EUD Business

På EUD Business samarbejder vi med store og små virksomheder, der kommer med opgaver til klasserne, som vi arbejder med både teoretisk og praktisk.

Undervisningen er bygget på det praksisnære og igennem virksomhedssamarbejdet får eleverne indsigt i forskellige problemstillinger og udfordringer som virksomhederne skal forholde sig til i dagligdagen.

Projekterne er forskelligartede, alt efter hvilken virksomhed der er inddraget og hvilken opgave de nu har, der skal løses. Eleverne arbejder med tre virksomhedsprojekter hvert halve år på grundforløb 1 og grundforløb 2.

På grundforløb 1 handler det i høj grad om, at eleverne får indsigt i nogle forskellige uddannelses- og arbejdsområder, før de skal vælge uddannelsesretning.

På grundforløb 2 er virksomhedsprojekterne målrettet de enkelte uddannelsesretninger inden for henholdsvis; handel, detail eller event. Der er her at eleverne ’specialiserer sig’ inden for netop den uddannelsesretning de har valgt.

Virksomhedssamarbejdet er afgørende for at skabe en nærværende og aktuel erhvervsuddannelse, hvor vi klæder eleverne på til den virkelighed de skal ud i.

I dag samarbejder vi med virksomheder som; JYSK, Sport 24, Sinnerup, Rema 1000, Triangle Razorbacks og Jelling Musikfestival.

Er din virksomhed interesseret i at høre mere om et muligt samarbejde, er i velkommen til at kontakte Praktikpladskonsulent, Stine Palmelund Klejstrup på tlf.: 72 16 27 17 eller mail: stkl@slet-dette.campusvejle.dk