Forside Campus Vejle sætter fokus på faglig trivsel

Campus Vejle sætter fokus på faglig trivsel

God trivsel på EUD og EUX Business

EUD og EUX-afdelingen på Campus Vejle deltager i projekt Trivsel i Faglige Læringsfællesskaber, som er støttet fra Den Europæiske Socialfond Plus og Region Syddanmark

I skoleåret 2024/25 har man i pilotforsøg haft større fokus på klasseledelsen. Erfaringer her fra føres videre i skoleåret 2025/26, og danner grundlag for en ny strategi og et koncept for Trivsel i Faglige Læringsfællesskaber (TFL). Målet er at styrke elevernes faglige trivsel gennem praksisnær undervisning, stærke relationer og samarbejde i klasserummet.

Med støtte fra didaktiske videnspersoner arbejder lærerne med nye metoder, hvor eleverne kan øve sig, begå fejl og stadig opleve faglig stolthed. Konceptet skal sikre, at alle elever får en tryg ramme for læring og bedre forudsætninger for at gennemføre deres uddannelse.

Fra skolestart 2025 arbejder lærerne og de didaktiske videnspersoner målrettet med tre indsatsområder:

  • Klasseledelse – tydelig struktur, faste rammer og mobilfri undervisning.
  • Mestring – eleverne trænes i notatteknik, refleksion og at koble teori og praksis.
  • Gruppearbejde – styrkede samarbejdsformer, så alle bidrager aktivt i projekter.

Målet er at give eleverne bedre forudsætninger for læring, motivation og gennemførelse af deres uddannelse.