolio

Lærepladskonsulent Thomas Nordestgaard Enevoldsen hjælper en elev med at finde en læreplads.

Lærepladsvejledning, karrierelæring og netværksarrangementer

På Campus Vejle gør vi mere end at undervise – vi åbner døre til erhvervslivet.
Fra første dag er du ikke alene om at finde retning – du får støtte, sparring og konkrete tilbud, der bringer dig tættere på en læreplads og din fremtidige karriere.

Lærepladsvejledning

Lærepladskonsulenterne Thomas Nordestgaard Enevoldsen og Bjørn Stubager Hessellund står klar til at hjælpe dig med at finde en læreplads. Du har altid mulighed for at lave en aftale med os omkring råd og vejledning til din lærepladssøgning. Vi kommer også rundt i klasserne i løbet af din uddannelse. På EUD hjælper vi dig med at skrive ansøgning og CV.

 

Karrierelæring

I løbet af din uddannelse, inviterer vi virksomheder ind på skolen for at fortælle om sig selv og ikke mindst for at præsentere deres elevuddannelse indenfor detail og handel. Besøgene på skolen giver dig mulighed for at blive inspireret, stille spørgsmål og knytte kontakter, og det skulle gerne gøre det lettere for dig at se, hvordan din uddannelse kan føre til virkelige jobmuligheder.

Jobdate – stort netværksarrangement

I januar mødes virksomheder og elever til Jobdate i Campushallen. Her kan virksomheder præsentere deres ledige elevstillinger – og du kan som elev undersøge forskellige karriereveje, få information og skabe kontakt. Det er den ideelle chance for at vise dig frem og blive set.

Company talk – speeddating med virksomheder

På Company Talk får virksomheder og elever 15 minutters “mini-samtaler”. Det er en direkte vej til at lære hinanden at kende og en effektiv måde for dig at finde potentielle lærepladsmatch. Samtalerne giver dig mulighed for selv at stille spørgsmål, vise engagement og afklare, hvad virksomheden forventer – og hvad du ønsker. Arrangementet afholdes typisk i marts‑ og april måned.

Praktik i uge 9 – et kig ind i virkeligheden

Som EUD-elev kommer du i erhvervspraktik i uge 9. Det er din chance for at få førstehåndsindblik i hverdagen i en virksomhed, mærke stemningen og afprøve dine egne interesser i praksis. Praktikken giver dig ikke kun erfaring – den kan også åbne døren til en kommende læreplads. Udover det er du også i praktik 6 onsdage i forbindelse med USF.

Årshjul

Her kan du finde svar på (næsten) alt omkring din uddannelse –
lige fra hvornår det er eksamen til info om det næste projekt, du skal i gang med.
Finder du ikke det, du mangler svar på, kan du altid spørge din kontaktlærer.

Projekter

I perioden august-december skal du arbejde med tre større projekter:

Jysk: Uge 35-38
Kick Start: Uge 39-41
Julemarked: Uge 46-51.

I perioden januar-juni skal du arbejde med tre cases. De tre cases er lavet med udgangspunkt i en konkret virksomhed, som du også vil møde under forløbet. Du vil også komme i praktik i den ene virksomhed, som du laver din grundforløbsprøve i. De cases du arbejder med, har fokus på de kompetencer, du skal have indenfor din profil – enten detail eller handel.

Studietur

I november måned er der en studietur til Hamborg. Turen varer 3 dage fra onsdag den 26. november – fredag den 28. november. I skal bla. besøge julemarkedet for at søge inspiration til vores eget julemarked i Vejle.

Egenbetaling er 1.200 kr.

Eksamen

I januar skal du til eksamen i enten dansk eller engelsk.

I uge 25 skal du til eksamen i enten virksomhedsøkonomi, afsætning eller erhvervsinformatik, og i uge 26 skal du til grundforløbsprøven (Afslutning på USF-forløbet indenfor enten detail eller handel). Grundforløbsprøven

Terminskarakterer

Der afgives karakterer den 7. januar og i juni.

Karrierelæring

I løbet af efteråret vil du deltage i flere oplæg fra virksomheder og elever fra disse virksomheder. Dette skulle gerne hjælpe dig med at vælge, hvilken profil du vil specialisere dig indenfor, nemlig enten detail eller handel.

Valg af profil er den 5. december.

Jobdating

Den 26. januar kl. 9-11 er der jobdate i Campus Hallen. Her vil du møde over 30 virksomheder som alle er på udkig efter deres næste elev/elever. Her har du mulighed for at gøre et godt indtryk og få skabt en relation til en virksomhed, du er interesseret i.

Til forældre

Forældrerollen
Når jeres unge starter på en ungdomsuddannelse, begynder en ny fase – både for dem og for jer. De får mere ansvar for deres egen hverdag, og vi støtter dem i at blive selvstændige. Som forældre er I stadig vigtige – som støtte og sparringspartner. Når den unge fylder 18 år, betragtes de som myndige. Derfor må vi kun dele oplysninger eller kontakte jer, hvis jeres barn har givet samtykke.

Møder på skolen
På GF1 inviteres I til en samtale i slutningen af oktober måned. Her vil I – sammen med klassens kontaktlærer og en af klassens undervisere – få en snak om studieparathed, trivsel samt en status på det faglige niveau i alle fag.

Når livet bøvler
Livet går op og ned – det ved vi.  Nogle gange kan personlige udfordringer, mistrivsel eller manglende motivation gøre hverdagen svær. På EUD står vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder samtaler og mentorstøtte, så den unge får den støtte og vejledning, der skal til for at finde fodfæste igen – både menneskeligt og fagligt.

Skema
Skemaet findes både i Ludus og i appen ”My Education App”. Skemaet kan ses ca. 5 uger frem. Udover at give et dag-dag overblik indeholder skemaet også oplysninger om lektier. Det er også her, at der noteres fravær.

Forkortelser på EUD
Her får du et overblik over de mest brugte forkortelser på EUD:

  • USF =Uddannelsesspecifikke fag (fag på EUD hvor der arbejdes med kompetencer indenfor enten detail, handel eller kontor.
  • VØ = Virksomhedsøkonomi
  • EI = Erhvervsinformatik
  • AFS = Afsætning
  • KTL = Kontaktlærer
  • HEBE = navnet på festerne på Campus Vejle.

Fravær
Der bliver holdt øje med elevernes fravær og fraværet skal holdes under 10%. Klassens kontaktlærer indkalder til fraværssamtale, hvis fraværet stiger.

For at kunne få en god uddannelse, er det nødvendigt at komme i skole og følge undervisningen – det er også grunden til at vi ikke anbefaler, at der holdes ferie udenfor skolens feriedage.

IT på EUD

På EUD spiller IT naturligvis en vigtig rolle, da erhvervslivet efterspørger IT-kompetencer hos deres kommende ansatte. Vi arbejder med Office-pakken fra Microsoft og samarbejder og deler dokumenter på OneDrive, ligesom mange af de virksomheder – som du kan komme til at arbejde i – gør.

På EUD anvender vi som resten af Campus Vejle Ludus som platform til skema, fraværsregistrering, lektier og kommunikation med undervisere og ledelse. Du finder Ludus på https://ludus.campusvejle.dk.

Moodle er vores platform til undervisning og det er her du finder præsentationer, tekster, opgaver, portfolio og afleveringer.  Du finder Moodle på https://moodle.campusvejle.dk.

Dine lærebøger kan du tilgå gennem links fra fagenes moodlerum eller på https://www.ibog.dk

Mens IT kan være et fantastisk hjælpemiddel, kan det også være en forstyrrelse. Derfor afleverer du din mobil i mobilskabene i dit klasseværelse, og når undervisningen er i gang, forventer vi at du følger med, og ikke bruger din computer til spil, streaming, sociale medier eller online gambling.   

EUD elev arbejder med sin bærbar

Elevindflydelse

Elevdemokrati
Elevdemokrati spiller en vigtig rolle på Campus Vejle, og det er din mulighed for at få indflydelse på dagligdagen på Campus.

Elevråd
I EUD-afdelingen har vi sammen med EUX et elevråd, hvor hver klasse er repræsenteret. Valget af repræsentanter foregår i løbet af skoleårets start, og ved det første møde i elevrådet vælges en formand og næstformand. Elevrådet har en underviser tilknyttet, der tager referat og hjælper med at få budskaberne videre. Alle forslag tages alvorligt, og det er elevrådets fortjeneste, at der er bordfodbold, boldbane på parkeringspladsen og et socialt rum med PlayStation. Som medlem af elevrådet kommer man gratis med til alle HEBE-fester som tak for indsatsen.

Campusråd
Formanden for EUX- og EUD-elevrådet er også en del af Campusrådet, der ledes af skolens direktør. I Campusrådet deltager formænd fra elevrådene på alle skolens uddannelser sammen med festudvalget. Campusrådet vælger to repræsentanter, der deltager til skolens bestyrelsesmøder. Idéen med Campusrådet er at give eleverne på Campus Vejle en fælles stemme.

Studievejledning

Hvis du har udfordringer eller er i tvivl om dit valg af uddannelse, er det muligt at få hjælp. Du starter med at tage fat i din kontaktlærer, der hjælper med at booke en tid hos enten studievejledning eller en elevcoach.

Mentor
Hvis du har brug for støtte eller struktur for at gennemføre uddannelsen, er der mulighed for at du gennem din kontaktlærer, kan få hjælp hos vores mentorer Lillian eller Doris. Forløbet hos din mentor er individuelt, og kan være over kortere eller længere tid.

SU
På elevkontoret kan du få hjælp til SU. Henvend dig på det store kontor ved hovedindgangen.

Studiemiljø

Læsevejleder

Hvis du er testet ordblind i grundskolen, kan du få hjælp på EUD. Vi har en læsevejleder, Kirsten, du kan kontakte på kfi@campusvejle.dk. Du kan få elektroniske hjælpemidler og støtte. Til eksamen og til terminsprøver vil du have ekstra tid, der afhænger af fagene. Det kan du tale med din læsevejleder om.

I forbindelse med optagelsen på EUD, skulle du gerne have oplyst os om dine udfordringer, men hvis det ikke er sket, eller du føler, du har brug for mere hjælp, så tøv ikke med at kontakte en læsevejleder.

Bibliotek

Campus Vejle har sit eget bibliotek, hvor du udover at låne bøger – som på kommunebiblioteket – også kan få hjælp til informationssøgning i forbindelse med specielt virksomhedsprojekterne og USF. Henvend dig bare på biblioteket.

HEBE

HEBE er hele Campus Vejles festudvalg, der arrangerer de store HEBE-fester i hallen og fredagsbarer. HEBE besøger klasserne i forbindelse med studiestart, og det er muligt at ansøge om at blive en del af udvalget. Sørg for at følge HEBE på sociale medier.

Kantine og café

I Campus Vejles kantine og café finder du et stort udvalg af god og ærlig mad – lavet til en travl studiedag. Start morgenen med friskbagt brød fra vores egen bager, og vælg mellem frisksmurte sandwich, dagens varme ret og en stor, farverig salatbar til frokost.

Har du brug for noget hurtigt? Vi har masser af to go-muligheder samt både kolde og varme drikke, der passer til enhver smag.

Her kan du altid finde noget lækkert – uanset om du er sulten, tørstig eller bare trænger til et lille studieboost.

Studie- og ordenregler